Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Når man siger bilspil til Xbox 360, kan man ikke lade være med at tænke på Criterion Games. To af de allerbedste arcaderacere på boxen, Burnout Revenge og Burnout Paradise, har begge høstet 9-taller og rosende ord i vores anmeldelser, og sør’me om ikke Criterion Games har gjort det igen. Denne gang har de fået den ærefulde opgave at bringe Hot Pursuit – den måske ypperste del af Need For Speed-serien – til live på Xbox 360, og det har de i den grad formået!

Hot Pursuit er tilbage

Mange Need For Speed-fans har Need For Speed III: Hot Pursuit som favoritten, når man skal diskutere, hvilken af de mange Need For Speed-titler, der har været den bedste siden den første udgivelse i 1994. Serien har gennem de seneste 16 år bevæget sig i mange forskellige retninger (Underground, ProStreet, Undercover, Shift osv.), men med Need For Speed: Hot Pursuit er det som om, at serien endelig har fundet sit helt rigtige ståsted i tilværelsen.

Need For Speed: Hot Pursuit er i bund og grund en kamp mellem det gode og det onde. På den ene side har vi racerkørerne, som arrangerer ulovlige racerløb på landevejene, og på den anden side politiet, som med al magt forsøger at stoppe de vanvittige bilister. I Need For Speed: Hot Pursuit har du mulighed for at agere både politi og racerkører, og begge dele er faktisk lige underholdende.

Spillets omfattende karrieredel foregår i fiktive Seacrest County, som består af mere end 150 kilometer landevej, og hvor du via et kort vælger missioner, hvor du enten er racerkører eller politibetjent. Der er ikke en egentlig historie i spillet, men det er faktisk også fuldstændigt ligegyldigt. Her gælder det om at køre ræs!

Som racerkører kan man vælge blandt flere forskellige typer af missioner. Eksempelvis skal du blot køre løb mod andre racerkørere – helt uden politiets indblanding – og her gælder det naturligvis blot om at komme først i mål. Ofte skal du dog deltage i disse løb samtidigt med, at politiet jager dig, og endelig får du fra tid til anden også mulighed for at teste nye biler, hvor du skal køre en rute på bedst mulig tid. Som politibetjent går missionerne for det meste ud på at uskadeliggøre en eller flere af de ulovlige gaderacere, men også her får du fra tid til anden mulighed for at testkøre en ny politibil. Endelig skal du også engang imellem køre udrykning, hvor du hurtigst muligt skal køre frem til et ulykkessted eller en politispærring, og hvor du får strafsekunder, hver gang du rammer en med- eller modkørende eller kører ind i rækværket.

Fede våben
Som politibetjent har du – ud over muligheden for blot at torpedere modstanderne – også en række våben til rådighed, som ganske simpelt aktiveres ved at trykke D-pad’et i den rigtige retning. Du kan smide såkaldte Spike Strips (på ”dansk” ofte benævnt Stinger Spikes), som punkterer modstandernes dæk, og dermed mister de værdifulde sekunder samt noget af bilens ”health”. Du kan arrangere en vejspærring, som kun har ganske få og smalle områder, som man kan køre igennem, du kan sågar tilkalde en helikopter, som smider Spike Strips, og endelig kan du affyre en EMP, som – hvis den bliver aktiveret korrekt – lammer din modstander i nogle sekunder.

Som racer har du heldigvis også våben til rådighed. Du kan på samme måde torpedere politibilerne, og derudover kan du også smide Spike Strips og affyre EMP, du kan bruge en ”Jammer”, som ødelægger EMP-skud og ydermere i nogle sekunder deaktiverer politibilens radar, og endelig har du mulighed for at aktivere en Turbo-funktion, så du skyder af sted med heeeeelt vild høj fart. Våbnene er virkelig godt afstemt, og det er eksempelvis en lækker følelse, når en Spike Strip rammer en bagvedkørende modstander.

Man har ikke et ubegrænset antal våben til rådighed, og for hver mission får man stillet et vist antal af et eller flere af ovennævnte våben til rådighed, så det kan ofte betale at økonomisere med dem. Når et våben er brugt, går der desuden også lige et stykke tid, før det er klar til brug igen. Efterhånden som man bruger sine våben med succes, stiger de også i niveau og bliver mere og mere effektive, hvor man eksempelvis på et tidspunkt får mulighed for at smide to Spike Strips ad gangen i stedet for en.

