islandsofwakfu_thumbnail
Score: 5
Xbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Spændende og anderledes miljø
Lyd og grafik af høj klasse
Mange timers spilletid
Sværhedsgraden er ALT for høj
For få checkpoints
Historie kræver forhåndskendskab til universet
Ingen drop-in i co-op

Dofus er et franskudviklet mmorpg, som ikke er særligt kendt her i landet. Et nyt spil i samme verden og fra samme udviklere, Ankama, er på vej og er lige nu i betatest, og som forhistorie til dette spil har Ankama udgivet “Islands of Wakfu”, som er et nuttet lille adventure-rpg, som fortæller historien op til begivenhederne i det kommende Wakfu-mmorpg.

I Islands of Wakfu styrer du det umage tvillingepar Nora og Efrim. Nora er en lille alf, og hendes tvillingebror Efrim en vanddrage, hvordan det så end er kommet i stand. Nora er ekspert i nærkamp, mens Efrim kan skyde med geleklumper mod sine fjender. I Islands of Wakfu er øen Wakfu blevet invaderet, og det er din opgave at nedkæmpe invasionshæren og dermed redde det lille paradis. Historien er ganske kompliceret, hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med universet, og der nævnes konstant karakterer, steder og genstande uden nærmere forklaring, hvilket virkelig er en hæmsko for forståelsen af den ellers tilsyneladende spændende historie. Det virker nærmest som om, at udviklerne slet ikke har tænkt på, at spillet skal kunne forståes af spillere, der ikke kender noget til universet i forvejen.

Spillet kan afvikles både som lokalt co-op og som singleplayer. I singleplayer styrer du enten Nora eller Efrim, og du skifter mellem dem med Y-knappen. De har hver især en række specielle egenskaber, som gennem spillet bliver opgraderet. I starten er spillet dog virkelig svært, og efter en kort tutorial får du virkelig din sag for. Den første boss-kamp var frustrerende svær, og en enkelt fejltagelse betød, at man skulle starte langt tilbage og altså helt forfra. Der mangler checkpoints og en fladere sværhedsgradskurve, hvis et sådan spil ikke skal skabe så mange frustrationer, som det formår at gøre. Frustrationerne stopper heller ikke her, for det er eksempelvis ikke muligt at skifte sværhedsgrad under spillet, og vil man spille co-op, er der som i eks. LEGO-spillene ikke mulighed for, at en ven bare kan tænde en controller og spille med. Nej, der skal simpelthen startes helt forfra.

Spillet indeholder en række adventure-elementer, hvor man eks. skal samle forskellige genstande, samt en masse quick-time events, som egentligt passer fint ind i spillet. Kampsekvenserne er grundlæggende også helt i orden, men styringen virker af og til lidt for kluntet i singleplayer, når man især i visse kampsituationer er nødt til at skifte hurtigt mellem de to hovedpersoner. I co-op virker dette langt bedre. Det kunstneriske niveau er ellers særdeles højt. Spillet oser af atmosfære, og foruden et rigtigt lækkert lydbillede, er grafikken også helt unik i sit udtryk. Man kunne ønske, at udviklerne havde tænkt lidt mere på gameplayet end på at gøre spillet billedskønt.

Islands of Wakfu har masser af gode idéer i et virkeligt lækkert og unikt spilunivers. Desværre formår gameplayet at ødelægge en stor del af oplevelsen, og det er først efter 3-4 timer og adskillige opgraderinger, at sværhedsgraden begynder at blive tålelig for alle. Indtil da er det mest frustrationer, man mødes med, men kan du overkomme disse, vil du muligvis få en rimelig oplevelse med Islands of Wakfu.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2008 og anmelder for det meste spil til Xbox 360. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox 360: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.