En efterfølger til HAWX her kun 1½ år efter etterens udgivelse. Det opfordrer jo nærmest til skepsis. Kan etteren forbedres væsentligt på så kort tid? Får vi bare mere af det samme? Og ønsker vi egentlig andet end det (ud over fred på Jord)? Under alle omstændigheder er flyspil ikke just nogen overrepræsenteret genre på Xbox 360, så hvis du kan lide sådan nogle, er det nok en god ide at tjekke anmeldelsen ud.
Mr. Tom C.
Jeg er normalt ikke til flyspil, men det første HAWX har jeg faktisk gennemført ikke mindre end to gange – ikke mindst fordi spillet har online co-op, hvilket naturligvis vender tilbage i toeren, men også fordi jeg altid har haft en forkærlighed for Ubisofts Tom Clancy-spil. De er næsten altid skruet godt sammen rent gameplaymæssigt. De stereotype historier vænner man sig til.
Og Tom Clancy-serien er stadig Tom Clancy, selvom det er 2010 – ikke 2002 – og årstiderne skifter hele tiden. Der er ikke noget hverken nyt eller farligt over historien. Man antager allerede inden man går i gang, at man skal til regionen omkring Rusland, Kasakhstan, Afghanistan, Pakistan, Yemen etc. I den henseende hverken skuffer eller overrasker H.A.W.X. 2. Vi skal ikke til Montana og bekæmpe en fanatisk, højreradikal militia, hvilket nok også ville passe bedre til Rainbow Six, der jo allerede har betrådt amerikansk jord, end til de store flyslag og hangarskibe. Men i hvert fald: Der er stjålet missiler i Rusland. Det brænder på. Ryd op.
Sammenhæng med Future Soldier
Der er faktisk en ting ved historien, der er ganske interessant, og det er, at ganske ligesom i etteren hjælper man nogle gange et Ghost Team (dem fra Ghost Recon), der indsættes på jorden og modtager hjælp fra luftstyrkerne. I Ghost Recon Future Soldier, der udkommer i begyndelsen af 2011, kommer man til at spille samme historie, men set fra spøgelsernes synsvinkel. Spændende tiltag, og jeg glæder mig til at se, om det giver noget ekstra til Future Soldier-oplevelsen, når den tid kommer.
HAWX er (heldigvis) ingen flysimulator. Styringen er tilgivende og man har dusinvis af missiler og rå mængder maskingeværskud med ombord på missionerne. Der er også et seriøst skjold på dit fly, for man kan overleve op til flere fuldtræffere fra de fjendtligere jagere. Godt nok er vi i en nær fremtid, men den former sig næppe således. Rent narrativt veksler fortællingen mellem forskellige hovedpersoner. Det betyder ikke så meget. Den virkelige hovedperson er ens fly.
Styringen fungerer upåklageligt, ganske som i etteren, men jeg skal advare om, at flyspil, arcadeagtige eller ej, simpelthen bare er lidt sværere end spil, hvor man bevæger sig rundt på jorden. I forhold til i etteren skal man lette og lande selv. Det er ikke svært, men det giver lige noget til helhedsoplevelsen. Hvorom alting er, så spiller jeg på letteste sværhedsgrad, når jeg spiller HAWX – simpelthen fordi et flyvespil på easy ikke er helt så easy, hvis man ikke er vant til det, hvilket jeg ikke er.
UAV og AC130
Spillets hovedingrediens er missioner, hvor man styrer et jagerfly. Oftest med fokus på luft-til-luft kamp, men luft-til-jord optræder også hyppigt og står decideret centralt i flere missioner. Der er også missioner, der afviger helt. Et eksempel er de missioner, hvor man fjernstyrer en UAV (unmanned aerial vehicle), som man (sandsynligvis) kender dem fra Modern Warfare. Et andet er den mission, hvori man er skytte i en AC130 (som man sikkert også har stiftet bekendtskab med i Modern Warfare 2 – om ikke andet så i modtagende ende). Disse nye tiltag er ikke spillets styrke, men de giver god variation og optræder i behersket mængde.
Etterens store scoop, 4-player online co-op er tilbage, og det samme er deathmatches. Begge dele bidrager væsentligt til spillets levetid. For mig er det co-op, der giver noget, men afhængig af temperament (og ikke mindst evner), så vil versus nok give endnu mere.
Godt – men ikke AAA
Grafisk set er spillet ikke mere pyntet, end at det kører godt, men omvendt ser det bestemt glimrende ud. Forvent dog ikke nogle deciderede wow-oplevelser. Det gælder sådan set for det meste af H.A.W.X. 2. Det er ikke mere end et godt års tid siden etteren udkom, og man kan godt se, at toeren ikke er en triple A produktion med tre års udviklingstid. Det er primært mere af det samme, tilsat lidt ekstra gøgl her og der. Det er der heller ikke noget galt i, men vi når omvendt heller ikke op på de helt høje karakterer, selvom spillet både er solidt og har god levetid. Til orientering er syvtallet samme karakter, jeg ville have givet etteren, hvis jeg i sin tid havde anmeldt det.
Loading ...