Som racerkører optjener man også Nitro, som aktiveres med A-knappen, hvorefter hastigheden stiger betydeligt, indtil man ikke har mere Nitro eller man slippet A-knappen. Man optjener som i de fleste andre Need For Speed-spil mere Nitro, når man drifter, kører i den modsatte vejbane eller kører tæt på mod- og medkørende biler, og endelig bliver din Nitro tanket helt op, hver gang du nedlægger en politibil. Som politibetjent optjener man også Nitro, men denne optjenes mest af alt, når man kører med høj fart og er ikke helt så effektiv som racerkørernes Nitro men dog stadig en vigtig del af spillet og taktikken.

Stig i graderne
Efter hvert løb bliver du belønnet med ”bounty” alt efter din placering i løbet, hvor godt du har kørt, hvorvidt du har slået din egen rekord, og hvilken placering du har opnået på banens ”Speedwall” - mere om det om lidt. Både som racerkører og som politibetjent stiger du hele tiden i graderne, og hver gang, du når et nyt mål, bliver du belønnet med nye biler eller nye baner, der bliver tilgængelige.

Spillets karrieredel omfatter 48 missioner som politibetjent og hele 60 missioner som racerkører, så der er nok at se til. For hver mission kan du blive belønnet med bronze-, sølv- eller guldmedalje som racerkører eller pass, merit eller distinction som politibetjent, og der er naturligvis achievements for at klare alle missioner med guld eller distinction. Foruden de almindelige achievements har spillet også sine egne indbyggede såkaldte Driving Milestones, hvor man eksempelvis bliver belønnet med bounty for at køre mange kilometer, for at drifte i lang tid eller for at køre bag en forankørende bil i lang tid (slipstreaming). Generelt er Need For Speed: Hot Pursuit da også god til at holde styr på statistikker, som vises opdelt for henholdsvis racerkører og politibetjent.

Superfedt gameplay
Gameplaymæssigt er der flere ting at sige om Need For Speed: Hot Pursuit. For det første er AI’en udstyret med en forholdsvis stram elastik, hvilket betyder, at de modstandere, der ligger bag dig, også bliver lidt ekstra hurtige, hvis du kommer for meget foran, og kommer du bagud, kører de biler, der ligger foran, meget langsomt. Det kan diskuteres, hvorvidt elastikken er lidt for stram – jeg synes personligt, at man burde have en indstillingsmulighed for elasticiteten – men i praksis betyder det mest af alt, at det ofte kan svare sig at have opsparet Nitro til allersidst i løbet, hvor man så har mulighed for at spurte forbi sine modstandere og nå først i mål.

En anden meget vigtig del af gameplayet er naturligvis fartfornemmelsen, og den er – som i Criterion Games’ andre titler til Xbox 360 – uforlignelig. Det føles simpelthen helt fantastisk, når man kører af sted på de lange strækninger, og det er lige før, at man nærmest fysisk kan mærke suset i maven, når man aktiverer sin Nitro eller sin Turbo. Der er tydelig forskel på de mange forskellige biler – nogle er faste mens andre er lidt mere løse i styringen, visse biler accelerer naturligvis hurtigere end andre, og derudover stiller vejr-forhold – især regnvåde baner – andre krav til, hvorledes svingene skal håndteres. Man har både almindelige bremser og håndbremsen til sin rådighed, men faktisk brugte jeg i de 25 timer, jeg aktivt testede spillet – stort set ikke den almindelige bremse. Det var bare fuld fart på og så ellers bare hive i håndbremsen (ved tilpasset og for det meste nænsomt at ”tappe” B-knappen) for at drifte i de skarpe sving, samtidigt med, at man hele tiden bruger lidt boost for ikke at miste for meget fart.

Banedesignet er også udført med finesse i spillet. Efterhånden som flere og flere baner bliver tilgængelige, stiger kravene til hhv. guld og distinction også, og jeg oplevede at bruge op til to timer på at klare guldkravet, hvor jeg efter en time lå 1/100 af et sekund over kravet. Der er en del smutveje, som man nøje skal overveje, og ofte kræver det mange gennemkørsler af en bestemt rute, før man har fundet ud af, hvilke smutveje, der kan betale sig og hvilke, man bør undgå.

