Snoopy – herhjemme også kaldet Nuser – er en efterhånden 60 år gammel Beagle, og foruden diverse tegneserier og film, har Snoopy også været genstand for en række computerspil – med mere eller mindre succes. Smart Bomb Interactive, der også stod bag Snoopy vs. The Red Baron fra 2006, lader Nusers kamp mod Den Røde Baron fortsætte.
Op i luften
Snoopy Flying Ace er, som du sikkert helt rigtigt har gættet, et flyvespil. Hvor mange spil fokuserer på samtidigt at fortælle en spændende historie, der skal stimulere spilleren til at fortsætte, er der i Snoopy Flying Ace fokuseret på simpel og intens action lige fra begyndelsen. Spillet er som så mange andre spil inddelt i en singleplayer-kampagne samt en online-del. Singleplayer-missionerne, der i øvrigt kan spilles både som lokalt og online-multiplayer, er af 3 hovedtyper: Forsvar, Angreb og Navigation.
I navigationsmissionerne skal du styre din flyver gennem ringe på tid og helt uden at tage for meget skade. I forsvarsmissionerne skal du forsvare eksempelvis en dæmning eller andre følsomme objekter, og her kan du både anvende din flyver, mens du sommetider bliver placeret bag en maskinkanon og derfra skal nedkæmpe fjendtlige fly. I angrebsmissionerne skal du i sagens natur på samme måde nedkæmpe fjendtlige fly eller installationer.
Gennem hele kampagnen låser du hele tiden op for nye våben og flytyper med forskellige egenskaber. Flyene kategoriseres med egenskaberne styring, helbred og hastighed, og derudover har du et varieret og forholdsvist omfattende våbenarsenal til rådighed. Arsenalet tæller i alt 13 forskellige specialvåben og indbefatter bl.a. maskingevær, varmesøgende missiler, Leech-raketter, der borer sig ind i fjendens fly og eksploderer efter nogle sekunder, Swarm-raketter, som indeholder farlige kemikalier eller en Tarpedo, som klistrer sig fast til fjenden og brænder løs. Det bliver hurtigt tydeligt for enhver, at Snoopy Flying Ace ikke har lagt vægt på realismen men har opfundet sine helt egne våben, som passer helt fint ind i spillets stil, som er ganske tro mod tegneserien. Flere af Radiser-seriens karakterer optræder da også som valgbare figurer i spillet.
Singleplayer-kampagnen er forholdsvis hurtig at gennemføre, ca. 2 timer, men den kommer desværre hurtigt til at føles en smule ensformig og er langt mere underholdende at gennemføre i co-op. Især online- da man så har hele sin skærm til rådighed modsat offline, hvor man må dele skærmen med sin medspiller. Går du efter at opnå guldmedaljer i alle spillets singleplayer-missioner, hvilket kræver, at du gennemfører dem perfekt på den højeste af spillets 2 sværhedsgrader, kan du dog roligt lægge mindst en 3-4 timer mere til singleplayer-delen.
Megafin multiplayer
Udviklerne har da også lagt mest vægt på multiplayer-oplevelsen, og det er da også her, at spillet viser sin styrke. Op til 16 spillere kan deltage i slagets gang, og spiltyperne er Dogfight, Capture the Flag, Pigskin og Dog Pile. Dogfight er helt traditionelle skyd-først-spørg-bagefter-kampe og afvikles enten 1 mod 1 eller i hold. Capture the Flag kender vi også fra så mange andre spil, og nyhederne er Pigskin og Dogpile. Pigskin er en slags fodboldsspil i luften, og virker umiddelbart underholdende men kræver en smule disciplin, hvis dit hold skal vinde mod et velorganiseret modstanderhold. Endelig er der Dogpile, hvor det gælder om at holde fast på et kødben så længe som muligt. De 2 traditionelle modes, Dogfight og Capture the Flag er klart de mest underholdende og vel den del af spillet, der skaber holdbarheden.
Styringen er god! Det er nemt at navigere sit fly med en simpel kontrolmekanik, og våbnene affyres helt naturligt med controllerens venstre og højre trigger, men et tryk på B-knappen skifter mellem specialvåbnene.
Du stiger i rang i online-battles, hvilket igen hænger sammen med de fleste af spillets achievements, hvor en af de sjove er at forvandle dit fly til Nusers hundehus 10 gange i alt. Dette sker, hver gang du i en online-kamp har skudt 9 fjender i træk uden selv at være blevet skudt ned.
Online-delen kan godt virke lidt for hektisk og forvirrende engang imellem, hvilket til dels hænger sammen med, at de grafiske objekter også er en kende for små, og det kan være svært at holde styr på venner og fjender. Ofte vil man opleve, at man pludselig er blevet skudt ned uden at vide, hvor skuddene kom fra, men alt i alt er oplevelsen langt mere positiv end negativ.
Den grafiske stil er helt i tegneseriens ånd og minder en del om forgængeren fra 2006, Snoopy vs. The Red Baron, som jo havde samme tema som dette spil. Ellers afvikles grafikken fint med ganske få fejl. Den er opbygget med megen humør og er meget børnevenlig, så der også er noget for det yngre publikum. Lydmæssigt er musikken helt klassisk dramatisk, som den nu er i flyverspil fra 1. verdenskrig, og lydeffekterne er til tider lidt for overdrevne men fungerer i bund og grund fint.
En af de bedre
Snoopy Flying Ace er et rigtigt godt actionspil, som foruden en middelmådig singleplayer-del byder på en glimrende og meget intens online-del med både velkendte og nye game modes, hvoraf de gamle kendinge fungerer bedst. En rigtig god styring, et rigt udvalg af våben samt en grafik og lyd, der fungerer godt sammen, gør Snoopy Flying Ace til en solid og holdbar oplevelse, og spillet skal nok samle mange fans verden over.
Loading ...
