de Blob 2

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

Det første de Blob, som udelukkende udkom til Nintendo Wii og DS (i 2008), var et letfordøjeligt, men stadig ganske fornøjeligt og underholdende, action-adventure. Nu har spillet fået en efterfølger, der breder konceptet ud til både PlayStation 3 og Xbox 360. Konceptet er der dog ikke pillet meget ved - så din opgave forbliver den samme: Du skal hjælpe hovedpersonen Blob med at føre frihedskamp, og som i forgængeren er hans foretrukne våben maling. Masser af maling.

Så er den gal igen. Den onde og farveforskrækkede INKT Corporation og ikke mindst skurken Comrade Black er atter på spil, og de har igen stjålet alle farverne i storbyen Prisma City. De har samtidigt efterladt alle byens indbyggere som grå og triste droner, der sukker efter at blive befriet fra deres grå og triste fængsel. Heldigvis er frihedskæmperen, maler-specialisten og … ja ”klatten” Blob lige i nærheden, og præcist som i det første spil kan han suge maling op i sin krop og farve alle husene, træerne, lygtepælene og så videre i alle regnbuens farver. Der er med andre ord tegnet en ny linje i det grå sand, og anden runde af kampen mellem Comrade Black, Inkt Corp. og Blob kan begynde i de Blob 2.

Det lyder måske ikke som et plot, der vinder de store litterære priser, men de Blob 2 er stadig en fornøjelig størrelse for både børn og voksne – selv om konceptet nok mest henvender sig til de lidt yngre spillere. Gameplayet er i direkte forlængelse af det, som man måske kender fra det originale spil til Nintendo Wii: De grå og kedelige omgivelser skal farves, og dette gøres ved at hoppe i en pøl af maling med Blob, der efterfølgende farver alle de overflader, han rører ved i den farve maling, han har badet i – så længe han ellers har maling nok i kroppen.

Igennem spillets 11 store og indholdspakkede baner skal Blob ikke bare smide om sig med maling som en anden børnehaveklasse, der leger med fingermaling. Der er nemlig bestemte bygninger, der skal males i de helt korrekte farver (og måske endda også i det rigtige mønster). Så Blob skal ofte rende frem og tilbage mellem malingskilderne og bygningerne, som man ønsker at farve. Klarer man sig godt, bliver de grå og triste indbyggere i Prisma City frigivet fra deres farveløse og kedelige fængsel, hvorefter Blob kan ”befri” dem med en klat maling. At sprede farve, fest og glæde på banerne er præcist lige så morsomt og opløftende, som det var i det originale spil, og selv om det måske kan blive en smule ensformigt på den lange bane, så er det stadig spillets helt store trækplaster.

Der er naturligvis blevet plads til et par enkelte nyskabelser i forhold til forgængeren. Den største af disse er en række 2D sidescrollende baner, der stort set fungerer på helt samme måde som de almindelige 3D-miljøer – Blob skal stadig samle farve og sørge for at være den rigtige farve på det rigtige sted for at løse simple puzzles. Disse 2D-baner optræder typisk, når Blob forsøger at overtage en vigtig bygning i Prisma City fra det onde INKT Corp. En sjov lille ide, der dog ikke tilføjer meget til selve spillet

Andre ”nye” elementer inkluderer et nyt dash-angreb til Blob, som skal bruges til at fjerne fjender og knuse objekter, der måtte være i vejen. Man kan desuden samle 'inspiration points' og anvende disse til at gøre Blob en smule bedre – for eksempel ved at hæve hans ”malingskapacitet”. På de enkelte baner er der forskellige power-ups, der f.eks. gør Blob usårlig over for specielle ting i omgivelserne eller kortvarigt giver ham nye færdigheder og angreb. Disse power-ups dukker dog op så sjældent, at de må betegnes som simple gimmicks.

Banedesignet i de Blob 2 har et større fokus på regulær platforming – og her menes ikke kun i de nye 2D platformsekvenser. Generelt er banerne yderst veldesignet, selv om flere af elementerne begynder at blive genbrugt lidt for ofte på de sidste par baner. I det hele taget løber spillet lidt tør for damp på den lange bane, og ensformigheden begynder at melde sin ankomst. Bedste kur mod det problem er at spille de Blob 2 i mindre doser, så oplevelsen, humoren og gameplayet forbliver frisk.

Grafikken i de Blob 2 er overraskende nok ganske god. Banerne er fyldt med detaljer, og selv om disse ikke altid er voldsomt detaljerede, så er de med til at skabe en varm og farverig spilverden – i hvert fald efter, at Blob har været forbi med en ladning maling. Der er enkelte problemer med kameraet, når man kommer for tæt på store objekter (for eksempel bjergsider), men ellers er den visuelle og tekniske side af de Bob 2 en ganske positiv oplevelse. Musikken er ganske afslappende jazz-toner, der af uransagelige årsager passer rigtigt godt til spillet.

De Blob 2 byder måske ikke på de store nyskabelser eller voldsom nytænkning – men det betyder bestemt ikke, at spillet ikke er godt. Det har så absolut sine øjeblikke, og det er et ganske nydeligt, humoristisk og ikke mindst anderledes action/platform-eventyr for hele familien. At vi havde forventet lidt mere end den ladning af ”meget mere fra samme skuffe”, som vi får i de Blob 2, og at vi måske godt kunne bruge en smule mere variation i længden, er i det store hele ikke nok til at ridse ret dybt i de Blob’s 2 farverige lak.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).