Nyhed – nu med Autolog!
Medaljesystemet er generelt meget motiverende for spilleren, for man vil hele tiden lige se, om man ikke kan klare sig lidt bedre og kommer under medaljekravet, så man kan få flere points på bounty-kontoen. Men medaljesystemet er langt fra den største motivationsfaktor, for her har Criterion Games’ slået en mindre genistreg, betegnet Autolog.

For hver hver bane har du en såkaldt Speedwall (hastighedsvæg), hvor man kan se sine venners tider på den pågældende bane, deres placering samt hvilken bil, de har anvendt på banen. I Autolog samles dine og dine online-venners tider i en slags ”Need For Speed-Facebook”, hvor du kan se, hvilke af dine venner, der for nylig har slået en af dine tider, og hver gang, du selv har slået en vens tid, har du mulighed for at slå det op på vedkommendes Autolog og endda skrive en personlig besked til vedkommende, så han kan se, at der er en ”sherif i byen”. På din ”Wall” kan du også ”opslå” fotos, som du har taget af dine biler, og du kan sågar læse om dine venners andre bedrifter – hvis de eksempelvis har slået en anden vens tid, og det er generelt virkelig motiverende at se disse små beskeder. Fra Autolog kan man naturligvis også hoppe direkte ind i den pågældende bane og forsøge at slå tiden. Spillet indeholder således ikke et verdensomspændende leaderboard men er forbeholdt dig og dine venners tider, hvilket også helt klart er sjovere end at slå ukendte spilleres tider. Har du ikke så mange venner, der spiller Need For Speed: Hot Pursuit er der dog råd at hente. Ganske som på Facebook foreslår Autolog nemlig venners venner, som man med et enkelt klik kan invitere til sin venneliste – virkelig godt tænkt af Criterion Games! Generelt set er en af de ting, som springer i øjnene, når man første gang sætter Need For Speed: Hot Pursuit i maskinen, da også, hvor strømlinet det føles. Designmæssigt er der lagt virkelig mange kræfter i at give brugeren en oplevelse uden alt for mange frustrationer, når man skal navigere rundt i menuer og undermenuer, og det gælder ikke blot for Autolog men for hele spillet som helhed.

100% online-underholdning
Need For Speed: Hot Pursuit byder naturligvis på en fremragende online-del. Fra online-menuen kan man vælge ”Join Friends”, hvor man – såfremt der er plads – kan hoppe direkte ind i en vens online-session og være med, næste gang en runde starter. Herudover kan man vælge at starte et spil kun for venner eller deltage i en Quick Match med andre spillere fra hele verden.

Online-delen består af 3 forskellige modes; Hot Pursuit, Interceptor og Race. I Hot Pursuit deltager man op til 4 spillere på hvert hold (Cops eller Racers), og her gælder det for politiet om at uskadeliggøre racerkørerne, før de når i mål. Man har hver især en række våben til rådighed, og man kan vælge at spille på de fleste af spillets ruter. Hot Pursuit er nok det mest underholdende, jeg længe har prøvet online-mæssigt. Den gode balance mellem våben og hastighed politiet og racerkørerne imellem bevirker, at det ikke er en fordel at være på det ene frem for det andet hold, og fornemmelsen, når man har nedlagt en modstander er fantastisk. De to øvrige game modes fungerer også fremragende men har dog ikke den samme dynamik, som Hot Purtuit. I Interceptor kører man 1 politibil mod 1 racerbil, og i Race kører op til 8 spillere et almindeligt racerløb på en selvvalgt rute.

Via online-spillene optjener man også bounty til sin profil, og derudover er der også et væld af statistikker for selve online-delen.

