Gør dig klar til at træde i karakter som hersker over en nation, der skal guides med kløgt og indsigt fra selvforsyning til verdenshandel, fra monarki til politisk mangfoldighed og fra oksekærrer og forladerrifler til flyvemaskiner og kampvogne. Med Victoria II lader Paradox dig endnu en gang bestemme, hvordan verdenshistorien havde set ud, hvis det var dig, der bestemte.
Hundrede år, der ændrede verden
Victoriatiden, en periode opkaldt efter dronning Victoria af England. Det var kolonitiden og de absolutte monarkiers sidste krampetrækninger. En periode med industrialisering i ekspresfart og politiske og sociale spændinger. En tid der kulminerede med at kaste jordkloden ud i to verdenskrige med få års mellemrum, der tilsammen skulle koste næsten 100 millioner mennesker livet.
Det kan give selv den mest entusiastiske historiestuderende sved på panden at skulle overskue de begivenheder af politisk, industriel, videnskabelig og militær art, der prægede tiden fra 1836 til og med 1935, men ikke desto mindre har Paradox nu for anden gang forsøgt at sammensætte et strategisk mammutspil, der prøver at dække alle hjørner af de politiske beslutninger, de politiske ledere af et land måtte træffe under periode. Og så kan du endda selv frit vælge, hvilken af datidens nationer du vil styre gennem et helt århundrede af omvæltninger.
Samme historie, andet tidspunkt
Victoria II bygger på den samme generelle formel som Paradox har haft succes med i Europa Universalis- og Hearts of Iron-serierne. Som hersker over en nation får du adgang til hele verden, præsenteret ved et stiliseret verdenskort, hvor du kan zoome ind på de enkelte lande og regioner, det hele præsenteret i et layout, der mest af alt minder om et brætspil. I toppen af din skærm har du otte knapper for henholdsvis produktion, budget, teknologi, politik, befolkning, handel, diplomati og militær. Hele spillet går herefter ud på at manøvrere din nation gennem hundrede år, ved at træffe beslutninger og prioritere inden for de otte nævnte områder.
Tro mod traditionen i Paradox’ strategispil, er Victoria II bestemt ikke nemt at gå til men henvender sig primært til de mest hårdkogte og historieinteresserede strategispillere, og selv for undertegnede, som har mange timers Europa Universalis under motorhjelmen, er Victoria II tit overvældende detaljeret og kompliceret, og der er dukket typisk mange frustrationer op undervejs, hvor du ikke aner, hvorfor dine fabrikker lukker ned igen kort tid efter at være blevet opført, og hvorfor både du og dine allierede konstant kastes ud i optøjer og væbnede oprør.
Som at bestige Mount Everest i kørestol
Udviklerne har forsøgt at hjælpe dig i gang med en omfattende ”tutorial” der ganske glimrende går alle spillets koncepter igennem, men forståelsen af, hvordan alting hænger sammen i det store verdensbillede, kræver både stor indsigt i periodens historiske forhold samt et forholdsvis grundigt kendskab til nationaløkonomiske og virksomhedsøkonomiske mekanismer. Med andre ord, så er Victoria II bestemt ikke noget for dem, der bare vil have et hurtigt fix af letfordøjelig strategisk underholdning. Det hjælper så heller ikke, at der ikke findes mindre eller kortere scenarier, som kan hjælpe en i gang. Der er kun den store kampagne, der strækker sig over alle hundrede år.
Den historiske nøjagtighed i Victoria II kan (og vil) diskuteres, og der er aldrig to spil der forløber ens, uanset om du vælger en nation, der har reel indflydelse på verdensøkonomien som England eller USA, eller om du vælger en ubetydelig nation (som vore eget lille Danmark). Men udviklerne har gjort et stort arbejde ud af at programmere en nærmest uendelig række af mulige historiske hændelser ind i spillet. Hændelser, der for eksempel gør dig i stand til at fremprovokere en tidlig Amerikansk Borgerkrig i spidsen for USA, men hvor det til gengæld er noget nær umuligt at få Første Verdenskrig til at bryde ud i starten af det tyvende århundrede.
En perle, der er svær at komme til
Hvordan vurderer man et spil som Victoria II? Skal det gøres ud fra en almindelig ”standard” PC-spillers perspektiv, så er spillet uhyggeligt svært tilgængeligt, næsten umuligt at finde hoved og hale i og så kompliceret og detaljeret, at man mister overblikket efter kort tid. Men Victoria II er tydeligvis skabt med et smalt og kræsent publikum i tankerne, et publikum for hvem detaljer, kompleksitet og historisk nøjagtighed er langt vigtigere end tilgængelighed. For dette kræsne publikum har Paradox, så langt vi er i stand til at vurdere, skabt en perle.




