Det originale Dissidia Final Fantasy udkom til Sony PSP tilbage i 2009 – dengang var jeg begejstret for konceptet med en finurlig blanding mellem Final Fantasy og klassisk beat ’em up action. Og det er jeg faktisk stadig. Dissidia 012: Final Fantasy ændrer ikke ved grundformlen fra det originale spil, men udbygger konceptet med ekstra indhold. Er det ren og skær fan-service? Ja sgu! Men det er GOD fan-service!
Den fulde titel på spillet er Dissidia 012: Duodecim Final Fantasy. ”Duodecim” henviser til tallet 12 (har læst mig til at det er latin), der har en helt speciel betydning i spillet. Lad os bare slå fast, at der er udbrudt åben konflikt mellem guderne Cosmos og Chaos. Du skal naturligvis involveres i en sådan konflikt ved at lede et persongalleri bestående af de mest populære Final Fantasy karakterer gennem tiderne ud i fantastisk flotte og actionfyldte kampe.
Sagt på en anden måde, så er Dissidia 012, til trods for en fin historie og persongalleriets rødder i nogle af de mest episke konsolrollespil nogensinde, et regulært kampspil. Tænk Soul Calibur med Final Fantasy karakterer og så rammer du ikke helt ved siden af. Dog har Dissidia 012 et ret utraditionelt og faktisk ret velfungerende skade system, hvor hver karakter både har en livsbjælke og en bravery-bjælke. Bravery indikerer bl.a. hvor megen skade din karakter giver med sine angreb, så det er vigtigt at bygge den op med specielle angreb, før man begynder at høvle sin modstanders livsbjælke ned. Det er et sjovt, men yderst velfungerende system.
En vigtig del af spillet består i at opgradere og modificere sine karakterer mellem kampene. Er man glad for denne form for ekstremt tidskrævende customization, så vil man elske Dissidia 012 – men vil man hellere bare slå på tæven, vil disse afbræk fra spillets action virke langsommelige og kedelige. Denne omfattende customization-del har fået udviklerne af spillet til at kalde Dissidia 012 for en kombination mellem et kampspil og et rollespil – men selv om mulighederne for at modificere karaktererne er mange, så er det nok at stramme den lige lovligt meget, hvis man kalder Dissidia 012 for et ”rollespil”
Grundlæggende er gameplayet i Dissidia 012, præcis som det var i det originale Dissidia Final Fantasy. Dog er der kommet en række nye elementer til, der giver lidt flere muligheder her og der. Der er for eksempel kommet en række nye karakterer med (ikke mindst Tifa fra Final Fantasy VII) og en ny ”overworld”, der dybest set blot er et stort og ret tomt verdenskort, du skal ”udforske” mellem kampene. Overworld delen er desværre langt fra så spændende som man kunne forvente, for der sker ikke rigtig noget på verdenskortet udover skattekister og omvandrende fjender. Selvom det er på overworld-kortet at spillets historie fortælles, så er det spillets kampe med den flotte grafik og den vilde action man længes efter.
Der er også blevet plads til en række tweaks og forbedringer, blandt andet i form af et nye assist-system, hvor du kan have en anden karakter med i kamp som ”back up”.
Grafikken er ganske nydelig, med masser af fine effekter og ikke mindst flotte animationer. Musikken er, som man kunne forvente, klassisk Final Fantasy, så den vil med sikkerhed henrykke fans. Det samme vil stemmeskuespillet, der er af ganske høj kvalitet. Desværre er spillets historie en temmelig tynd kop the – i hvert fald hvis man ser den i forhold til de traditionelt ret komplekse historier i Final Fantasy spillene.
Alt i alt er Dissidia 012: Final Fantasy ”blot” meget mere fra den samme skuffe som originalen. Men det gør faktisk ikke noget, for det første spil var et fantastisk godt kampspil, med en masse ekstra Final Fantasy pynt og kræs som tilbehør. Det samme er dette spil, hvilket vil henrykke fans af originalen og ikke mindst begejstre den store Final Fantasy-gamer-kult. Fed action. Flot Grafik. Customization. Episk musik… og et gensyn med Tifa… kan en Final Fantasy fan ønske sig mere?
Loading ...