R.U.S.E.

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

R.U.S.E. er mere og andet end blot endnu et strategispil fra 2. verdenskrig. Spillet prøver at trække strategien op af mudderet og ind i strategirummet for at præsentere det hele for dig fra en generals perspektiv. Hvor du sikkert er vant til at vinde de største krige alene på rå militær styrke, tvinger R.U.S.E. dig til at forholde dig til så uvante og eksotiske størrelser som rekognoscering, fejlinformation og vildledning.

Når real-time bliver til strategi

R.U.S.E. har egentligt ikke voldsomt meget tilfælles med det, vi traditionelt forbinder med real-time strategispil. Her er ikke det samme pres på at spytte kampvogne ud så hurtigt som muligt, og enhver form for ”rush”-strategi er dømt til at ende i katastrofe. Ja, faktisk så minder R.U.S.E. mere og mere om et spil poker, efterhånden som man får det ind under huden. Det er et spil, hvor man kigger modstanderen dybt i øjnene for at se, om der er en flakken i blikket, der afslører et bluff, inden man selv hugger til og går ”all in” med sit eget bluff.

Ifølge det amerikanske forsvarsministeriums ordbog over militære udtryk, betyder ”ruse”: ”Et krigskneb designet til at vildlede modstanderen, som regel inklusive forsætligt at lække falsk information til modstanderens efterretningssystem.”, men for rigtigt at forklare hvad R.U.S.E. er, bliver vi nødt til at starte med at zoome spillet helt ud. Her bliver hele slagmarken præsenteret som en strategisk bord-model i generalens kommandocentral. Blå og røde brikker repræsenterer egne og fjendtlige enheder, og pile repræsenterer troppebevægelser. Her er der ingen sorte områder, som først bliver afsløret, når du pløjer dine kampvogne igennem det. Terrænet er derimod kendt til mindste detalje. Til gengæld repræsenterer fjendens brikker kun det, som du tror, du ved om fjenden, eller hvad spionage og rekognoscering har afsløret. For eksempel ved du typisk kun, at en brik repræsenterer et antal tunge eller lette enheder og deres omtrentlige styrke.

Viden er magt
Zoomer du ind fra dit generalperspektiv, kommer slagmarken gradvist til live, og du kan gå helt tæt på hver enkelt enhed og kommandere rundt med artilleri, panser og infanteri. I kontrast til traditionelle real-time strategispil, er nøglen til sejr ikke hvem, der har flest eller størst kampvogne, men slagene i R.U.S.E. bliver snarere vundet ved at udnytte enhederne på den mest optimale måde. For eksempel ved at sende spejderenheder ud og lokalisere fjenden og udpege mål for artilleri og bombere. Ved at bruge skove og byer som skjulesteder for dine enheder og ved på den bedste måde at spille dine R.U.S.E.-kort og vildlede og narre fjenden.

På grund af sit anderledes strategiske fokus, er R.U.S.E. også et meget langsomt spil, hvor hurtige troppebevægelser betyder langt mindre end nøje planlægning og præcis udførelse. I forhold til actionfokuserede strategispil som Company of Heroes eller Starcraft II, er R.U.S.E. et, spil der bare snegler sig afsted i super-slowmotion.

Der er to måder at spille R.U.S.E. på. Du kan vælge at følge spillets kampagne, hvor du spiller rollen som den amerikanske general Joe Sheridan, der med start i Tunesien i 1942 skal jage tyskeren Prometheus tværs gennem Nordafrika og Europa. Desværre er spillets kampagne en mærkelig tyndbenet kop te, hvor meningsløs historiefortælling og mellemsekvenser ødelægger ethvert optræk til sammenhæng i spillet, og hvor alting snegler sig frem i et så håbløst tempo, at det får eftermiddagsgåturen på det lokale plejehjem til at ligne OL-finalen i 100 meter løb til sammenligning. Først efter absurd mange timers spil får du for alvor lov til at prøve alle dine enheder og ”ruses” af. Men selv på det tidspunkt bliver du holdt så meget i snor af spillets rammer, at du aldrig rigtigt føler, at du får lov til at spille spillet med din egen strategi og dine egne ideer.

I krig er sandheden det første offer
Heldigvis kan spillet også spilles som multiplayer og som ”skirmish” mod computeren. Her får du helt anderledes frie tøjler til at udkæmpe store slag efter dit eget hoved med alle de enheder og alle de tricks, spillet har til rådighed. Hvis du ikke har haft tålmodighed til at kæmpe dig gennem spillets kampagne, kan det dog godt virke overvældende på denne måde at få det hele serveret på en gang. Her udfolder spillet sig til gengæld som en vaskeægte strategisk dyst, hvor dueller på spionage, fupmanøvrer, radiostilhed, falske informationer og en række andre ”ruser” er med til at bestemme vinderen. Tør du tage en chance og tro på dine efterretninger og slå til, eller vil du spille forsigtigt og henholdende og lokke din modstander i baghold? I modsætning til spillets kampagne der udelukkende lader dig spille som USA, har du her mulighed for at vælge frit mellem styrkerne fra Storbritannien, Frankrig, USA, Tyskland, Italien og Sovjetunionen.

Hvis du virkelig skal falde for R.U.S.E., kræver det, at du kan tilgive spillet for en kampagnedel, der bestemt ikke kommer til at skrive spilhistorie. Det er i skirmish og især i multiplayer, at spillet har sin helt store styrke. Her får du en sjælden men velkommen mulighed for at dyste mano-a-mano på strategisk kløgt og snuhed. Når det hele går op i en højere enhed, og du får din modstander til at æde din krigslist råt for derefter at give ham eller hende nådesstødet, så føles det så meget bedre, end hvis du ”bare” havde vundet på, hvem der hurtigst kunne producere 240 tanks og køre den anden over.

Gamesector Anbefaler

Om Jesper Søtofte