Angry Birds er et af de mest velfungerende spil til iPhone. Det er simpelt, det udnytter touchskærmen ret godt, det har personlighed og det er perfekt at spille i meget korte perioder, som mens man venter på bussen eller koger et æg. Nu er det kommet til PSP, og spørgsmålet er så, om udvikleren Rovio har formået at genskabe spillets charme uden touchscreen, eller om der er tale om en doven konvertering, der bare skal skrabe penge ind.
Hidsige fjerkræ
Angry Birds går kort fortalt ud på at skyde fugle ind i bygninger og lignende med det formål at dræbe de onde grise, der gemmer sig bag murene i nogle ret simple strukturer. Man affyrer fuglene fra en katapult, og fordi spillet er fysikbaseret, kan man være heldig at ramme grisenes gemmesteder, så de falder sammen forholdsvist hurtigt. Nogle fugle har specielle evner som at skyde æg, få mere fart på eller eksplodere, men fra starten af har man bare en helt almindelig rød fugl. Med tiden bliver der låst op for flere. Det er så utroligt simpelt, men samtidigt er det også meget skægt. Hver bane (og der er MANGE) skal jo helst klares til tre stjerner, og fordi held spiller så stor en rolle, kommer man til at spille nogle af banerne mange gange, før man har opnået det maksimale antal stjerner.
Handlingen ses fra siden, så grafikken er lavet i gammeldags 2D-grafik, der både er farvestrålende, charmerende og ganske velfungerende, men når de mange elementer på banen skal samspille – som regel for at styrte sammen – så hakker PSP’en sig gennem forløbet. Det burde køre langt bedre, og det gør det da også på iPhone (og Android, hvor spillet endda fås i en gratis udgave med reklamer). Lydene i spillet er minimale. Der er nogle få simple lydeffekter og nogle grynt fra dyrene. Ellers er der mest stille. Musik bliver også brugt ualmindeligt sparsomt, men det gør egentlig ikke noget. Fordi PSP ikke har en touchscreen, må man bruge knapper og den analoge nub. Det fungerer ikke helt lige så godt, men det kan man heller ikke forvente. Den lille smule historie, der er (hvis man da kan kalde den det), bliver fortalt gennem få, simple billeder, der også kun meget sjældent dukker op. Tekst er der ikke meget af, så spillet egner sig også til de små, der endnu ikke har lært at læse.
Der er i virkeligheden ikke ret meget mere at sige om Angry Birds. Hvis man ikke har prøvet spillet andre steder, er PSP et godt sted at starte, men denne version af spillet er absolut ikke den bedste.
Loading ...