Den populære og særdeles voldelige manga-serie Fist of The North Star, der nærmest har opnået kultagtig status blandt manga-fans siden udgivelsen tilbage i 1980’erne, har affødt både en anime-serie, en hel masse computerspil fra universet og sågar en spillefilm fra 1995 af meget tvivlsom kvalitet. Vi har ikke været alt for positive over for KOEI’s utallige hack’n slash-titler til Xbox 360, så hvorfor i alverden skulle de nu også vælge at udsætte Fist of the North Star for en Dynasty Warriors-makeover?
Dynasty Warriors: Ken’s Rage?
Fist of the North Star: Ken’s Rage byder som udgangspunkt på 2 spil-modes; Legend Mode og Dream Mode. Legend Mode er spillets hoveddel og følger manga-seriens første godt 120 kapitler, hvor vi følger Kenshiro på sin vej til det endelige opgør med sin ældste bror Raoh om lederskabet i Hokuto Shinken, som oversat betyder noget i retning af Nordstjernens guddommelige knytnæve.
Spillet afvikles som en fighter-udgave af KOEI’s mange spil i Dynasty Warriors-serien, hvor et nærmest endeløst antal fjender konstant strømmer imod dig, kun afbrudt af en eller flere boss-kampe, der sædvanligvis afslutter den pågældende level. Antallet af fjender er dog ikke helt så voldsomt som i Dynasty Warriors-spillene, hvor det ikke er usædvanligt, at man nedlægger mere end 1000 fjender på en bane. Sådan ca. 1/10 er vel standarden her. I stedet for de mange våben, man anvender i Dynasty Warriors-serien bruger Kenshiro sine næver og sin erfaring inden for kampsporten Hokuto Shinken, hvor han blandt har mulighed for at kanalisere al sin energi ud i et dødeligt slag, som rammer kroppens 708 akupressur-punkter, hvilket dermed får kroppen til at eksplodere. Kropseksplosioner forefindes også i Fist of the North Star: Ken’s Rage, men derudover nedlægger Kenshiro også sine fjender på mere normal vis. Man har fra starten et begrænset antal komboer og specialmanøvrer til rådighed, og gennem spillet optjener eller finder man skill points, hvormed man kan lære nye komboer, blive stærkere eller lære helt nye specialslag.
Gameplaymæssigt ligger vi som nævnt tæt på Dynasty Warriors-serien, men det går dog en kende langsommere her, og det kan faktisk ret hurtigt komme til at virke frusterende. Det relativt langsomme gameplay er ikke, hvad man kunne forvente i en hack’n slash-titel fra KOEI, og man oplever ofte, at man egentlig godt ville have afbrudt en bevægelse for hurtigt at kunne kaste sig over den næste fjende. Men nej, sådan skulle det ikke være.
Der er som sagt et hav af komboer, man kan lære, men i bund og grund klarer man sig ganske fint med standardslagene, som udføres med X- og Y-knapperne, og specialslag (som man skal spare sammen til ved at dræbe fjender med almindelige slag) udføres som standard via B-knappen. Inden man begynder en ny bane skal man ligeledes fordele op til 4 af sine specialslag samt yderligere egenskaber på Kenshiro, som han så kan anvende i den næste bane. Der er ikke megen taktik i det, idet sværhedsgraden er forholdsvist lav (der kan vælges mellem Easy, Normal og Hard), og bosserne er heller ikke specielt svære og klares som regel bedst med en række almindelige slag efterfulgt af et eller flere specialslag, som er velkendte slag fra manga-serien. Det skal retfærdigvis siges, at spillet yder en rimelig modstand på Hard, men ikke mere end at de fleste vil kunne klare sig igennem på et par forsøg eller tre.
Det kunne umiddelbart godt lyde som om, at der er i hvert fald en vis charme over at spille som Kenshiro, men gameplayet kommer ret hurtigt til at føles monotont. Det er simpelthen de samme manøvrer om og om igen, og Legend Mode, der indeholder i alt 12 kapitler, hver af cirka en times varighed, byder stort set ikke på nogen form for variation. Kenshiro kan ganske vist kravle op ad mure, og sommetider skal han smadre diverse objekter for at finde vej videre på banen, men derudover består spillet udelukkende af kedelig hack’n slash.
Dream Mode, som også kan afvikles i co-op med to spillere i split-screen, følger ikke historien fra manga-serien men er en til lejligheden nyskrevet historie, hvor man dog har mulighed for at styre velkendte figurer fra serien så som Shin eller Mamyia. Her foregår spillet på samme måde som i Legend Mode, dog med den forskel, at Dream Mode indeholder stress-momenterne fra visse Dynasty Warriors-spil, hvor man hele tiden skal vælge, hvor man vil løbe hen, eksempelvis for at redde en allieret fæstning under belejring osv. Netop det element gør Dream Mode til en lidt sjovere oplevelse, men dog ikke så sjovt, at det kan redde det grundlæggende monotone gameplay. Så snart Legend Mode er gennemført, bliver det endvidere muligt at spille Challenge Mode, hvor endeløse horder af fjender strømmer mod dig, og det gælder således om at overleve så længe som muligt, men også her skinner det monotone gameplay igennem, og Challenge Mode bidrager ikke særligt meget til oplevelsen.
Rent grafisk er Fist of the North Star: Ken’s Rage ingen åbenbaring. Grafikken er simpelthen ikke på et acceptabelt niveau sammenlignet med andre actionprægede spil. Animationerne virker kantede, detaljerne mangler på både karakterer og omgivelser, og dine modstanderes neutrale udtryk formår heller ikke at fremprovokere følelser som frygt eller beundring, hvilket normalt er med til at skabe en god og spændende atmosfære. Lydmæssigt er lydeffekterne rimelige, og musikken består af numre med hård guitar, der leder tankerne tilbage til 80’erne samt en enkelt ganske smuk klaver-ballade. Dialogen kan man vælge at få afviklet på enten engelsk eller japansk (med engelske undertekster), og det sidste er så absolut at foretrække, idet den engelske dialog ikke er specielt ophidsende.
Åh nej, en efterfølger?
Efter som Legend Mode er baseret på rundt regnet halvdelen af manga-seriens 245 kapitler, kunne man frygte, at KOEI på et tidspunkt vælger at lave en efterfølger. Såfremt det bliver en realitet, er her et par gode råd:
1. Skab mere variation i gameplayet.
2. Gør spillet hurtigere.
3. Anvend en langt bedre grafikmotor.
Fist of the North Star: Ken’s Rage er således ikke et særligt vellykket spil, og det er nok kun de mest hardcore fans af enten manga-serien (og dem er der jo en del af) eller af Dynasty Warriors-spillene, der vil kunne finde mere glæde ved spillet, end jeg gjorde. Spillets Legend Mode følger ganske vist fint manga-serien, men det monotone gameplay, som byder på en pænt lang kampagne, har kun ganske få tilfredsstillende momenter, grafikken er forældet, og samlet set er spillet blot en simpel Dynasty Warriors-klon forklædt som en fighter.
Loading ...
