Jungle Party

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

I 2006 så vi nærmere på spillet Buzz! Junior: Jungle Party, der udnyttede de specielle Buzz!-controllere til PS2. Det var meget velegnet til de mindste, fordi der var farvestrålende grafik, det var let at forstå målet i spillet og så var det jo så let at placere fire børn foran en PS2 og lade dem spille sammen. Nu udgiver Sony en lidt mindre udgave af spillet til PSP, hvor det både er en mere indviklet process at spille fire, men der er heller ingen speciel controller. Vi var ikke ovenud begejstrede i 2006 men hvad med denne udgivelse?

Alenefest

Jungle Party, der ikke længere hedder Buzz! Junior, muligvis fordi man ikke kan bruge specielle controllere til det, er en samling minigames med et jungle-tema. Der er fire aber med, og de har hver sin farve. De fire aber dyster mod hinanden i 15 forskellige spil, og allerede her er der grund til bekymring, for det originale spil fra 2006 bød på 40 forskellige, selvom mange af dem mindede utroligt meget om hinanden. Disse minigames er alle meget simple, så man kun bruger op til fire knapper.

Det kan være et minispil, hvor de fire aber står under fire kasser. Hver kasse svarer til en knap, og trykker man på den knap, stiller man sig under den tilsvarende kasse. På et tidspunkt åbner alle fire kasser sig så, og hvis man er heldig, falder der frugt ned i hovedet på en. Hvis man er uheldig, bliver man ramt af en ambolt. Et andet eksempel på et minispil kan være, hvor de fire aber sidder i et bad med en stor, sovende gorilla. Trykker man på knappen, begynder man at prutte, og det laver bobler i badet. Bobler i badet giver points. Engang imellem vågner gorillaen og slår alle aberne. Hvis man ikke når at stoppe prutteriet, inden gorillaen vågner, mister man sine points. Som sagt er det meget simple spil, der både i opbygning og i indhold appellerer meget til de yngste – og selvfølgelig byder spillet på dansk tale, så danske børn også kan forstå, hvad der sker.

Et spil, hvor man det meste af tiden kun skal trykke på en af fire knapper – det er fint til de mindste, men selv de mindste bliver hurtigt trætte af at spille alene. Derfor kan man vælge at spille mod andre over netværk. Der skal de små måske have en hånd med på vejen fra forældrene, og vores oplevelser med testkopien var, at det var svært at finde nogen at spille mod. En anden mulighed for at spille mod vennerne er, at man giver PSP'en videre og simpelthen skiftes til at spille. Spiller man fire på den måde, vil der dermed hele tiden sidde tre børn og kede sig - ikke en elegant løsning.

Alt i alt er Jungle Party bare en ringe udgivelse. Det kan helt sikkert være en underholdende oplevelse, hvis omstændighederne er der for det, men 99% af tiden er det bare at sidde og trykke på en enkelt knap i ny og næ. Der er langt sjovere spil derude til de mindste, så derfor: Undgå Jungle Party på PSP.

Om Søren Vestergaard