Så kan manden langt om længe gribe mikrofonen, holde om kvinden han elsker og synge “Sådan nogen som os, har jo brug for en kæreste…”. Men der er absolut ingen score-garanti. SingStar er udgivet med 30 danske musiknumre klar til både at fyre op under festen og skræmme gæsterne væk.
Jeg vil ha’ en rapper…
Selvom det drøn populære festspil, SingStar, har syv år på bagen, så har vi sangglade og berusede danskere kun i meget begrænset omfang sjunget med på danske gloser. Mange dele af Sonys underholdningsværksted bliver oversat til lokale sprog for at sænke barrieren og bringe spilleren tættere på spillet, uanset hvem man er. Indholdets distance kan mindskes ved at spille Dannebrog-kortet. Man skal blot vogte sig, for Buzz! Danske Genier narrede os med danske flag på spilcoveret, mens indholdet var internationalt. SingStar Danske Hits er dog ingen joker. Der er både engelske og danske tekster, men kun fra danske kunstneres repertoire. Jeg er optimistisk, for festlige danskere elsker en god fællessang på dansk, men tracklisten er derimod en mærkelig pærevælling af usikre beslutninger.
Med 30 sange følger SingStar Danske Hits den standard som franchisen har benyttet siden begyndelsen. Med en hurtigt blik på sangudvalget er det svært at spotte den bærende idé bag valgene – udover at de er danske. Nogle sange er lige i skabet til SingStar konceptet. Andre numre rammer langt forbi målet.
SingStar virker bedst hvis musikken er sing-a-long egnet. Sangteksten må ikke være for svær at holde trit med og den skal helst kunne synges med et bredt smil og en diskurs af promiller. Underholdningen er således vigtigere end udfordringen – så flyder festoplevelsen ligesom bedre. Men SingStar Danske Hits er en blanding af klokkeklare sangtekster, fumlende døgnfluer og uvedkommende rap.
For det første forventer man at der skal synges – deraf navnet SingStar – men et par raphits, såsom Ataf Khawajas “Sommerfugl” og Jooks’ “Hun vil ha’ en rapper”, har sneget sig med. Joey Moes ”Yo Yo” er simpelthen tracklistens mest latterlige vittighed. Sjov at høre – men at “synge” den? Periodemæssigt er der også store spring i udvalget. Listen er domineret af mange nutidige kunstnere, såvel som døgnfluer, tilegnet yngre målgrupper. Eksempelvis Celina Ree, Dúne og Alphabeat. Men Shu-Bi-Duas “Sexchikane” og Cut’n’Moves “Give it up” er nærmere tilegnet dem, som gik til havefest i 90’erne. Hvis forældrene overtager mikrofonen og begynder at charme festdeltagerne med Labans “Hvor skal vi sove i nat”, vil de utvivlsomt give teenagebørnene en traumatiserende oplevelse. Og hvis 80’erne endelig skal med, hvorfor så ikke vælge gode sange fra denne kitschede periode? Overordnet set indeholder tracklisten mest for de unge, suppleret med lidt udpinte numre for de ”voksne”.
Ingen duggede ruder
Mange af kunstnerne er glimrende valgt, mens man undrer sig over deres sangvalg. Når man nu har Aqua med på listen, hvorfor så ikke landeplagen “Barbie Girl”? Når der er to sange med Hej Matematik, hvorfor så ikke deres morsomme debuthit “Gymnastik”? Og hvis jeg endelig skulle råbe med på Magtens Korridorer, vil jeg hellere synge “Hestevisen” end “Picnic på Kastellet” – men det måske lidt for hård kost for Sony. Jeg har stor sympati for Tina Dickow som sangerinde, men ærligt talt så er hun dælme ikke SingStar materiale.
De mange udsving på tracklisten bærer præg af konservative produktudviklere hos Sony, som tilbringer for meget tid på kontoret og derfor ikke rigtigt er i sync med os sangglade forbrugere. SingStar Danske Hits har en trackliste som er ok, men langt fra fantastisk. Når der kun er 30 numre på skiven og intet andet er gjort for at forbedre franchisen, så burde listens samlede kvalitet være højere.
Loading ...