Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Man fornærmer vel ikke nogen ved at konkludere, at handlingsmæssigt var Assassin’s Creed II betydeligt bedre end sin forgænger. Ezio Auditore da Firenze er på mange måder en mere interessant karakter end Altaïr Ibn-La'Ahad, så der er lagt op til et kærkomment gensyn med Ezio i Assassin’s Creed Brotherhood, der fortsætter hvor handlingen slap i Assassin’s Creed II.

Assassin's Creed 2.5

Som nævnt så fortsætter vi omtrent der hvor vi slap i Assassin’s Creed II. Desmond Miles og de "moderne" lejemordere skifter til en ny base efter begivenhederne i Assassin’s Creed II og snart er Desmond igen i aktion som Ezio i 1499. Denne gang starter spillet i byen Monteriggioni, der kort efter spillets start angribes af Brotherhoods helt store skurk: Cesare Borgia. Det efterfølgende opgør med Borgia og jagten på det legendariske ”Apple of Eden” sender Ezio rundt på endnu flere missioner og vikler ham ind i et politisk spil, der går hele vejen til Paven selv.

Historien er fantastisk med rigtig gode twists og overraskelser undervejs - men det var så sandelig også hvad vi forventede af et Assassin’s Creed spil. Selve single player delen kan gennemføres på noget der ligner 25 timer og det er generelt en ganske tilpas længde, for både plottet ellers spillets action forbliver interessant fra først til sidst.

Hvad angår gameplay, så er vi i velkendt Assassin’s Creed II territorium. Spillet er et 3. persons actionspil, der blander lige dele stealth, parkour og action sammen og spreder det med gavmild hånd over en stor åben verden, som Ezio frit kan udforske. Nye elementer i gameplayet er Assassins som Ezio kan rekruttere rundt omkring i Rom - disse kan sendes på missioner, forbedres med point og bruges som støtte for Ezio på nogle af hans egne missioner. Der er også blevet plads til nye våben og et par helt nye gadgets - for eksempel en faldskærm, der gør det lidt lettere at komme ned fra de høje bygninger i Rom.

Som i forgængeren skal Ezio også står for genopbygningen af en by - denne gang er det ikke landsbyen Monteriggioni, der skal have en saltvandsindsprøjtning, men selveste Rom, der er gået i forfald og nu har brug for en kærlig hånd og ikke mindst masser af Ezio's penge. Det er værd at dvæle lidt ved Rom, for byen fylder enormt meget i Assassin’s Creed Brotherhood - og med god grund, for den er gigantisk og meget større end Firenze fra Assassin’s Creed II. Byen er opdelt i distrikter, der delvist er besat af Borgia's soldater. Ved at ødelægge soldaternes baser kan Ezio udøve sin indflydelse over byen og dermed låse op for nye missioner eller nye Assassins, som han kan rekruttere. Overraskende nok er Rom ikke den eneste by Ezio kommer til at slå sine folder i - spillet starter som nævnt i Monteriggioni, men der er også tid til en kort visit i både Spanien og Napoli.

Assassin’s Creed Brotherhood er på mange måder en forfinet udgave af forgængeren - især spillets action har fået høvlet de skarpe hjørner af og er nu blevet meget hurtigere og mere "flydende". Fjenderne virker meget mere aggressive og der er kommet større fokus på Ezio's egne offensive bevægelser, så man ikke i samme grad behøves afvente fjendens angreb for at slå dem ihjel med de meget kraftige modangreb, der dominerede kampene i Assassin’s Creed II.

Reelt set er single player-delen i Assassin’s Creed Brotherhood "bare" meget mere fra samme skuffe som forgængeren - også selvom der er blevet plads til forbedringer her og der. Så det er spillets multiplayer mode, der virkelig skal sælge billetterne - og det gør den så sandelig også! Brotherhoods multiplayer er baseret på det samme kerne-gameplay som i single player-delen - nemlig stealth og hurtige drab. Men målene for disse ”hits” bliver de andre spillere (så man skal ikke bare myrde løs, men kun dræbe den/de spillere man har et "hit" på). Det gælder med andre ord om at holde lav profil og tage sit mål ud hurtigt og usynligt, før en anden spiller gør en ende på dig. Det fungerer fantastisk godt og kombineret med multiplayer modens point system, er der lagt op til rigtig mange timers underholdning. Multiplayer er det absolut mest imponerende og nyskabende ved Assassin’s Creed Brotherhood og er man fan af serien, er denne del alene værd at købe spillet for.

Visuelt er Brotherhood lige så imponerende som sin forgænger. Omgivelserne er smukke og fantastisk detaljerede. De store bymiljøer er fyldt med liv og skaber en helt fantastisk visuel ramme for Ezios dødbringende eskapader.

Ser man bort fra multiplayer-delen føles Assassin’s Creed Brotherhood som en stor og kompleks udvidelse til Assassin's Creed II - og det skal forestås på en god måde, for forgængeren var et helt igennem genialt action adventure. Så mens man godt kan være mavesur og klage over manglende nytænkning i henhold til spillets plot og setting, så bliver dette mere end opvejet af den fantastiske multiplayer, der er alle pengene værd i sig selv. Assassin’s Creed Brotherhood står tilbage som et af julens absolutte "must have" spil - så vær parat til at få et hysterisk anfald, hvis det ikke ligger under juletræet den 24.

Gamesector Anbefaler

Om Peter Rosenholdt