Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Hver jul giver Activison fps-elskere en julegave i form af et Call of Duty-spil. Grunden til, at de kan holde så høj en udgivelsesrate og stadig holde kvaliteten i top, er, at de har to udviklerhold i gang ad gangen. Infinity Ward laver Modern Warfare, og så laver Treyarch noget mere traditionelt. Der er heller ingen tvivl om, at det er Infinity Ward, der har høstet de største roser. Indtil nu. Men her kommer nyeste udspil fra Treyarch...

Tredelt spil

Call of Duty: Black Ops er i dén grad et tredelt spil. Det består af en kampagne, en multiplayer-del samt nazi zombies – en co-op-variant, der bedst sammenlignes med Horde i Gears of War eller Firefight i Halo. Der vil være mange, der kun kan lide to eller måske endda kun en af de tre spil-varianter, og det skal også understreges, at den karakter, der er givet, primært er givet efter spillets hoveddel: Multiplayer.

Campaign
Kampagnen er, som Call of Duty-kampagnerne har været de senere år: Hæsblæsende, cinematisk og ekstremt scripted. Man kommer i store træk hele verden rundt, og lidt flashbacks er der også, men man befinder sig primært i 60erne med hvad dertil hører af Cuba-krise, Kold krig, Vietnam-krig og skæg og blå briller. På mange måder ligger kampagnen stilmæssigt tættere på James Bond end traditionel Call of Duty – i hvert fald nogle af banerne. Der er også mere regulær krig i andre, men det er i hvert fald tydeligt, at Treyarch ikke har været bange for at prøve noget nyt, samtidig med at spillet skåret ind til benene er helt samme gameplay, som serien har leveret de sidste år.

Kendetegnet ved dette særpræg er, at de fleste steder i spillet spawner fjenderne igen og igen i en uendelighed, indtil du rykker frem. Det vil sige, at man i de fleste tilfælde ikke fra en strategisk god position kan rydde et område for fjender. Man kan skyde til man løber tør for ammo, og fjende efter fjende dukker op. Så går man ti skridt frem, og vupti holder de op.

Mange bemærker ikke ovenstående, og andre synes, det er prisen værd, fordi man til gengæld får et meget velpacet spil, hvor de dramaturgiske effekter sker lige præcis der, hvor udvikleren vil have det. Min kop te bliver det nok aldrig. I Black Ops er det så ekstremt, at jeg i flere tilfælde vurderede, at det slet ikke kunne betale sig at skyde. I stedet blev sprintknappen flittigt brugt.

Hvis man oveni dette lægges en helt håbløs AI både hvad angår fjender og venner (og man får stort set ikke lov at gå alene på noget tidspunkt), så må man erkende, at det væsentligste i spillet, gameplayet, står svagt. Al indpakningen står til gengæld stærkt. Historien er fin og fortælles ganske godt via nogle yderst stilfulde mellemsekvenser. Grafikken er fremragende. Alt oser af høj produktionsværdi, og fokuserer man på det kan man sagtens få en bedre oplevelse end en gammel, mavesur anmelder, der hellere vil spille:

Multiplayer
Activision har med Call of Duty-serien i høj grad bidraget til at gøre fps-multiplayer på konsoller mainstream. Serien har solgt helt vildt, og den har også solgt mange Xbox Live-abonnementer. Heldigvis leverer Black Ops samme høje kvalitet, som vi er vant til fra Infinity Wards Modern Warfare-spil. Det fungerer simpelthen forbasket godt, og jeg har allerede lagt en del timer i det.

I tillæg til den sædvanlige level-progression, hvor man optjener xp, så er der ændret lidt i systemet for, hvordan man låser op for nyt udstyr. I tillæg til erfaringspoints optjener man nemlig også ”CoD dollars”, der bruges til at købe våben, udstyr, emblemer mv. Der er et hav af unlocks og udfordringer, og man skal lige vænne sig til, at der er en smule anderledes end i Modern Warfare, men så fungerer det hele også.

