Da det første Crackdown udkom for tre år siden, var det ikke en titel, der var særlig store forventninger til. Den primære hype omkring spillet skabtes af, at der medfulgte en download-kode til Halo 3s beta. Spillets overraskede dog positivt både kunstnerisk og kommercielt, så Microsoft har haft travlt med at arrangere en efterfølger.
Sjusket kvalitet
Realtime Worlds, der kodede Crackdown 1, var andetsteds optaget, men efter noget tid fik Ruffian Games den svære opgave at lave en værdig efterfølger på kun 18 måneder. Det har krævet, at har måttet snyde lidt, så i 2eren vender man tilbage til Pacific City for at rydde op i samfundets bærme. Og med ”vender tilbage til Pacific City”, mener jeg helt bogstaveligt ”vender tilbage til den selvsamme by, som du allerede har spillet i etteren”. Hvis man altså har spillet etteren.
I en nær sandkasse
Ganske som i etteren befinder vi os i en nær fremtid, hvor kriminaliteten har taget så voldsom overhånd, at regeringen har udviklet en række klonede superhelte til at stoppe volden. Ens opgave, hvis vi snakker missioner, er, at få byen ryddet for kriminalitet, og det gøres ved at udrydde de kriminelle. Hører du også til dem, der synes, der var lidt for meget historie i etteren? Nej vel, men der er faktisk endnu mindre i toeren, for at det ikke skal være løgn. Crackdown 2 tager sandkassekonceptet til det ekstreme. Der er næsten ingen cutscenes og stort set ingen historie ud over at man skal aktivere en række punkter (ved at slagte alt omkring dem). Og det er basically det.
Ovenstående lyder måske ikke særlig ophidsende, og det er det vel i sig selv heller ikke, men Crackdown 2 er meget meget end det. Pacific City er virkelig en stor legeplads, som man kan boltre sig i med sin figur, der bliver bedre og bedre til at udforske byen. Løbende opgraderes ens fem færdigheder. De er agility (hastighed, højdespring), styrke, skydefærdighed, køreegenskaber og eksplosioner.
Nu med endnu flere orbs
Evnerne forbedres grundlæggende ved, at man bruger dem, men de forbedres også ved at man kan indsamle i omegnen af 1000 forskellige orber, der alle også giver skillpoints. Netop disse orber var etterens styrke, og der er flere typer af dem nu. Orber der kun kan fanges, når man er i bil. Orber der stikker af og orber man kun kan tage, når man har en ven i nærheden. Denne gang kan man spille helt op til fire sammen, og det fungerer upåklageligt. Det er rigtigt fedt at gå efter orbs og achievements sammen.
Achievements er simpelthen integreret i spillet i en grad, så spillets fortæller nævner dem – ”What you did there was spectacular – that’s certainly an achievement”. Achievement unlocked. Selv hvis man ikke går efter dem til daglig, så fungerer det fortræffeligt her. De sætter en række mål op og får en til at lege med spillets velfungerende motor.
Den velkendte stad
Hvis man har spillet etteren, så er spillets største svaghed, som nævnt, at udviklerne har genbrugt Pacific City. Ja, der er mere indhold i den, 4-player-coop, helikoptere, bedre mulighed for at holde øje med, hvilke orber man mangler at indsamle. Men i sidste ende er det samme by – også selvom den har fået et nyt lag sminke.
Lige så vanedannende som crack
I sidste ende kommer det ned til, hvor sjovt et spil er, og Crackdown 2 er meget, meget sjovt. Selv for mig, der allerede har råspillet byen igennem i etteren. I løbet af den weekend, jeg har gennemført Crackdown 2, er det lykkedes mig at spille ikke mindre end 21 timer, 14 minutter og 26 sekunder, kan jeg se i spillets statistik. Missionerne var gennemført på under den halve tid, men Crackdown 2 besidder den kvalitet, der gør, at man har lyst til liiige at spille lidt mere… og lidt mere igen. Hvad end man kan lide platformspil eller sandkassespil, så rammer Crackdown 2 plet.
Loading ...
