Snigskytten. At ligge i skjul og på lang afstand eliminere en fjende, før han overhovedet når at tænke, er en besnærende tanke for mange gamere, og af samme grund er snigskytten da også for mange den foretrukne karakter, når spil som Battlefield eller G.R.A.W. er på dagsordenen. I forhold til snigskyttens popularitet er deciderede snigskyttespil dog stadig noget af en mangelvare på spilmarkedet, hvilket polske City Interactive forsøger at råde bod på.
I skjul
Der var pæne forventninger til City Interactives Sniper: Ghost Warrior. Ikke fordi City Interactive kunne præsentere et imponerende CV men mere fordi, at tanken om udelukkende at agere snigskytte gennem en hel kampagne, lød særdeles tillokkende.
Og det får du da også mulighed for i Sniper: Ghost Warrior. En stor del af spillets kampagne foregår nemlig med snigskyttemissioner, men dertil har City Interactive føjet en række traditionelle elementer til spillet, såsom stealth og almindelige actionsekvenser, hvor du bare pløkker løs med et maskingevær. Stealth-delen virker som en naturlig del af snigskyttens opgaver, idet en stor del af jobbet som snigskytte ofte består i at snige sig hen til det optimale udsigtspunkt uden at blive opdaget af fjendtlige øjne. Stealth-delen udgør dog efter min mening en lidt for stor del af spillet, idet man af og til mere agerer almindelig soldat, der skal snige sig direkte ind på fjenden og uskadeliggøre ham på klos hold. En række missioner, hvor man blot skal skyde løs med maskingeværet, er set før i så mange almindelige shooters, så at kalde Sniper: Ghost Warrior et fuldblods snigskyttespil vil være at overdrive en smule.
Spillet starter med en række træningsøvelser, hvor du lige får lært, hvordan man sigter, samler våben op osv. Hertil har du mulighed for at skyde i slowmotion, hvilket giver en meget stor fordel og nok ikke helt stemmer overens med den realisme, som City Interactive ellers proklamerer. Realisme er der dog så rigeligt af hvad angår øvrige forhold, når du skal skyde, idet du her skal tage højde for både afstand, vindretning- og hastighed samt din egen puls. Det er forholdsvist svært, især hvis man spiller på spillets højeste og nærmest nådesløse sværhedsgrad, men også i denne sammenhæng gør øvelse mester, og alt i alt fungerer sigte-teknikken ganske fornuftigt.
AI’en der blev væk
Hvad der derimod ikke på nogen måder virker fornuftigt, er spillets AI. Balance er et nøgleord, når man taler kunstig intelligens i computerspil, og her fejler Sniper: Ghost Warrior mere end noget andet skydespil på Xbox 360. En rød indikator viser, hvor godt skjult man er for fjenderne, men ligger man eksempelvis i skjul og blot rejser sig for at sidde på hug ganske kort, kan man på under et halvt sekund blive ramt af et fjendtligt maskingevær fra mange hundrede meters afstand. Det virker helt urealistisk og skæmmer i særdeleshed oplevelsen.
Fjenderne er også som ovennævnt ofte enten overnaturligt stærke eller direkte dumme. Flere gange oplevede jeg fjender, som blot blev ved med at løbe ind i den samme mur, hvorefter jeg nemt og bekvemt kunne afvikle et vellykket headshot uden problemer. Samme stupiditet udviser andre fjender, som blot står og skyder i tilfældige retninger, hvis en af deres allierede er blevet skudt i nærheden. AI’en er dog ikke helt håbløs og reagerer også af og til helt naturligt, men det er tydeligt, at netop dette område er spillets akilleshæl.
Foruden at skyde og snige dig, skal du, for at komme videre i missionen, af og til kravle op og ned ad bjergsider, hvortil du kan benytte en klatrekrog med tilhørende reb. Det er da lykkedes mig at komme op og ned, hvor jeg skulle, men teknikken fungerer helt og aldeles forfærdeligt og ganske ulogisk.
Kampagnen i sig selv er forholdsvist omfattende, og er du stædig og vil gennemføre på Hard skal du regne med mindt 15 timer og måske det dobbelte, da det både kræver held og dygtighed at komme rigtigt langt her. Årsagen finder vi igen hos ovennævnte mærkværdige AI. Heldigvis er spillets loadetider acceptable, og skulle man blive skudt – og det vil helt sikkert ske for alle – starter spillet straks igen ved seneste checkpoint, hvilket da i hvert fald fjerner en del af frustrationerne.
Af våben byder spillet på diverse sniper-rifler, maskingeværer, håndgranater, sprængstof samt en kastekniv, og der er såmænd ikke noget at udsætte på denne del af spillet, der passer fint til de forskellige missioner, man kommer ud for.
Traditionel multiplayer
Sniper: Ghost Warrior kan også spilles som multiplayer, hvor der blot er 3 spilletyper. I V.I.P. skal du enten beskytte eller eliminere en højtstående person, og derudover byder spillet på de velkendte Deathmatch og Team Deathmatch. Multiplayer-delen virker ganske fint, og det er især sjovt netop at spille snigskytte her. Op til 8 mand kan spille samtidigt online, og jeg oplevede ikke forsinkelser af nogen art.
Spillet benytter sig af samme grafik-engine, som blev anvendt ved sidste års glimrende Call of Juarez: Bound in Blood, men desværre er grafikken en blandet landhandel. Kommer man tæt på, er omgivelserne ikke specielt kønne at se på, men på afstand virker grafikken dog rigtig flot, hvor især en god brug af lys og skygger skaber det helt rigtige junglestemning. Karakterer er ikke på niveau med dagens standard inden for shooter-genren, og animationerne kunne også godt være bedre. Lydeffekterne er derimod helt fornuftige, mens dialogen dog føles en smule tam. Sammenlagt er Sniper: Ghost Warriors rent kunstnerisk ikke den store oplevelse, men der er dog visse lyspunkter.
Det kunne være så godt
Sniper: Ghost Warrior opfylder ikke de forventninger, jeg havde til spillet. Især skæmmer den horrible AI hele oplevelsen, og her kunne man selvfølgelig håbe på en opdatering, der skaber mere balance i fjendernes styrker og svagheder. Missionerne er egentlig godt sammensat, og selve snigskyttedelen er faktisk ret fed, men der er lidt for meget almindelig shooter over spillet til, at man får den totale snigskytteoplevelse, som mange havde håbet på.
Multiplayer, grafik og lyd er op et acceptabelt niveau, men spillet oser en smule af manglende udviklingskroner, hvilket er ærgerligt. Alt i alt er Sniper: Ghost Warrior derfor en lettere skuffende oplevelse men med visse særdeles oplivende momenter undervejs.





