Front Mission er nok ikke den mest kendte serie her i Europa – mig bekendt var det kun Front Mission 3 (til den gamle PlayStation 1), der udkom på disse breddegrader. Dengang var Front Mission et glimrende rollespil, hvor spilleren ledte en gruppe af soldater i gigantiske ”Wanzer” kamprobotter i trækbaserede kampe. Siden da er serien blevet overladt til Double Helix Games… ja dem med G.I. Joe, så vi ved alle sammen, hvordan det kommer til at gå…
Ligegyldig shooter
Glem alt om det taktiske rollespil, som Front Mission 3 var – Front Mission Evolved anvender godt nok Front Mission 3’s setting, men ellers er det til at overskue, hvad de to spil har tilfælles. Vi befinder os i år 2171, hvor en række af verdens største nationer og alliancer er begyndt at bygge gigantiske rumstationer rundt om Jorden. Det betyder umiddelbart ikke så meget for spillets hovedperson, Dylan Ramsey. Han passer nemlig sig selv og sit job som testpilot for et firma, der udvikler nye Wanzers – gigantiske kamprobotter af den slags, japanerne bare ikke kan få nok af i film eller spil. ”Wanzer”… lige meget hvor mange gange man siger det, bliver det bare aldrig et rigtigt sejt navn til en mange meter høj og tungt bevæbnet kamprobot.
En dag bliver New York, hvor Dylan arbejder, angrebet, tilsyneladende helt uprovokeret, af en hær af ukendte Wanzers. Før Dylan ved af det, er han, i en eksperimental ny Wanzer-type, kastet ud i kamp med lejesoldater og gjort til en brik i en ulmende storkonflikt på verdensplan. Det lyder måske super spændende, men i realiteten kan selve handlingen i spillet koges ned til et traditionelt ”du-slog-min-far-ihjel-så-nu-slår-jeg-dig-ihjel” plot. Dylan er omgivet af en række intetsigende soldater undervejs gennem spillet, og da hele spillet er gennemført, før du ved af det, når man aldrig rigtigt at få nogen holdning til persongalleriet.
I stedet for at være et taktisk rollespil, så er Front Mission Evolved et klassisk 3. persons skydespil, hvor man navigerer sin Wanzer (svanser?) rundt i terrænet alt imens man med aftrækkeren i bund pløkker fjendtlige soldater, køretøjer, kamphelikoptere og et utal af andre Wanzers. Mellem missioner kan man bruge de penge, man har tjent, på at købe nye komponenter til sin Wanzer, såsom nye våben eller nye typer af arme og ben – dog med den begrænsning, at hver komponent koster Power, og man selvfølgelig ikke kan anvende mere power, end Wanzeren har. Så det dræbte ret hurtigt de kreative muligheder for at lave en über-wanzer. Det er et ret enkelt system, men det er en yderst fattig erstatning for rollespilselementerne i de originale Front Mission-spil.
Spillets action bliver, forudsigeligt nok, hurtigt ensformig. Dine muligheder er stort set altid begrænset til at angribe med missiler eller raketter (hvoraf nogle selv kan ”locke” på deres mål), skyde med dit primære våben (kanoner, maskingeværer eller lignende) eller angribe i nærkamp. Eneste ekstra krydderi på den omgang action-suppe er, at man kan hoppe og svæve (over korte afstande), lige som man kan lave en undvigemanøvre og et boost, hvis man ellers har energi nok. Som de fleste andre skydespil byder Front Mission Evolved også på en form for slowmotion bullet time, der stort set kun giver mening at benytte under spillets grotesk langtrukne og ensformige bosskampe.
Enkelte missioner sender dig afsted til fods, men princippet er stort set det samme, som når man er i en Wanzer: løb frem gennem lineære og lukkede områder og skyd på alt, hvad der bevæger sig. Faktisk leder denne blanding (og de ensformige lineære baner) tankerne tilbage på skydespillet Shogo: Mobile Armor Division… fra 1998! Hvilket måske er meget sigende om den totale mangel på nytænkning i Front Mission Evolved.
Grafikken er kedelig og ensformig, og til trods for, at spillet smider om sig med gigantiske eksplosioner og overdrevne våbeneffekter, så er grafikken næppe noget, du vil juble over. Det samme gælder spillets stakåndede multiplayerfunktion, der ikke rigtigt byder på noget, som man ikke har set tusinde gange før (og bedre) i andre actionspil – med den lille forskel, at man styrer en kamprobot i stedet for en soldat.
Samlet set er Front Mission Evolved et totalt ligegyldigt og på mange måder helt generisk tredjepersons skydespil, der er hverken godt nok eller elendigt nok til, at man skal værdige det med sin opmærksomhed. Spillets action fungerer skam meget godt – det er bare det samme om og om igen uden variation eller udfordringer, plottet er det sædvanlige hævnmotiv, og multiplayer-mulighederne er så middelmådige og typiske for genren, at de er til at gabe sig ihjel over. Hele spillet kan desuden gennemføres på en weekend, hvilket måske er godt det samme. Det tager heldigvis kortere tid at glemme det igen.
Loading ...
