Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Da det første Force Unleashed udkom for omtrent to år siden, var det en af LucasArts’ største satsninger i et stykke tid. Manden himself var involveret, og den helt store merchandise-kanon blev kørt i stilling. Spillet vendte tilbage til enkle og effektive virkemidler, ikke ulig filmene, og fortalte en simpel, men meget plausibel, historie om Darth Vaders hemmelige lærling i perioden mellem Revenge of the Sith og A New Hope. Historien var velfortalt og perfekt afrundet. Eller var den? Her kommer i hvert fald en toer...

Oh mammon

I den på mange måder dystre etter dør hovedpersonen Starkiller i slutningen efter et ret episk plot, der på en gang er stort og ikke for stort. Bortset fra alle hans force-kræfter (I know), der var sjove at lege med, så var Starkiller ikke en hverken særlig charmerende eller interessant hovedperson, og faktisk fandt jeg de fleste bipersoner stærkere. Set i det lys kan det også undre at man har været så forhippet på at lave endnu et spil med ham, at man har genoplivet ham.

Endnu en klon
Ved spillets start på Kamino fortæller D.V. en, at man er en klon af Starkiller, han havde liggende til ”hvis nu”. Da man begynder at få flashbacks af hændelserne i etteren og Vader begynder at overveje, hvor vellykket en klon, man er, stikker man af fra imperiet på jagt efter en jedi. Derefter er spillet ren action fra start til slut, og historien bliver på intet tidspunkt noget, der bare minder om episk. Så enkelt kan handlingen faktisk beskrives.

Gameplayet er stort set identisk med etteren. Spillet foregår i tredje person, og allerede fra start har man så mange force-kræfter til rådighed, at det halve kunne være nok. Det vil også sige, at selvom man gennem spillet forbedrer Starkillers evner, så giver det ikke den helt store tilfredsstillende, fordi han egentlig er über-sej i forvejen. Det er så også noget af det gode ved spillet – at man får lov til at gå amok med force lightning, kast, hop, skub osv. Ganske som i etteren.

En af de ting, der irriterer mig ved banedesignet, er de mange usynlige vægge, der gør, at man ikke kan hoppe rundt alle steder, selvom det egentlig ser ud til, at man kan. Til gengæld kan jeg godt lide grafikken og miljøerne, der er MEGET Star Wars. Designerne har været gode til at levendegøre de eventyragtige miljøer. Man får lidt platforming her og der, men i store træk løber man rundt og smadrer i lineære miljøer.

Man kommer til at ondulere rigtig mange hjælpeløse stormtropper. I tillæg til disse er der fjender, der er modstandsdygtige overfor force, og som altså skal dræbes af lyssværd, ligesom der er fjender, der hele tiden blokerer dine lyssværd, og som derfor skal have force-angreb. Større fjender skal gerne sluttes af med en række ”quick time events” – altså at man skal trykke en knabkombination, der løbende duker op på skærmen for at slutte dem af. Ikke super ophidsende gameplay, men visuelt er det flot med mini-cutscenes, når man eksempelvis dræber en tobenet walker.

Gammel vin på gamle flasker
Det er svært at skrive side op og side ned om et spil som dette, som man på en måde allerede har spillet én gang – hvilket man har, hvis man har været igennem etteren. Force Unleashed II er på godt og ondt mere af det samme, men det er også et kortere spil og et, der slet ikke når samme fornemmelse af episk storhed, som etteren flere gange gjorde. Som Star Wars-fan kan man sagtens hygge sig igennem en gennemspilning, men andre bør finde bedre spil at fordrive tiden med.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.