Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Richard Løvehjerte, eller Richard den 1. af England, kender de fleste af os i dag bedst som den konge, der var ”væk” i Robin Hood, og som derfor overlod magten i England til sin onde bror Prins John. I Lionheart: Kings’ Crusade får du lov til at være med dér, hvor Richard var, mens hans bror terroriserede Nottingham og omegn. Det vil med andre ord sige, at du får lov til at være med korsridderne på det Tredje Korstog i kampen om at generobre Jerusalem fra saracenerne anført af Saladin i årene 1189-1192.

Religiøs strid iklædt pladejern

Men lad os skippe historieundervisningen og komme til sagen. Kings’ Crusade er et 3D real-time strategispil, der på overfladen ligner Total War-serien og i særdeleshed Medieval: Total War til forveksling. Det er et spil, der lader dig deltage i massive slag, der bølger frem og tilbage i bakkede landskaber med store hære, der kontrolleres i ”klumper”, uden at du skal sidde og fnidre rundt med at styre enkelte soldater.

Kings’ Crusade er delt i to kampagner, der foregår i forlængelse af hinanden. Først skal du kontrollere Richard Løvehjertes korsriddere i forsøget på at smide Saladin væk fra Jerusalem, hvorefter du med Saladins saracenere skal forsøge at smide Richard tilbage til England igen. Til forskel fra Total War er Kings’ Crusade ikke på samme måde delt op i et strategisk og et taktisk kort. Spillet tager dig nænsomt i hånden og leder dig selv fra mission til mission baseret på historiske slag fra korstoget. Du får således ikke mulighed for at omskrive verdenshistorien og med din strategiske snilde etablere et nyt kristent Kongedømme af Jerusalem. Derimod skal du, mellem missionerne manøvrere rundt i de samme økonomiske og diplomatiske udfordringer, som Richard selv havde under sit korstog. Kings’ Crusade har nemlig en række rollespilsinspirerede elementer, der gør dig i stand til at opgradere din hær mellem missionerne, men disse opgraderinger er afhængige af din loyalitet over for hver af de fire fraktioner, der støtter dig i dit korstog. Tempelridderne, Det Romerske Kejserdømme, Paven og den franske konge. Vælger du for eksempel at lytte til pavens råd før belejringen af en by, får du særlige evner eller bonusser fra ham, mens de øvrige bliver sure.

Som den eneherskende og enerådende Saladin har du ikke de samme diplomatiske udfordringer i spillets anden kampagne. Men det gør det på ingen måde mindre udfordrende, for her skal du i stedet vælge dine opgraderinger og evner ud fra et mere traditionelt udviklingstræ, hvor valg af en udviklingsgren samtidigt udelukker fremskridt på andre grene.

De klassiske strategiske dyder
Selve de strategiske slag forgår på store 3D-kort med afvekslende landskaber, hvor en kombination af at udnytte landskabet til din fordel og enhedernes sten-saks-papir styrkeforhold er afgørende for succes eller fiasko. For eksempel er bueskytter geniale, når de er placeret på bakker, men elendige i skove. Kavalleri kan ligeledes snildt bruges til at pløje en deling fodsoldater ned med men er dødsdømt, når de rider frontalt ind i et batteri velplacere lansere. Både landskaber og soldater er flotte, farverige og detaljerede, men primært nærkampsanimationerne ser en anelse fjollede ud, fordi det er tydeligt, at soldaterne står og slår ud i luften og ikke på en modstander.

Ud over spillets todelte kampagne kan du også spille enkelte scenarier, enten mod computeren eller online mod andre spillere. I disse scenarier bliver det til gengæld tydeligt, hvor stor betydning kampagnernes opgraderings- og rollespilselementer er for spillet, for det er simpelthen en usædvanlig tynd kop te at skulle spille scenarierne løsrevet fra helheden. Men spillets klart største problem ligger desværre i stabiliteten, hvor vi ikke bare ofte men tit oplevede, at spillede gik ned midt i eller som oftest sidst i en mission. Irritationen over dette forstærkes af, at det ikke er muligt at gemme spillet midt i en mission og skal startes helt forfra, hver gang spillets teknik giver op. Flere gange balancerede vi på randen af at skrive til paven for at få velsignelse til det Tiende Korstog for at befri verden for mangelfuld og dårlig systemtest før udgivelse af computerspil.

Middelalderlig teknik
Lionheart: Kings’ Crusade fungerer glimrende som en light version af Total War-serien og vil sikkert også kunne puste lidt historisk nysgerrighed på en ældgammel religiøs og kulturel konflikt ind i mange spillere. Spillets rollespilselementer er både det, der gør, at Kings’ Crusade skiller sig ud i sammenligning og også det, der gør, at spillet er interessant at gennemføre flere gange for lige at se, hvad der for eksempel kan opnås ved ensidigt at lefle for franskmændene og ignorere paven. Ud over, at spillet ikke ligefrem kan siges at være banebrydende, er det faktisk kun den rystende dårlige stabilitet, der for alvor trækker ned i helhedstrykket af et ellers glimrende og underholdende spil fra den mørke middelalder.

Om Jesper Søtofte