De 1000 øsers land
Okay, Need For Speed: Hot Pursuit indeholder måske ikke 1000 forskellige biler, men til gengæld er nogle af verdens fedeste af slagsen med. Bilerne opdeles i 5 serier; Sports, Performance, Super, Exotic og Hyper og eksempelvis kan nævnes McLaren F1 med en tophastighed på 386 km/t, en Bugatti Veyron 16-4 Grand Sport med 2,7 sekunder fra 0-100 km/t eller en 2006 Lamborghini Murciélago LP 640 til en pris af $360,000. De er der næsten alle sammen – og selv min egen Suzuki Wagon blegner i sammenligning. En række af de allersejeste præsenteres – så snart de bliver tilgængelige – i øvrigt af nogle fremragende showcase-film, og også her ”stinker” spillet af klasse og kvalitet.

Man har – modsat flere andre Need For Speed-spil ingen mulighed for at opsætte sin bil eller dekorere den, og modificeringsmulighederne begrænser sig til at kunne vælge farve på den bil, man skal køre med. Det er bestemt ikke noget, jeg savnede, for fokus er et helt andet sted i dette spil, og hvis man vil dekorere eller modificere biler, er det nok i stedet Forza Motorsport 3, man skal give sig i kast med.

Grafikken i Need For Speed: Hot Pursuit er fremragende. Lige fra menuerne og de detaljerede og perfekt gengivne biler til landskabet, lyssætningen, banerne og de mange grafiske effekter, man bliver udsat for. Eksempelvis flyver der fra tid til anden en jetjager forbi i høj fart, sne blæses ud over banen i højderne, og når nat bliver til dag og tørvejr bliver til regn ændres banen og udsynet betydeligt. Det eneste, man rent grafisk måske kunne mangle – var et cockpit-view, idet man kun kan se bilen udefra, med front foran eller helt ude foran, hvor lygterne sidder, men da jeg altid kører med ”distant view”, dvs. bilen set udefra, var det dog ikke noget problem for mig.

Lydmæssigt kan jeg faktisk ikke mindes et bilspil med bedre lyd. Det er i hvert fald så længe siden, at jeg har glemt det. Her gælder det endda også lydene i menuerne, som fungerer fuldstændigt perfekt. Lyden af bilen er fremragende, og især skal nævnes den effektive og gådehudsfremkaldende men forholdsvist anonyme lyd, når man starter sin Nitro. Der har helt klart været et fantastisk samarbejde mellem animatorer og lydfolk. Nye biler præsenteres af en kælen kvindestemme, og det lyder absolut overbevisende og professionelt. Derudover har bilerne naturligvis en bilradio, som i spillets ånd indeholder aggressive, fartfornemmelsesfremkaldende toner af mere eller mindre kendte nutidige kunstnere som eks. Benny Benassi, Klaxons og Weezer. Man kan vælge at slå musikken helt fra, skrue op og ned for lydniveauet eller skifte sang med LB-knappen, men man har dog ikke mulighed for at fravælge de numre, man ikke bryder sig om, som det ellers var tilfældet i et af Criterion Games andre store bilspil, Burnout Paradise.

Spillet er som nævnt ovenover fyldt med features på statistikområdet, og derudover er der NFS News, hvor man kan læse nyt om Need For Speed-serien, se film (links til internettet), deltage i Special Events – eks. køre mod udviklerne og i skrivende stund deltage i en fotokonkurrence, hvor man skal tage billeder under løbet, og hvor de bedste præmieres med eksempelvis konsoller og spil. Virkelig lækkert og noget, der helt sikkert vil fastholde spillere i længere tid end normalt for denne type spil.

Årets bedste arcaderacer
Need For Speed: Hot Pursuit opfylder alle de forventninger, som navnet Criterion Games har skabt. Det er et strømlinet og totalt gennemført produkt, man får, og i særdeleshed alle pengene værd. Et gameplay, hvor fartfornemmelsen og styringen virker sublimt, et gennemtænkt banedesign og en fantastisk grafik og lyd er nogle af de faktorer, der imponerer mest, og derudover er den nye Autolog-feature og den ekstremt vanedannende og underholdende online-del også noget, man vil snakke længe om. Criterion Games har som nævnt her hos Gamesector høstet 9-taller for deres to andre arcade-racere på Xbox 360, men dette 9-tal er dog en tand større, og trods hård konkurrence fra blandt andet Blur og Split/Second vurderer jeg Need For Speed: Hot Pursuit til i særklasse at være årets bedste arcaderacer.

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.