Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Shoot ’em up-genren (eller som en bekendts kæreste engang omtalte den ”jeg er et lille fly”-genren) har stolte rødder heeeeelt tilbage i de rigtig gamle arcade-dage, Spillene kaldes også shmups (kært barn), og ældre gamers vil huske 1942, R-type og senere Gunstar Heroes. DeathSmiles er et moderne take på genren. Læs her, hvordan det fungerer

Bullet hell

DeathSmiles er et af de spil, man med det samme kan se, kommer fra Japan. Fokus på unge, meget unge, piger med kæmpe øjne, små munde – udfordrende klædt på allerede på coveret. Hvilket naturligvis intet har at gøre med pædofili, det er bare et spørgsmål om en anden kultur... Men når spillet går i gang, så er der nu ikke noget af den slags. Man styrer godt nok pigerne, men det kunne for den sags skyld lige så godt have været kampfly. Igennem otte 2d-baner, hvor man (primært) flyver fra venstre mod højre, skal man forsøge at få den højeste score, som man kan prale med til sine Xbox Live-venner og få stor selvtilfredsstillelse af at forbedre.

Der vælter fjender frem på skærmen og i tusindvis af skud skal undviges. Hurtigt forstår man, hvorfor denne undergenre af shoot ’em ups, kaldes bullet hell. Det er flot, farvestrålende og udfordrende. Det er også ganske kort, hvis man benytter sig af spillets ubegrænsede antal continues til blot at gennemføre. En god halv times tid i alt. Men samtidig er det et spil, man kan bruge timevis på at nørde med, når man forsøger at forbedre sin score.

Der er masser af måder at forbedre sin score på, og i starten kan det godt virke lidt uoverskueligt. Jeg måtte faktisk spørge andre spillere til råds, før jeg overhovedet syntes, jeg kunne komme i gang med at lave points. Det grundlæggende system er ellers enkelt nok. Man kan skyde til højre eller venstre på henholdsvis A og B. Y kaster bomber, der rydder skærmen, når man er endt i en blindgyde af skud. Endelig kan man via A og B samtidig skyde automatisk på fjender inden for en vis radius, eller aktivere power up, når man har samlet 1000 efterladenskaber efter fjender op. Og det er der, ens score begynder at gå amok. En god detalje er, at man bevæger sig langsomt, men skyder hurtigt, hvis skydeknappen holdes i bund. Tapper man i stedet, skyder man langsommere, men bevæger sig hurtigere.

Det hele fungerer enkelt og elegant, men samtidig er der stor dybe i, hvordan man optimerer scoren. Nok også for meget dybde for mange. Det kan være svært selv at finde ud af, hvordan man forbedrer sig. Man kan spille co-op både online og offline – men achievements for at gennemføre mv. får man underligt nok kun, når man spiller alene.

Den europæiske udgave af DeathSmiles er i øvrigt både ganske luksuriøs og kan findes til yderst rimelige penge. Den indeholder ikke mindre end seks forskellige spilvarianter. Helt fra den originale arcade-udgave fra 2007 til den grafisk mere afpudsede Xbox 360-version og nogle psykosvære ekstrating. Hvis man søger lidt, støder man også på en ekstra karakter og bane. Der medfølger også en cd med wav-filerne til soundtracket, så man kan spille dem på sin pc – og endelig medfølger en multimedie-cd. Så der er gjort lidt ud af det, men det er også længe ventet, at et shoot ’em up fra det inden for genren legendariske softwarehus Cave skulle udkomme i Vesten.

Hardcore fans af denne nichegenre vil nok påstå, at jeg ikke kender nok til shmups, og at jeg bør give et uforbeholdent tital til noget af det bedste, der fås i genren. Det kan de for så vidt have ret i. Det er ikke lige noget, man bliver ekspert i på en eftermiddag. Omvendt må man også sige, at for mange til DeathSmiles være en svær, frustrerende skuffelse, der tager en halv times tid at gennemføre ved hjælp af adskillige continues. Det er ikke alle, der orker at se youtube-videoer, debattere på fora og læse guides og memorisere en masse for overhovedet at kunne få en respektabel score.

Moderne shmups er en niche-genre for dedikerede spillere, men til den lave pris, DeathSmiles udgives til, er det et oplagt sted at se, om genren kunne tiltale en. Det kommer tæt på at give den følelse, som R-Type og 1942 gav i gamle dage, men som de næppe ville give i dag, hvis man prøvede dem igen. Lad det være fastslået, at DeathSmiles kun vil appellere til spillere, der dels kan lide en udfordring og dels kan lide at spille efter hi-score. Men så er det også godt! Og flot! Og anderledes end det meste, man spiller i dag...

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.