Legio

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 3+

I en spilverden, hvor opdelingen i genrer bliver mere og mere tydelig, og hvor de store og populære titler som regel dukker op i de samme forudsigelige kategorier, er det altid velkommen med spil som Legio, der falder lidt uden for det, vi plejer at se. Men det er nok tvivlsomt, hvor stor en gennemslagskraft Legios turbaserede og skakinspirerede strategispil kommer til at få.

Brætspil og røverhistorier

Selvom Legio bestemt ikke hører til blandt de mest hypede mainstreamspil, så er det alligevel hoppet med på den galej, hvor alle spil skal have en mere eller mindre kompliceret og omfattende baggrundshistorie. Det er så blevet til historien om to tvillinger, der har sloges i evigheder om magten i landet ”Bella Lugacia”, der med sin tydelige navneinspiration fra den oprindelige Grev Dracula-skuespiller ”Béla Lugosi” tydeligt sætter stil og tone for spillet, før det overhovedet er kommet fra start. De stridende søskende har efterhånden fået ødelagt hele landet, så alt der er tilbage, er to borge forbundet med en vindebro. Her er de så gået over til at bekæmpe hinanden i et brætspil, der foregår på vindebroen og i de to slotte. En forholdsvis absurd historie og reelt set også hamrende ligegyldig, for Legio er i bund og grund ikke meget mere end et skakspil, der har spist svampe – og hvornår var det lige du sidst undrede dig over baggrundshistorien i skak?

Skak med syv tårne og en løber?
Et spil Legio foregår altid over to kampe. Første kamp på vindebroen mellem de to borge og finalen i taberens borg. Kampen på vindebroen foregår altid på det samme ”bræt”, mens du har mulighed for selv at vælge brættets layout, hvis du taber første kamp og skal forsvare din egen borg i finalen. Du får 25 point før hver kamp til at købe brikker for, hvoraf du frit kan vælge mellem syv forskellige. Hver især har brikkerne forskellige evner i forhold til ting som forsvarsstyrke, angrebsstyrke, bevægelse og rækkevidde. Hvis du vinder den første kamp på vindebroen ved at eliminere alle din modstanders brikker, får du de overlevende brikker med til finalen men har desuden stadigvæk 25 point til at købe nye brikker for. Du kan ikke se, hvilke brikker computeren vælger, og computeren kan (muligvis) heller ikke se dine. Derfor er der også altid et stort element af held i, om det er lykkedes dig at ramme en kombination, der stiller dig fordelagtigt i forhold til det valg, modstanderen har gjort.

Inspiration fra spil-arkæologien
Selve spillet foregår som skak, hvor spillerne efter tur rykker brikker for hele tiden at placere dem på den strategisk mest fordelagtige måde i forhold til modstanderens brikker. Men til forskel fra skak kan du ikke bare slå modstanderens brikker hjem men er nødt til at kæmpe mod dem efter principper, der minder mest om klassisk turbaseret rollespil. For at tildele modstanderens brik maksimal skade i hver runde skal du ramme det præcise øjeblik, hvor et sigtekorn, der ræser rundt på skærmen, er lige i plet. Det er ikke så enkelt, som det lyder, og computeren ser ud til at snyde og ramme præcist hver gang, hvilket altid stiller dig relativt ringere i kampe mod computeren. Brikkernes bevægelser og kampene er animeret på en måde, som de der har spillet det ældgamle ”Battle Chess” vil nikke genkendende til. Gudskelov er det muligt at slå animationerne fra, for der er ikke meget variation, og når man en gang har set en ridder traske hen over brættet, er der ikke noget at komme tilbage efter.

Han har jo slet ikke noget tøj på
Den flinke vurdering af spillets lyd og grafik er, at det er minimalistisk og enkelt og tilstrækkeligt ukompliceret til at Legio kan spilles på computere, der for længst er over sidste holdbarhedsdato. Den mere kyniske vurdering er, at Legio mest af alt ligner en lastbil med gødning, der er væltet og lyder som de krager, der sidder og hakker i bunken. Groft sagt sidder man med en fornemmelse af, at spillet lige så godt kunne være lavet som et Flash-spil på nettet i stedet for som ”rigtig” download.

Legio kan dels spilles mod computeren på tre forskellige sværhedsgrader, eller to personer kan spille mod hinanden, enten ved at sidde på skødet af hinanden og dele samme computer eller via Internet. Desværre er det stort set umuligt at finde modstandere på nettet, så eneste realistiske mulighed er at prøve kræfter med computeren, der virker som om den snyder så vandet driver.

Skakmat
Der er mange gode ideer i Legio. Især muligheden for selv at sammensætte sine brikker samt vælge layout på brættet giver spillet en yderligere dybde i forhold til inspirationskilden, skak. Desværre ødelægges meget af den strategiske dybde af spillets mere actionprægede del, hvor en forsvarende brik godt kan slå en angribende. Placeringskampen bliver derfor ikke altafgørende, som den er det i skak, og i den sidste ende bliver spillets strategi derfor langt mere primitiv og tyndbenet.

Om Jesper Søtofte