Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Vores svenske broderfolk hos Paradox Interactive udgav sidste år Nitro Games' handelsspil ”East India Company”. Til trods for at East India Company ret hurtigt gik hen og blev en ensformig affære, så er Nitro Games ikke færdige med konceptet endnu – de har nemlig udviklet Commander: Conquest of the Americas, hvor de parrer de bedste elementer fra East India Company med Sid Meiers klassiker ”Colonization”.

Den nye verden venter... igen

Præcis som i det originale Colonization fra 1994 bliver du i Commander: Conquest of the Americas sat i førersædet for en Europæisk nation, der i det herrens år 1500 har fået øjnene op for det nye marked – nej ikke Kina, men derimod det netop opdagede Amerika, der bugner med mælk og honning (og nogle sindsforvirrede vilde indianere, der hævder, at de altså boede der først... men det er jo derfor man har opfundet musketten). Morsomt nok er Danmark faktisk en af de nationer man kan vælge at spille. Hver af disse har en række styrker, men generelt er det ikke voldsomt udslagsgivende hvilken nation man kaster sig over.

Man starter med at sejle sin lille handelsflåde til Amerikas kyst, hvor skal finde sig et sted velegnet til sin første koloni. Kolonierne kan kun grundlægges på udvalgte steder – i modsætning til Colonization, så når alle stederne man kan bygge kolonier er taget, giver det sig selv, at man kommer op og slås med de andre kolonimagter om ressourcerne. Hver koloni udvinder automatisk ressourcer fra det land, der ligger indenfor koloniens indflydelsesområde – jo flere kolonister jo større område.

Handelselementet i Conquest of the Americas fungerer stort set som i East India Company – man sætter flåder af handelsskibe til at sejle i automatisk rutefart mellem kolonierne, hvor de henter ”nye” og spændende varer som tobak, guld, sølv, pels, bomuld og så videre, hvilket man så sejler til Europa og sælger. På tilbagevejen kan man jo så passende tage kolonister, soldater eller diverse europæiske varer såsom våben, vin, tjære eller lignende med. Spillet kører i real time, så når man har opbygget fungerende handelsruter, kan man blot læne sig tilbage og se pengene rulle ind.

Fra ressource til slutprodukt
De enkelte kolonier kan udbygges således, at de kan forædle deres råvarer til produkter, der naturligvis er mere værd end råvaren – de fleste råvarer har to niveauer de kan forfines til – for eksempel kan jernmalm blive til jern og efterfølgende smedes til stål mens tobaksplanter kan tørres til tobak, der kan laves til cigarer. For hvert niveau man forædler en vare bliver den naturligvis mere værd hjemme i Europa. Hvis du tænker ”det er præcis som i Colonization” - så har du ret.

For at give spilleren en løbende udfordring, bliver man konstant pålagt missioner af fire ”rådgivere”, der repræsenterer forskellige interessegrupper i hjemlandet. De fleste missioner fungerer ganske fint, men nogle af dem er helt forskruede. For eksempel en ordre om at forstærke en garnison i en koloni – selvom garnisonen allerede er så stor som den kan være eller en ordre om at sejle flere råvarer hjem til Europa, hvilket stort set er umuligt, når man endelig har opbygget et produktionsapparat, der forfiner råvarerne til slutprodukter. Hvad f***** vil Europæerne også bruge tobaksplanter til når jeg nu pumper tonsvis af færdiglavede cigarer på markedet? Det er desværre ret ødelæggene for spillet at missionerne virker tilfældigt udvalgt og ikke relaterer sig til det der faktuelt sker i spillet.

Diplomati og militære operationer spiller en minimal rolle i starten af spillet, men efterhånden som man får sat handelsruter op og bygget kolonier vil man naturligvis støde på de andre europæiske magter. Det er muligt at lave alliancer, pagter og handelsaftaler, men generelt lader de AI styrede nationer til at være pacifistiske. Så vil du i krig, så skal du ofte selv starte den (ikke noget problem for os, der elsker at starte den slags ballade). Idet man ikke kan bevæge tropper på land (i skarp kontrast til Colonization), skal alle invasionsstyrker sejres på skibe, hvilket naturligvis gør operationerne en smule mere komplekse, idet man skal have en betydelig mængde skibe med for at indtage en stor koloni.

Søslag og angreb på koloniers fæstninger (fra søsiden) kan enten afgøres automatisk eller man kan kaste sig over en form for RTS-søslag, der efter min mening ikke er anbefalelsesværdig, selvom grafikken i disse søslag er ganske nydelig. Dog kan det være nødvendigt selv at styre nogle slag, for computeren gider ikke jagte små handelsfartøjer og lader man AI'en afgøre søslag slipper disse således stort set altid væk.

Var man glad for East India Company og til en vis grænse også for det klassiske Colonization, så er Conquest of the Americas absolut værd at prøve. Spillet har en lang række finde detaljer – såsom muligheden for at modificere skibe, træne kaptajner op i level, hyre mandskab til flåder og så videre – men det lider af de samme problemer som netop East India Company. Spillet bliver meget let ensformigt og det mangler et klart defineret mål (udover at rage til sig, hvilket naturligvis godt kan være et mål i sig selv).

Conquest of the Americas er en værdig efterfølger til East India Company – i hvert fald en form for spirituel efterfølger. Spillet har ikke fået rettet op på de største problemer fra East India Company (bortset fra loadtiden ved havne, der nu er forsvundet), men settingen og ligheden med Colonization er et klart plus. Alt i alt et hæderligt bud på en arvtager til Colonizations trone.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).