Gode gamle Square har rigtigt gjort i nælderne. Man skulle tro, at et firma med snart otte års online-erfaring og Gud ved hvor mange års erfaring med Final Fantasy-serien kunne koge et online-rollespil sammen, som kunne tilfredsstille de fleste fans – men nej. I stedet for at udgive et solidt og interessant online-rollespil præsenterer de os for en forvirrende og rodet omgang makværk, der ikke er til at finde hoved eller hale på. Final Fantasy XIV (eller Final Fantasy XIV Online om man vil) er landet – og det med et brag!
Kun for de hardcore
De fleste Final Fantasy -fans er sikkert bekendt med SquareEnix’s Final Fantasy XI online rollespil – det er måske ikke det mest udbredte online-rollespil på disse breddegrader, og det led da også under mange af de tunge elementer, der er ”typiske” for asiatisk producerede MMORPG’ere – for eksempel et helt overdrevent fokus på langsommelig grinding og helt urimelig straf til spilleren, når man døde (hvilket bl.a. kunne koste spilleren en netop tjent level). Med Final Fantasy XIV retter SquareEnix ikke op på de problemer, der var med Final Fantasy XI – tværtimod. De tilføjer faktisk en hel række nye og skovler kort sagt mere møg oven på deres gamle møg.
Ser man bort fra den meget omstændige proces, som det kræver at lave en account til spillet (der bliver gjort noget længere ved, at man skal oprette en ”Verified by Visa”-konto), så begynder Final Fantasy XIV ganske godt med en hamrende smuk intro efterfulgt af en klassisk omgang character creation. Der er en håndfuld racer at vælge imellem – og en tilsvarende mængde af klasser med fokus på magi, kamp eller forskellige former for crafting. Mulighederne for at modificere sin karakters udseende er lige tilpas, uden at det bliver alt for kompliceret. Det hele akkompagneres af klassisk Final Fantasy-musik, så det er svært ikke at få sine forventninger bygget godt og grundigt op.
Men lige så snart spillet starter, så springer Final Fantasy XIV’s elendige spildesign frem fra sit skjul bag din skærm og begynder nådesløst at tæske løs på dig med et bræt. ”Arrrrh er det nu også så slemt?”. Ja… det er det. Spillet smider dig ind i den store online-verden Erozea og efterlader dig mutters alene uden nogen som helst form for ide om, hvad du skal gøre, eller hvorfor du skal gøre det. Man føler sig straks som en seksårig, der er efterladt af mor midt i myldretiden på hovedbanegården – det eneste, man kan stille op, er at tude og råbe på hjælp, men der er naturligvis ingen hjælp at få. Tak Square! Hjælp og vejledning er en decideret mangelvare i Final Fantasy XIV, der også glimrer ved slet ikke at have en tutorial.
Normalt er nye online-rollespil rigtig gode til at holde spilleren i hånden de første mange timer for ikke at tabe spillerens interesse på gulvet og dermed miste en betalende kunde. Det gør Square ikke – de smider din interesse hårdt i støvet og danser en macarena på den bagefter. Du må således selv regne ud, hvem du skal snakke med hvornår, og selv regne ud, at spillets centrale plotlinje først fortsætter, når du har nået en vis level – det fortæller spillet dig nemlig intet om.
Men det bliver værre endnu – spillet er tydeligvis designet til at blive spillet på en konsol med en controller, for der er stort set ingen genvejstaster. Alting styres ved at åbne en menu i højre side af skærmen, hvorfra man så kan se sine færdigheder, sit udstyr og så videre. F.eks. betyder det, at hvis du er tæt på en genstand, som du vil anvende, skal du åbne menuen og vælge tingen derinde – det er jo virkeligt smart spildesign, ligesom det er supersmart, at jeg ikke bare kan åbne min inventory med det samme ved at trykke på en tast.
For at føje spot til skade, så viser spillet dig ikke, hvor på kortet du skal gå hen for at løse dine primære missioner – det er kun, når du tager de såkaldte ”levequests”, der er missioner, som man kan gentage om og om igen, og som ofte handler om at slå monstre ihjel på tid eller om at fremskaffe en råvare. Disse missioner giver dig erfaring, som du kan stige i levels med, men de er forfærdeligt ensformige i længden. Desværre er en stor del af spillet baseret på at grinde disse quests igen og igen i en uendelighed for at tjene penge og xp.
Level-systemet er umiddelbart noget af det smarte ved Final Fantasy XIV – man begynder med at vælge en klasse, som man vil spille i starten af spillet, men ønsker man i stedet at spille noget andet, så skal man blot købe og equippe det udstyr, den anden klasse bruger og vupti, så har man skiftet klasse. Man kan tjene levels i de forskellige klasser og endda mikse og blande de færdigheder, man lærer i de forskellige klasser – det er et relativt smart system, men på grund af alt for dårlig kommunikation fra spillet, så virker det helt uoverskueligt i starten.
Kamp fungerer naturligvis heller ikke, som man forventer det. Man kan logge sig fast på sit mål, hvorefter man skal skifte fra passive til active mode for at angribe – men i modsætning til kendte MMORPG’s som f.eks. World of Warcraft, så angriber din karakter ikke automatisk sit mål. Man skal selv hele tiden klikke på den færdighed, man vil anvende for at angribe. Man kan ikke bare spamme angreb af sted, for hvert angreb koster et vist antal actions, og disse genvinder man kun langsomt over tid. Konceptet er faktisk ganske interessant, men i starten, hvor man kun har få angreb at vælge imellem, ville man ønske, at der fandtes en auto attack-funktion.
Når man har løst den første bunke af ”gå ud og dræb monstre” levequests, og man derfor har fået en skilling eller to på lommen, så vil man sikkert gerne shoppe efter nyt udstyr – men det er et decideret mareridt i Final Fantasy XIV. Butikker er ikke klart markeret på spillets i forvejen rædderlige kort, og selv når man finder frem til dem, er det ugennemsigtigt for hver enkelt handlende sælger. Der er ikke noget auktionshus (hvilket der heller ikke var i Final Fantasy XI) – i stedet kan man leje en NPC til at stå og sælge sine ting, hvilket blot føjer mere rod til det indkøbs-kaos, der hersker i spillet.
Selve det centrale plot i spillet, der for resten indeholder en overvældende mængde af skrevet tekst (ingen tale desværre), er relativt hurtigt overstået. Når først den del af spillet er bag dig, er der ikke ret meget andet at lave end at gentage levequests eller crafte – og crafting er allerede nu det, langt de fleste spillere får deres tid til at gå med – der er naturligvis håb for, at SquareEnix snart kommer med mere reelt indhold og mere hjælp til spillerne, men indtil da virker Final Fantasy XIV som en amputeret oplevelse, der nok vil fungere bedre, når det udkommer til PlayStation 3 i 2011. Så til trods for et interessant levelsystem og til tider rigtig smuk grafik, så er spillet absolut kun for desperate fans.
Loading ...
