Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence

Dragon Age-serien blev efter det ret gode Origins hurtigt en meget stor og kendt franchise med efterfølgende download og kæmpe udvidelse til følge. Nu har vi haft mulighed for at spille den reelle efterfølger til Dragon Age: Origins, hvormed Bioware skal forsøge at bringe serien helt op i eliten.

Skuffer ikke

Da jeg importerede min Dragon Age: Origins-saving, så toeren kunne tage mine tidligere valg i brug, så jeg, at jeg havde spillet det over 40 timer – vel at mærke uden at komme igennem. Origins var et kæmpe spil, og jeg spillede det virkelig målrettet i en periode. Derfor var det heller ikke uden forventninger, at Dragon Age II blev sat i maskinen – og kort sagt er jeg heller ikke blevet skuffet.

Historie i flashbacks
Ganske som i Origins (og udvidelsen Awakening) foregår toeren i verdenen Thedas. Handlingen er centreret omkring den store by Kirkwall (mere om det senere) og fortælles af dværgen Varric i en række flashbacks, som man så spiller. Det fungerer godt. Hvis man har spillet forgængerne, bemærker man hurtigt, at Dragon Age II har fået et grafisk løft, både hvad angår karakterer og miljøer. Omvendt, hvis man ikke har spillet forgængerne, vil fokus nok være rettet mod, at spillet bestemt ikke sætter nogle grafiske standarder. Men et acceptabelt niveau er nu nået.

I Origins var et af kritikpunkterne ud over den svage grafik, at spillet på mange måder tydeligt føltes som et pc-spil konverteret til konsol. Kampene var lidt rodede, og hvis man ikke benyttede sig af den på konsol træge mulighed for ofte at pause og give ens hold kommandoer manuelt, så var det et meget svært og utilgivende spil. Dragon Age II forbedrer heldigvis dette markant. Allerede fra de tidlige kampe fornemmer man, at spillet passer til en controller, og man fristes ikke konstant til at sætte sværhedsgraden ned på easy. Man dør fra tid til anden, men i store træk er det balanceret og kan spilles som konsol hack’n’slash de fleste steder. Jeg havde også en fornemmelse af at navigere hurtigere igennem både udrustningsmenuer og dialog.

En årrække efter Origins
Man tager rollen som et menneske (m/k) og kan vælge mellem kriger, magiker og omstrejfer (rogue). Hovedpersonen selv taler også denne omgang, og i løbet af en halv time har man allerede mødt et par gamle kendinge, så man føler sig hjemme – men derudover er der gået nogle år siden Origins, og man styrer ikke de kendte helte. Som nævnt er handlingen centreret i og nær byen Kirkwall. I begyndelsen fornemmes byen gigantisk og uoverskuelig, men ret hurtigt lærer man den bedre at kende. På ens kort findes den både, som den ser ud om dagen og om natten – og dertil har man de nærmeste omgivelser.

Geografisk begrænset
Man kommer ikke ret langt omkring i Thedas, og Dragon Age II mangler på den måde noget af det storslåede fra Origins. Settingen er meget mere begrænset, så selvom spillet teknisk set er bedre, bliver den samlede oplevelse ”kun” lige så god. Toppen af det episke er lige skåret bort, og hvis man tager de rigtig kritiske briller på, så kan spillet beskrives som en række mini-missioner i Kirkwall. Jeg oplevede det nu ikke sådan. By-settingen er spændende, og hvis man følger med i historien er der en del politisk intrige at følge og tage stilling til.

Der er mange spændende bifigurer med, og dialogen er overordnet set i orden, med flere muligheder for svar til npc’erne. Spillets størrelse taget i betragtning er det naturligt, at der også er nogle missere, og enkelte steder kan visse ting lyde lidt corny. Romance vender naturligvis tilbage, og der er interessante folk at samle til ens gruppe, der består af fire spillere ad gangen.

Mangler lige det storslåede
Med det stærkt forbedrede konsol-gameplay vil det ikke være noget problem for Dragon Age-udviklerne at lave en treer til et nital – hvis man kombinerer det med den store, episke setting fra etteren. Men som det er nu, lander vi på karakteren 8 ligesom forgængeren. Selvom Dragon Age II både føles bedre at spille og er kønnere at se på, så føles det også på godt og ondt mindre, en anelse klaustrofobisk og ikke så storslået. Det skal dog ikke afholde en fra at spille det, for jeg har virkelig nydt at give mig i kast med det. Så klar anbefaling – og med begrundet håb om at treeren når den absolutte top.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.