| Positivt | Negativt |
| Smuk grafik Solid multiplayer Godt lydspor | Kort singleplayer Lidt for nemt Ensformig action |
| Køb SOCOM: Special Forces hos vore partnere: | |||
 |  | ||
Det var bestemt ikke fordi, vi lige stod og manglede endnu et spil, der fokuserer på moderne krigsførelse og specialstyrker. Faktisk var det nok det sidste, vi havde behov for. Dermed ikke sagt, at der ikke altid er plads til endnu et godt actionspil, der bruger Rexona… men det er ikke alt ved det nye SOCOM, der dufter af violer og roser.
Benhård drengerøvsaction
SOCOM: Special Forces sætter dig i rollen Cullen Gray. Cullen er benhård elitesoldat af den rigtige Rambo-støbning, der spiser pigtråd og pisser napalm. Med sit lille 4-mandshold af NATO-elitesoldater er han lige typen, som Malaysia har behov for til at nedkæmpe alle de rebeller, der truer landets sikkerhed. Da Cullen er så sej en fætter, kan han lige nå at redde verden et par gange eller tre og stadig nå at være hjemme før weekenden.
Gennem Special Forces missioner styrer spilleren enten Cullen selv eller i enkelte stealth-missioner en af hans andre soldater. Gameplayet er helt typisk og velkendt 3. persons ”taktisk” action. Spillets kontrol fungerer glimrende, både med almindelig controller, men også med PlayStation Move, som spillet understøtter. Selve gameplayet kan dog ikke beskyldes for at være synderligt dybt eller omfangsrigt. Dog formår spillet alligevel at fremstå som en varieret actionoplevelse – dette sker primært, fordi missionerne er så veldesignede med konstante opdateringer af mål og tilføjelse af nye objektiver. Det giver en masse radiosnak og aktivitet under missionerne, og det formår faktisk at camouflere, at spillet langt hen ad vejen er en ret generisk taktisk shooter.
På de fleste missioner har du som et ekstra lille krydderi kommando over et par tomandsgrupper af elitesoldaterne fra Cullens hold. Kontrollen med dem leder tankerne hen på klassikere som Full Spectrum Warrior – dog uden at SOCOM har helt samme taktiske dybde og udfordring. Du har som sagt to hold – et blåt og et gult, der hver har speciel udrustning. Det ene hold er således ”heavy weapons” og kan anvendes til at give dækningsild, mens det andet hold er snigskytter og egner sig godt til stealth og langdistance-kills. De to hold er ret effektive, og bruges de optimalt, ender SOCOM: Special Forces med at være et skuffende let spil.
A.I.’en er nogenlunde fornuftig, selv om der fra tid til anden opstår nogle lemming-situationer, hvor fjender vader ind i helt oplagte killzones foran dine folk. Alt i alt giver den nogenlunde fornuftige fjendtlige A.I. mulighed for at lave nogle fikse taktiske manøvrer med udflankeringer og ild og bevægelse – men nogen kompliceret eller realistisk simulation er SOCOM: Special Forces bestemt ikke, og det er helt tydeligt, at spillet heller ikke er tænkt sådan.
Ud over de mange run and gun-missioner er der en mindre håndfuld stealth-missioner, og er man glad for den slags, er de vel alt i alt okay. Personligt havde jeg hellere set mere action, da stealth-missionerne virker som et temmeligt langsommeligt afbræk fra den ellers ganske underholdende action i resten af spillet. Dog skal det siges, at stealth-missionerne ikke som sådan fejler noget – det er bare mig, der er ved at være træt af stealth kills og gemmeleg i skyggerne.
Ud over singleplayer-kampagnen byder SOCOM: Special Forces også på et regulært overflødighedshorn af multiplayer-muligheder, herunder co-op og forskellige match-typer. Multiplayer har altid været en stor del af SOCOM-seriens levebrød, og det skuffer bestemt ikke med denne udgivelse. Det er helt klart, at det er på multiplayer-scenen, at spillet skal finde sine sande fans og levere den lange levetid.
Mens selve gameplayet måske er en smule ensformigt (omend det er godt camoufleret), så er der intet ensformigt ved grafikken. Den er den absolut største positive overraskelse ved det nye SOCOM. Omgivelserne har en utrolig høj detaljegrad med masser af flot detaljerede objekter på banerne. Det giver, ud over en masse dækning at gemme sig bag, også en helt anden fornemmelse i dette spil end i de andre SOCOM-spil, hvor omgivelserne godt kunne virke lidt mørke og tamme. Effekterne fra våben og eksplosioner er desværre ikke helt oppe på samme høje kvalitetsniveau som omgivelserne, men generelt er SOCOM: Special Forces et overraskende farverigt, detaljeret og nydeligt spil. Lydsporet lever helt op til grafikkens kvaliteter og er tilpas in your face og gung-ho til at skabe den helt rigtige actionstemning.
SOSOM: Special Forces, eller SOCOM 4 som det hedder uden for vores egen lille andedam, er måske ikke længere en definerende spiller på action-markedet i samme grad, som de første spil i serien var det. Men det er stadig et godt actionspil, der formår at camouflere sit lidt ensformige gameplay ganske godt med varierede baner og missioner. Mens singleplayer-kampagnen er hurtigt overstået, så kan der tygges masser af drøv på multiplayer-delen, der traditionelt også har været den del, der har gjort de foregående SOCOM-spil populære.
Loading ...
