Wii Party

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Party-spil lader til at være Nintendo Wii-konsollens absolutte hjemmebane. Men der eksisterer allerede et regulært overflødighedshorn af diverse billige party-spil på markedet, så har vi virkelig brug for et til? Svaret er: JA! Vi har brug for et til, netop fordi langt de fleste andre party-spil har en så elendig kvalitet, at vi trænger til et spil, der kan spilles i mere end 20 minutter – også selv om det smager en del af Mario Party.

Mario Party uden Mario

På mange måder minder Wii Party om den klassiske Mario Party-serie – hvis man ellers ser bort fra, at Mario og resten af blikkenslager- og svampeslænget ikke deltager i Wii Party. Mange af præmisserne for de to spil er stort set ens, blandt andet en spilmode opbygget som et brætspil. Men når alt kommer til alt, er Mario Party måske ikke det dårligste spil i verden at plagiere.

Helt konkret byder Wii Party på 13 forskellige spiltyper fordelt på tre spilmodes. Det lyder fint, men i realiteten så handler langt de fleste spiltyper om, at man skal dyste med eller mod vennerne hjemme i stuen i en række af spillets 80 minispil. Om man så spiller dem som følge af de store Mario Party-agtige brætspil, hvor spillerne skal bevæge sig rundt på en spilleplade mellem minispillene, eller om man bare dyster i en kamp eller to for sjov, afhænger af dit humør og hvor lang tid, du har til et spil.

Op til fire spillere kan være med i spillets største modes, men der er også en ”Pair Games”-mode, hvis man kun er to og gerne vil spille mod eller med hinanden. Der er stort set taget højde for alle konstellationer af venner og fjender, man måtte have hjemme i stuen, og heldigvis er spillet noget hurtigere i tempo end Mario Party-spillene var. Det er et stort plus, især når man spiller med tre venner. Så må det gerne gå lidt tjept, og her fejlede Mario Party med alt for langt tidsrum mellem minispillene.

Minispillene er naturligvis dem, det hele ender med at handle om, selv om den overordnede brætspilsdel, hvor spillerne enten bevæger sig på en klassisk spilplade eller rundt mellem landene på en globus, faktisk helt lever op til de absolut bedste spil i Mario Party-serien. Minispillene er en blandet landhandel, der kræver hurtighed, præcision, en smule kløgt og ikke mindst alt for meget held. Især minispil, der afgøres på blindt held, bliver hurtigt frustrerende, fordi man dybest set bare kunne kaste en terning og se, hvem der vandt i stedet for at bruge sin tid på selve minispillet. Mange af minispillene er desuden så hurtigt overstået, at deres loadtid faktisk overskrider den tid, de tager at spille – men det er heldigvis ikke nok til at ødelægge spillet, for der er stadig rigtigt mange gode minispil.

Nogle af minispillene fortjener nemlig ros ud over det sædvanlige, fordi de bringer spillet helt ud i stuen. Der er for eksempel et minispil, hvor man skal give Wiimoten fra spiller til spiller i stuen uden at ryste den for meget. En glimrende måde at aktivere spillerne på, og der er heldigvis flere af denne form for sjove påfund i Wii Party. Der er masser af sådanne opfindsomme og anderledes minispil, og de kan langt hen ad vejen opveje de problemer, der er med de minispil, som virker alt for tilfældige i deres afgørelse.

Men har man ikke tre venner lige ved hånden, så har man balladen, for lige så sjovt som Wii Party er med vennerne, lige så kedeligt er det, når du spiller det alene. Wii Party forsøger godt nok med et par singleplayer-modes – men den ene af dem er udelukkende baseret på at vinde minispil i stræk, mens en anden singleplayer-spilmode er en lang række af puzzle-baner. Der er dog ingen af disse, der rigtigt kan underholde i længere tid af gangen – men det kan næppe komme som nogen overraskelse, at et spil med ordet ”Party” i titlen nok er bedst, når man spiller det med en flok venner.
 
Grafisk er Wii Party et klassisk Mii-baseret Nintendo Wii-spil, og som sådan et ligner det stort set alle de andre spil, der anvender din samling af Mii’s som hovedpersoner. Farverne er klare, omgivelserne meget simple med meget få objekter og persongalleriet… ja, det er de Mii's, der gemmer sig på din Wii. Kønt er det ikke – og direkte grimt er det heller ikke. Det er bare specielt - men Mii's er jo på mange måder Nintendo Wii-konsollens vartegn, og der er næppe nogen, der spiller et party-spil på Nintendo Wii, fordi det er en stor grafisk oplevelse.
 
Det kan godt være, at der ikke er noget revolutionerende ved Wii Party, og at det hele smager mere, end det måske burde, af en suppe kogt på et søm fra Mario Party. Det kan også godt være, at nogle af minispillene er baseret på blindt held. Men samlet set er der så mange spilmodes og minispil i Wii Party, at det stadig, til trods for sine fejl, brager lige igennem alle de elendige budget-partyspil til Nintendo Wii. Wii Party er med andre ord solid underholdning for hele familien, både store som små.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).