Hunden hedder Scooby Doo. Typen hedder licensspil. Tidspunktet er julegaveræset. Tre faktorer der kan antænde fordomme i de flestes bevidsthed, for det er højtid for dårligt producerede spil, målrettet ukritiske børn der skriver det på ønskelisten. Men måske har mangeårige skideballer fået spiludviklerne til at tage sig sammen. Scooby Doo! and the Spooky Swamp er ikke det værste at lægge under juletræet. Det mangler bare lidt danske gloser…
Hunden og hippien
Lad os lige spole tiden tilbage for et øjeblik. Normalt lever hunde i 10 – 12 år, men serien om Scooby Doo startede allerede i 1969 på den amerikanske tv-kanal CBS, og overlevede sig selv gennem en lang årrække. Den fjollede hund har oplevet 70’erne, 80’erne og 90’erne, hvilket i sig selv er et tegn på et succesfuldt koncept. I starten af årtusindeskiftet gik der for alvor penge i hundehuset. Scooby Doo bredte sig til andre underholdningsmedier, stærkt populariseret af biografmediets hang til at genoplive gamle amerikanske serier med computerkraftens hjælp. Scooby Doo har også haft sit indtog på spilmediet i en endeløs række af skematiske licensspil. Udviklingen har ikke fundet endestationen, for denne jul kommer endnu et af slagsen. Scooby Doo! and the Spooky Swamp kæmper kampen om en plads på ønskelisten, og er overraskende nok en værdig kandidat – hvis man altså speak English.
Historien tager udgangspunkt i den uhyggelige sump. En mystisk duft lokker Scooby Doo, og hans flippede ven Shaggy, frem til en voodookvinde som – mærkværdigvis – laver suppe ude i sumpen. Hun mangler en ingrediens som kan findes ved næste stop: En forladt mexicansk by, hvor Mystery Inc skal afsløre hemmeligheden om El Scaryachi. Historien har derved et hovedmysterium i sumpen, som suppleres med underlæggende mysterier i tre andre verdener. Historien er lidt… la-la. Tilfældig, usammenhængende og ret nedprioriteret. Til gengæld følger den konceptet fra den klassiske tv-serie: Alt handler om at afdække et mysterium, og afsløre manden bag monstermasken.
Spillets regler er en god blanding af action, eventyr, platformspil og simple gåder, som kan løses af børn i syvårsalderen. Spilleren skal bruge deltagerne fra Mystery Inc, som hver især har forskellige egenskaber, til at løse gåder og skaffe sig adgang til aflåste områder. Smækre Daphne kan kravle op af pæle, kloge Velma kan åbne elektroniske låse, flippede Shaggy kan svinge i reb, stærke Frederick kan flytte kasser og Scooby Doo kan kravle gennem lemme. Hver af dem har et våben, som enten er kasteskyts eller knytnæver. Det er også muligt at være to spillere. Ikke med den samme kooperative ånd som i LEGO-spillene, men nærmere en simpel mulighed for at være to om at tæve mexicanske zombier og andet krapyl der står i vejen. Ikke dybt, men immervæk socialt.
Endnu et hundeliv
Det er anden gang inden for kort tid, at jeg lufter Scobby Doo. For nylig anmeldte jeg Scooby Doo! and the Spooky Swamp på Nintendo DS, og gav spillet en hårdt medfart. Versionen til Wii er stort set identisk, med samme plot, samme baner, samme gameplay og funktioner, men bedre grafik. Spiloplevelsen er dog en helt anden end på DS. På en Wii vidner jeg spillet i sit rette element – hvordan det burde spilles. Spiloplevelsen har taget en radikal u-vending mod det bedre. Miljøerne er indlevende, animationen er glad og levende, alt føles stemningsfuldt, og det har spøjse detaljer, som var sparet væk i DS-versionen. Scooby Doo er tydeligvis skabt til Wii formatet.
Scooby Doo! and the Spooky Swamp når ikke toppen af bjerget, hovedsageligt på grund af tre svagheder: For det første uopfindsomheden. Spillet byder på ingen skelsættende opdagelser eller innovativt design. Alt er kogt efter gamle bageopskrifter fra spilskolens første grundkursus – men i visses øjne er det måske nærmere en kvalitet. For det andet er der undervejs lidt grus i maskineriet. Momenter hvor spillet ikke er samarbejdsvillig, som følge af manglende finjusteringer. Og for det tredje: Sproget. I forhold til målgruppen mangler spillet en dansk oversættelse. Ikke kun for pædagogikkens skyld, men fordi det kan blive overordentlig svært at finde retningen, hvis spilleren ikke er engelsk sprogkyndig. Både tekst og tale forklarer det næste mål, og der er intet kort eller kompas til hjælp.
Det er en skam med svaghederne, for på mange områder er Scooby Doo! and the Spooky Swamp et glimrende børnespil. Det er tålmodigt og roligt, sværhedsgraden er afdæmpet og miljøet efteraber tegnefilmens æstetik med en sjov parodisk stil. Det repræsenterer en behagelig og afslappet spillestil, som er et tiltrængt pusterum i det tempofikserede spilmarked. Kedsomheden kan dog komme snigende ved længerevarende spilletid, for det er krydret med for lidt variation, for mange løbeture og repetitive opgaver. Blandt udbuddet af børnespil er Scooby Doo! And the Spooky Swamp dog i den grønne ende af skalaen, hvilket alligevel er noget af en bedrift for et licensspil om den mest irriterende hund.
Loading ...
