Score: 4
Playstation NetworkXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Online co-op
Fint opgraderingssystem
Ringe lyd og grafik
Kedeligt gameplay
Fryser af og til
Mystiske grafikfejl

Pool of Radiance, Eye of the Beholder, Baldur's Gate, Planescape Torment og Neverwinter Nights er blot nogle af de mange spiltitler, der tager udgangspunkt i Dungeons & Dragons-universet. Seneste udgivelse inden for det i særklasse største univers blandt rollespil er Ataris RPG, Dungeons & Dragons: Daggerdale, hvor især navnet klinger godt. Desværre lever resten af spillet ikke op til sit seje navn.

At sammenligne Daggerdale med så store D&D-titler som ovennævnte vil nok være at stramme den lidt for meget. I stedet bør Daggerdale sammenlignes med spil som Diablo og Torchlight - altså simple hack'n slash-RPG'er, der ikke på samme måde som store RPG'er går i dybden men holder sig til morskab på overfladen. Daggerdale er et meget simpelt spil, men hvor både Diablo, Torchlight og mange andre inden for denne genre har formået at imponere, er Daggerdale alt andet end et imponerende spil.

I starten vælger man sin karakter, hvorefter man hurtigt bliver introduceret til spillets simple mekanismer. Afhængigt af, hvilken karakter, man har valgt, skal man bruge håndvåben, kaste- og skydevåben eller magi til at besejre fjenderne med, og potions, ringe, rustninger osv. er som i så mange lignende spil standardudstyr i Daggerdale. Spillet har en hovedhistorie samt en masse mini-quests, som man kan vælge at gennemføre eller ej. Det hele giver naturligvis både guld og erfaringspoints, som man kan bruge til at opgradere sin karakter med. Det lyder jo egentlig alt sammen meget godt, men Daggerdale er blandt andet rent teknisk noget af en misere.

Spillet fryser alt for ofte, der er større grafiske fejl, hvor man sommetider kan se gennem vægge, og af og til hænder det også, at fjender pludselig forsvinder. Det er ikke noget, der sker konstant, men det sker ofte nok til, at det påvirker oplevelsen. Det, som gør Diablo og Torchlight til gode spil, er blandt andet, at udviklerne har formået at skabe en rigtig fed stemning i spillet. Den mangler også i Daggerdale, som føles meget tamt og kønsløst. Dialogtekster ledsages af ligegyldige grynt, grafikken ser ikke ret godt ud, og lydeffekterne formår heller ikke at skabe stemning - som de jo ellers normalt er en vigtig del af.

En positiv ting ved Daggerdale er dog, at spillet kan afvikles i co-op, både lokalt og online, hvilket bestemt tjener spillet til ære. Ser man bort fra tekniske fejl i denne del - og dem er der en del af - så er det jo rart at kunne gennemføre et pænt langt RPG sammen med sine online-venner. Desværre er det svært at se bort fra det teknisk lave niveau. En anden positiv ting er opgraderingssystemet, hvor man kan tilføje nye egenskaber til sin karakter, hver gang man stiger i niveau. Opgraderingssystemet er stort set et standard D&D-system, men alt i alt er denne licens langt fra udnyttet godt nok.

Gameplayet fungerer rimeligt men er alt for ensformigt, og man mister simpelthen alt for hurtigt interessen for spillet. Alt i alt er Daggerdale en oplevelse under middel, som dog sandsynligvis  bliver en lille smule bedre, når Atari får udgivet den lovede opdatering, der skulle fjerne de største tekniske fejl.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.