LittleBigPlanet var en mindre revolution inden for spillergenereret indhold, da det udkom i 2008. Det var et spil, der talte til vores skabertrang og tillod spilleren at udfolde sin kreativitet inden for design af platform-baner. Denne gang loves der mere endnu – vi er ikke længere begrænset til én genre og kan reelt skabe hvad som helst.
LittleBigPlanet 2 er ikke noget let spil at anmelde og endnu sværere at give en karakter. Jeg må nødvendigvis vurdere både det indhold, udviklerne selv har lagt i spillet og det langt mere omfattende indhold, som tusindvis af andre spillere har produceret. Problemet ligger i, hvordan de to dele vægtes – der er nemlig en kæmpe forskel på kvaliteten af de to. Det kommer jeg tilbage til. Oveni kommer det komplekse banebyggeværktøj – hvordan skal det bedømmes på en karakterskala bestemt til at vurdere spil på? Jeg har ikke noget svar og kan kun anbefale, at du læser anmeldelsen til ende – det vigtigste må jo være at få spillets største styrker og svagheder frem i lyset. Så vil karakteren give sig selv for dig, og du kan vælge at ignorere det tal, jeg har uddelt.
Genbrugspap
Folkene hos Media Molecule er stolte af LittleBigPlanet. Så stolte, at de har valgt at genbruge det meste her i 2′eren. Alt fra menusystemerne til den grundlæggende fysikbaserede styring, er i store træk identiske. Du kan endda importere din Sackboy og dit rumskib fra 1′eren, så du rigtigt kan føle dig hjemme. Kræfterne er i stedet lagt i omkring 50 nye baner og en markant udvidelse af banebyggeværktøjet.
Historien, der binder de nye baner sammen, har også visse fællestræk. Særligt fordi den igen synes at være fortalt til børn. Stemningen derimod er tung og dyster, hvad der desværre hurtigt kvæler et ellers positivt budskab, der ganske åbenlyst er tænkt som noget, der skal sætte gang i din skabertrang. Heller ikke banedesignet imponerer. Det er alt for let at gennemskue, hvad man skal, og når der endelig er en udfordring, skyldes den ofte spillets fysikbaserede kontrol, som altså stadig kan synes upræcis og tung. Ret hurtigt bliver det derfor ren samlermani, der trækker dig gennem banerne, for på hver bane samles ting og sager, der kan bruges til at bygge nye baner med.
Genbrug er også temaet for spillets grafik, der ligner noget fra børneprogrammet Shanes Verden (der som LittleBigPlanet også kan nydes af voksne). Den collage-stil, som hurtigt blev det første spils klare kendetegn, er gjort endnu mere markant. Til tider bliver det næsten for meget – banerne er fyldt med så meget skrammel, at det kan være svært at se, hvilken vej man egentlig skal. Det er spændende, unikt og fyldt med sjove referencer – men desværre også en hindring for det grundlæggende gameplay.
Brainstorm
Når Media Molecule ikke selv kan levere sjove baner, så er det heldigt, at alle spillerne kan gøre det i stedet! Blandt de millioner af baner, som er tilgængelige, er der hundredevis, som er sjovere at spille, langt mere originale og med små eller endda lange fortællinger, der både kan være humoristiske, spændende og dybe. Det er som en kollektiv brainstorm, hvor alle idéer er realiseret i færdige, spilbare baner. Det er enestående og noget, som ingen andre spil kan tilbyde.
Mange baner er endnu lavet i 1′eren, men efterhånden som der kommer flere baner bygget i 2′eren, stiger variationen endnu mere. Med det reviderede banebyggeværktøj kan der nemlig laves næsten hvad som helst. Spilleren kan nu selv programmere styringen og endda opsætte AI. Det giver muligheder for at lave skydespil, eventyrspil, puzzlespil, musikspil og sikkert også genrer, som end ikke er opfundet endnu. Det er meget fleksibelt. En vigtig tilføjelse er også muligheden for at binde baner sammen, sådan at gennemførsel af én bane leder spilleren videre til den næste. På den måde kan enorme spileventyr opsættes.
Det største problem ved banebyggeværktøjet er, at det tager lang tid at bruge. Det er dog svært at forestille sig, hvordan det skulle gøres anderledes – det er bare et stort arbejde at bygge en bane – uanset spil og genre. Man må bare glæde sig over at få muligheden. Har du ambitioner om at blive spiludvikler, er dette bestemt ikke et dårligt sted at starte.
Samarbejde
Et andet væsentligt element i LittleBigPlanet 2 er det store fokus på samarbejde med andre spillere. Det er muligt at spille op til fire personer sammen – enten i samme sofa eller online. Desværre er det også her, hvor spillet har sine største problemer. To ting modarbejder nemlig den ellers glimrende tanke at lade spillerne spille sammen. For det første så formår kameraet kun at følge én spiller. Det betyder, at de andre spillere må kæmpe for at spille i samme tempo eller miste livet uden for skærmbilledet. Det er ærgerligt, at udviklerne ikke har studeret den dynamiske splitscreen-funktion, som de nyeste Lego-spil anvender. Det ville have fungeret glimrende her også. Dernæst så har man stadig kun et begrænset antal forsøg ved hvert checkpoint, og når mange af de forsøg går tabt ved folk, der forsvinder ud af billedet, så ender det let i ren frustration.
Konklusion
Nu er jeg så nået til det svære sted i anmeldelsen. Hvordan skal jeg vægte spillets forskellige dele og give en fair karakter?
Vil du gerne have en stor bunke sjove baner, produceret af udviklerne selv, med en sammenhængende historie og en spilkontrol, der ikke er til at slippe – så vil du nok desværre gå helt galt i byen med LittleBigPlanet 2. Det medfølgende indhold er bare ikke godt nok. En tung historie og et tilsvarende idéforladt banedesign. Jeg giver spillet 4/10…
Har du derimod lyst til at gå online og udforske de millioner af baner, andre spillere har produceret (søgemulighederne er i øvrigt ganske gode), så har du chancen for en næsten uendelig række af små, men mindeværdige og originale spiloplevelser. Selvfølgelig er der også meget skrammel, men det bliver hurtigt sorteret fra gennem bedømmelsessystemet. Jeg giver spillet 9/10…
Hvis du har lysten til selv at skabe noget, så findes der ikke bedre muligheder. Du kan opsætte store spileventyr, hvis du bare er ihærdig nok. Det tager selvfølgelig tid, men det er tilfredsstillende at se resultatet – særligt fordi man nu let kan følge med i hvor mange, der spiller ens baner, og hvad de synes om dem. Jeg giver spillet 10/10…
Når jeg så medregner den problematiske kameraføring, når flere spiller sammen, det forældede checkpoint-system og det faktum, at store dele af spillet er genbrug fra tidligere, så ender jeg på en samlet karakter på 8/10. Om det er fair? Måske ikke – jeg håber blot, at du vil købe spillet for at nyde andre spilleres baner, for det er i sandhed en oplevelse at se den enorme eksplosion af kreativitet, dette spil har fostret.
Loading ...
