| Positivt | Negativt |
| Co-op Ganske solid action | For lidt nyt Ubrugeligt loot Hvad sker der for det kamera? |
| Køb Dungeon Siege III hos vore partnere: | |||
 |  | ||
Ser man bort fra en enkelt PSP-udgivelse, så er det en hel håndfuld år siden, det sidste Dungeon Siege-spil udkom. Dengang, tilbage i 2006, var det Gas Powered Games, der stod bag hack’n slash-løjerne, og det gjorde de faktisk så godt, at de to første Dungeon Siege-spil fik en solid skare af fans, der med længsel har ventet på Dungeon Siege III. Nu er det ikke længere Gas Powered Games, der står ved rorpinden – den plads er overtaget af Obsidian Entertainment. Selv om de forsøger at være tro mod den originale formel, har serien desværre mistet pusten.
Klik, klik, klik, klik, loot, klik, kl…
Obsidian Entertainment er bestemt ikke nybegyndere, når det gælder rollespil. Deres CV inkluderer blandt andet så prominente titler som Fallout: New Vegas, KOTOR II og Neverwinter Nights 2, så de ved, hvad der skal til for at skabe et solidt rollespil. Det er i bund og grund også det, Dungeon Siege III er – et solidt actionrollespil med masser af hack’n’slash, dungeon-crawling og item-grinding. Som opvarmning til Diablo III er det en glimrende godbid – men så heller ikke mere, for Dungeon Siege III er bestemt ikke perfekt.
Spillet vender igen tilbage til kongeriget Ehb og fortæller denne gang historien om den legendariske 10th Legion, der i generationer har været kongerigets tro beskyttere. Men da rigets konge bliver myrdet, spredes rygtet, at Legionen stor bag drabet, og den lægges således for had i befolkningen. Ehb kastes ud i blodig borgerkrig, hvor de resterende legionærer bliver jaget og lynchet. Nu 30 år senere, forsøger de sidste efterkommere af legionærerne at samle legionen igen for en gang for alle at stoppe borgerkrigen, der stadig raser mellem det svækkede kongehus og de religiøse horder ledt af Jeyne Kassynder.
Selv om historien om Legionens fald og efterfølgende genopståen er interessant, så er der næppe nogen gamere, der spiller Dungeon Siege, fordi de forventer en dyb og kompleks handling. Tværtimod er det spillets solide action og dungeon-crawl, der trækker, og de elementer har Obsidian Entertainment ret godt styr på. De fire forskellige klasser, som man kan vælge imellem, har hver deres kampspil, der svinger fra kamp med sværd over forskellige former for magi til skydevåben. Fælles for dem alle er dog, at man igennem spillet kan købe nye færdigheder og angreb fri (i et begrænset omfang), som man supplerer sine basisangreb med.
Spillets action veksler fint mellem forsvar og angreb. Blokeringer og undvigemanøvrer er nødvendige for at kunne tage spillets mange og ganske varierede bosses ned, og det giver en ganske god vekselvirkning mellem behovet for at være offensiv og defensiv. De ekstra færdigheder, man kan købe, når man stiger i level, er ekstra krydderi til denne blanding. Vekselvirkningen mellem angreb og forsvar ændrer dog ikke ved, at spillets action stadig er en regulær klikstorm, og præcist som i de gode gamle Diablo-spil er slidgigt i fingrene en regulær trussel, når man har spillet Dungeon Siege III i længere perioder. Men det er præcist det, vi forbinder med spil i denne genre.
Loot er naturligvis den evige drivkraft i dungeon-crawlere som Diablo og Dungeon Siege, og det er der da heller ikke sparet på i Dungeon Siege III. Kister, tønder, fjender og alskens andet, som man kan undersøge (læs: slå i stykker), smider både penge og forskellige former for loot. Spillet anvender den efterhånden universelle farvekode, som man nok bedst kender fra World of Warcraft, hvor hvide, grønne, blå og orange titler indikerer, hvor sjældent et stykke udstyr er. Desværre har Dungeon Siege III et helt fundamentalt problem på loot-området – man oplever nemlig alt for ofte, selv meget sent i spillet, at de ting, man finder, er betydeligt dårligere end det udstyr, man allerede har. Det er okay, at loot-kvaliteten svinger kraftigt, men det bliver skuffende i længden, når stort set alt loot er ubrugeligt ragelse.
Spillet er, som man kunne forvente, utroligt lineært. Der er kun en enkelt rute gennem spillet, og den har du bare at følge slavisk. Kun enkelte gange forgrener den vej sig, man går på, men det betyder som regel ikke, at man får større bevægelsesfrihed. Flere af spillets sidemissioner, som man får i spillets beboede områder (som for eksempel byer, landsbyer og lejre), kræver alt for ofte, at man skal backtracke til et sted, man har været. Hvor morsomt det er i længden, kan I vel gætte jer til.
En stor del af min fornøjelse ved at spille Dungeon Siege III har været spillets multiplayer. Man kan enten spille online eller lokalt co-op. Der er drop-in/out, så du kan altid invitere en ven med til at spille i en kort periode i dit eget spil. Hvis du ikke lige har en kammerat ved hånden, kan computeren styre den anden karakter for dig, hvis du stadig gerne vil have lidt hjælp på din rejse gennem Ehb. Selv om alting bliver sjovere i co-op, så er det ikke helt gnidningsfrit i Dungeon Siege III – problemet er, at spiller to er tvunget til at holde sig meget tæt på spiller et. Det er altså ikke muligt at ”udforske” sine omgivelser – for eksempel som i de seneste par LEGO spil, hvor skærmen splitter op i to, når spillerne gik i hver sin retning. Det er frustrerende – men heldigvis ikke nok til at ødelægge en ellers ganske fin co-op spiloplevelse.
Nu hvor vi er ved at påpege fejl og mangler i Dungeon Siege III, så skal spillets kamera have et skud fra boven – det er nemlig hæsligt designet, og det vil med garanti gøre dig både svimmel og irriteret. Det er muligt selv at styre kameraet, men det er minimalt, hvad effekt det giver.
Ved første øjekast er Dungeon Siege III et nydeligt spil. omgivelserne er fine og varierede – men man skal ikke dvæle for længe ved de enkelte objekter eller detaljer – for de er, ved nærmere undersøgelse, ikke synderligt kønne. Spillets effekter er nydelige, men især i co-op kan der foregå så mange ting på skærmen, at det er ret let at miste overblikket og ”blive væk” i mængden af fjender og magiske effekter. Stemmeskuespillet er for det meste helt forfærdeligt – det samme kan faktisk siges om flere af spillets cut-scenes. Heldigvis spiller vi jo ikke Dungeon Siege III for at opleve den komplicerede historie, vel?
Dungeon Siege III vil såmænd nok tilfredsstille seriens mange fans. Spillet leverer den forventede omgang dungeon crawl med co-op, masser af action og ikke mindst en syndflod af loot. Problemet er bare, at det hele virker lidt for velkendt og måske også lidt for gammeldags. Hvor er alt det nye og spændende? Glemte I det, Obsidian? Så selv om man sagtens kan hygge sig en time eller tre med Dungeon Siege III, så kan man ikke undgå at blive en smule skuffet – skuffet over et dårligt kamera og elendigt stemmeskuespil. Skuffet over lidt for ensformig action og alt for lidt brugbar loot. Skuffet over at det hele bare er som det plejer.
Loading ...