Der er gjort mange tiltag til at gøre spillet mere balanceret end forgængerne. Eksempelvis er den perk, der hedder Danger Close, og som giver ekstra skade til alt, der eksploderer, herunder granater, raketstyr og den forhadte n00b tube helt væk, og det er virkelig dejligt. Der er mange flere regulære kills og meget færre billige eksplosionsdrab, selvom en vis lille fjernstyret bil godt måtte forsvinde...

I en multiplayer-shooter skal der ikke altid de helt store ændringer til, før det betyder en masse for spillet. I Modern Warfare 2 svor mange af de gode spillere (og også mig) til burst-våben, primært FAMAS, når de skulle vælge våben, fordi man ved at vælge den perk, der hedder stopping power, kunne lave kill med ét tryk på aftrækkeren af et burst-våben. I Black Ops er der ikke nogen stopping power-perk, og derfor skal man pludselig oftest give to bursts for at få et kill. Det ændrer i hvert fald min spillestil fundamentalt, og pludselig foretrækker jeg spray-våben.

Det betyder også, at man har flere valgmuligheder, når man vælger perk, fordi man ikke er nødt til at tage stopping power som den ene, fordi den er så overpowered. Shotgun er blevet rykket over som primærvåben, så man ikke bare kan have en shotty som bonus oveni sit hovedvåben. Vurderet på nuværende tidspunkt, så er banerne også bedre end i Modern Warfare 2 – det spils akilleshæl.

Fans af serien vil næppe blive skuffede, når de lige har vænnet sig til, at det ikke er Modern Warfare 2 – og det vil nok tage de fleste lidt længere tid end en enkelt aftens spil. Men jeg synes, Black Ops leverer og vil ikke tøve med at give det mine varmeste anbefalinger. Indtil videre i hvert fald. Sagen er nemlig den, at de her online-shooters udvikler sig en del, efterhånden som folk bliver dygtigere og dygtigere til dem, og deres fulde potentiale kan umuligt afdækkes på en rimelig anmeldelsesperiode. Tiden vil vise, om der opdages nye ting at udnytte eller måder at spille de nye maps, så de bliver frustrerende.

Sluttelig skal jeg også nævne, at jeg har oplevet problemer med at få spil, når man er flere i en lobby og at man pt. får flere dårlige hosts, end man gør normalt. Sådan var det også i både Modern Warfare 1 + 2 og World at War i begyndelsen, så jeg antager, at de problemer bliver fikset. Karakteren er givet ud fra hvordan spillet kører, når det fungerer, hvilket det også har gjort i lange perioder.

Nazi Zombies
Ret skal være ret, og Nazi Zombies er spillets mindste del, men det er meget, meget underholdende at spille sammen fire spillere i co-op. Man forsvarer sammen et hus mod horde efter horde af zombier. Løbende udvides spilleområdet ved at flere rum åbnes, og man kan forbedre sit udstyr. Det ser ud til at være mere omfattende end i World at War, men succesen må også være kommet bag på dem, så nu ser der ud til at komme flere varianter, når man stiger niveau. Det grundlæggende fungerer i hvert fald stadig fortrinligt.

The low
Call of Duty: Black Ops leverer lige præcis den multiplayer-oplevelse, man har kunnet håbe på. Med Black Ops vil jeg ikke sige, at Treyarch overhaler mægtige Infinity Ward og Modern Warfare-serien, men de tangerer den. Nazi Zombies er tilbage i forbedret version. Med andre ord er det kun kampagnen, der ikke er super, og det er altså til at overse i en spilpakke, der virkelig har fokus på det at spille sammen med andre – og mod dem. Med så god en multiplayer kan jeg ikke give en lavere karakter, og Black Ops kommer til at blive et smash hit, man vil kunne spille i lang, lang tid på Xbox Live.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.