| Positivt | Negativt |
| Veludført dialog | Grafik Gameplay Banedesign |
Blablablabla… et spil baseret på en biografilm… blablablablabla… det går sjældent godt… blablablablabla… Thor: God of Thunder er ingen undtagelse… blablablablabla… det er ikke et godt spil… blablablablabla… gad vide om den slags spil overhovedet giver overskud… blablablablabla…
Thor: God of Thunder er SEGA’s seneste spilmatisering, og spillet tager naturligvis afsæt i den stort anlagte men efter sigende også tvivlsommme biograffilm Thor med Chris Hemsworth i hovedrollen som den store, stærke, nordiske gud. Chris Hemsworth lægger også stemme til Thor i spillet. Asgård (der hvor guderne bor i den nordiske mytologi, hvis du skulle være i tvivl) er under belejring, og det er Thors opgave at befri Asgård fra giganter og andet tingeltangel.
Spillet er et rendyrket singleplayer-actionspil med fokus på hack’n slash – dvs. konstant nedslagtning af talløse fjender og dertil nogle store boss-kampe, der afslutter hvert kapitel. Thor har naturligvis sit kæreste eje, hammeren Mjølner til sin rådighed, og derudover lærer han gennem spillet at anvende lyn og torden til at nedkæmpe fjenderne med. Almindelige angrebskombinationer, forbedring af diverse egenskaber og små, dumme minigame-sekvenser er også elementer, der indgår i spillet, men de er dog sekundære i forhold til selve action-delen. Action-delen er altså kernen i spillet, men desværre er der ikke meget godt at sige om den. Det er simpelthen ikke sjovt at spille Thor: God of Thunder. Styringen er kluntet, kameravinklen driller alt for ofte, og selv om et enkelt boss-battle eller to godt kan underholde en smule, er det trivialiteten i de mange, endeløse nedslagtninger (ok, ikke på Dynasty Warriors-niveau), der skinner igennem. Et eksempel på tåbelige minigames er nogle stationer, hvor Thor skal holde venstre og højre styrepind i en bestemt retning for at udløse en bonus. Der er intet svært i det – alle kan være med – og det er simpelthen komplet idéforladt at have det med. Thor har 3 sværhedsgrader og en ekstra, når man har gennemført spillet en enkelt gang. På højeste niveau er spillet ret svært, mens de fleste nok skal komme helskindet igennem på laveste niveau.
Thor: God of Thunder virker generelt ikke specielt gennemarbejdet, selv om banerne er store og spillet er forholdsvist omfattende, og det er virkelig ærgerligt, når man nu har sådan et spændende karaktergalleri som den nordiske mytologi at bevæge sig rundt i. Grafikken er virkelig dårlig med omgivelser stort set blottet for atmosfære og ikke specielt spændende animationer, mens lyden dog må siges at være acceptabel. Men et godt stemmeskuespil kan ikke skjule spillets generelt lave underholdningsværdi, og man sidder tilbage med fornemmelsen af, at her har vi at gøre med endnu et spil, der bare skulle være færdig til tiden – uden hensyntagen til spillets kvaliteter og de måske mange gamere, der havde set frem til spillet.








