I dette nye kapitel i Golden Sun sagaen er der masser af kræs for seriens fans og ikke mindst masser af godbidder for den store skare, der elsker japanske rollespil. Hører man ikke til i en af de to grupper, vil spillet næppe imponere. Man kan måske godt anklage serien for at køre lidt i tomgang, men i det mindste sker det på et særdeles højt niveau.
Gylden sol, mørkt daggry
Der er gået 30 år siden begivenhederne i de to første Golden Sun spil. Dengang, for 30 år siden, lykkedes det for spilleren at befri de helbredende kræfter låst inde i den titelgivende ”Golden Sun” og så skulle man jo tro, at alt var fryd og gammen i Weyard. Men nej. Verden har, på grund af den nærværende Golden Sun, ændret sig og det lader ikke til at være til det bedre. Der er igen brug for helte og sjovt nok så passer det lige med at hovedpersonerne fra sidste spil nu har fået børn, der er i den helt modne ”helte alder” (i hvert fald for et Japansk rollespil, hvor man er klar til at redde verden før man er gammel nok til at få kørekort eller købe øl).
Man starter med en simpel tur til Tanglewood Forest for at finde en forulykket flyvemaskine, men tingene tager hurtigt fart og før man har set sig om er man (igen igen) ved at redde verden og dybt involveret i kampen mod diverse mørke kræfter. Og det sker på yderst traditionel Golden Sun manér, så fans af serien vil med det samme føle sig hjemme i Dark Dawn.
Dog skal nybegyndere lige tage en dyb indånding, for Dark Dawn er, til trods for den varme og farverige grafik, et ganske tungt spil at spille. Ikke fordi det er ovenud kompliceret eller svært, men fordi det er teksttungt – rigtig teksttungt endda. Der er enorme mængder af tale at læse og flere steder kan man lave opslag i spillets leksika, for at finde yderligere tekst om personer, steder og begivenheder. Så vil man have et rollespil med fart og tempo, så vil man nok blive skuffet over Dark Dawn.
Selve gameplayet er temmelig klassisk for et japansk rollespil og for den sags skyld også for Golden Sun serien. Man udforsker landsbyer, tager til dungeons, møder masser af monstre (som man tæsker), samler skatte, løser puzzles (som regel i de selvsamme dungeons) og besejrer en boss i ny og næ. Spillets puzzles involverer anvendelse af ”PsyEnergy”, en form for magi, som man kan bruge til at manipulere sine omgivelser – for eksempel skubbe til sten, fryse vand og lignende, så man kan komme videre. I modsætning til de tidligere spil kan man gøre dette over en relativ stor afstand, så det er ikke så vigtigt længere at lede efter det helt rigtige sted for at kunne manipulere en genstand – hvilket faktisk gør Dark Dawns puzzles noget lettere end de lignende puzzles i de to forgængere.
Kampsystemet er det klassiske trækbaserede system, som man kender fra de fleste japanske rollespil. Man vælger handling for hver af sine karakterer, hvorefter de udfører ordren om at angribe, anvende en egenskab eller anvende en ting fra deres inventory. Eneste rigtige ”nyskabning” er de 72 forskellige Djinn’s som man kan samle – det lyder lidt som Pokémons, men de fungerer heldigvis ikke helt på samme måde. Djinns kan tilknyttes en karakter, hvilket ændrer karakterens stats væsentligt – de kan både gå op og ned, så det er en taktisk afvejning når man benytter sig af en Djinn, men de kan give ekstra kraftige angreb, der er værd at tage med. Korrekt brug af de Djinns man finder kan gøre nogle af bosskampene særdeles lette.
Grafisk er Dark Dawn ganske nydeligt og spillet er ret langt, så der er masser af underholdning for pengene – såfremt man ikke forventer de store nyskabelser, for spillet smider ikke den arv det har med i bagagen fra de to foregående spil og mængden af klichéer og tekst i spillet vil måske virke frastødende på nogle spillere. Men for fans af serien, bør der ikke være noget i vejen for endnu en rigtig god spiloplevelse med Golden Sun.
Loading ...
