Monster Hunter 3: Tri

123►

De tidligere Monster Hunter spil har mildest talt ikke imponeret os her på GameSector.dk. Men nu ser det ud til at middelmådighedens tåge endelig er lettet fra serien og at Capcom har fundet frem til de vise Monster Hunter sten. I hvert fald er Monster Hunter Tri seriens suverænt bedste spil – men det siger måske ikke så meget.

Monsterjagt for viderekomne

Velkommen til Moga Village. En idyllisk lille landsby, der sikkert ville være et oplagt turistmål, hvis det ikke var fordi havet ud for landsbyen var proppet til bristepunktet med søuhyrer og vildnisset lige uden for byporten var spillevende med alskens uhyggeligt og morderisk kravl. Heldigvis har landsbyen en redningsmand – ja, du gættede det, det er dig og det er hermed for sent at takke nej til jobbet som professionel monster-jæger.

Konceptet i Monster Hunter Tri er egentlig ikke synderlig anderledes end det man måske (eller mest sandsynligt: måske ikke) husker fra de foregående spil. Man guider sin helt rundt i landsbyen og indsamler diverse missioner, der typisk involverer, at man skal ud i det omkringliggende landskab og flække nogle monsterkranier (eller indfange monstre – det er ikke blod og drab det hele). For variationens skyld er der også missioner, hvor man skal samle urter, blomster og andre småting, der gemmer sig hist og her ude på de monster-inficerede sletter. Det er som sådan enkelt nok.

Men nu skal man ikke lade sig narre til at tro at Monster Hunter Tri er et simpelt spil, for det har masser af velfungerende lag. Udover selve missions-delen, hvor fokus er på rollespils-action mod de mange monstre i felten, er der masser af andre ting at holde øje med og styre tilbage i landsbyen – der skal dyrkes forskellige typer af svampe, smeden skal udvikle nye våben og rustninger, landsbyens fiskerflåde skal sendes til søs og byens kok kan bistå dig i at forberede forskellige lækkerier, der kan hjælpe dig undervejs på dine egne missioner. Det kan næsten virke overvældende i starten af spillet at skulle overskue alle disse elementer, men det giver masser af ekstra saftigt kød på gameplay-benet.

Heldigvis er Monster Hunter Tri’s action så medrivende og monstrene så fantastisk godt lavet, at man efter de første par slagsmål (og mødet med den første ”boss” eller det første gigantiske monster), simpelthen bare må spille videre – hvad enten man er fan af spillets andre elementer eller ej.

Monstrenes opførsel og ikke mindst de intense bossfights er stjernen i Monstre Hunter Tri. Hver enkelt monster reagerer meget tydeligt på din tilstedeværelse – nogle står som forstenet og holder vagtsomt øje med dine bevægelser, før de pludselig suser til angreb med næb og kløer. Andre brøler og hyler og kommer tordnende mod dig, så snart du er trængt ind på deres domæne. Variationen er fantastisk og de enkelte monstres forskellige angreb og uforudsigeligheden i kampene holder spillets action frisk – også selvom du har kæmpet mod det samme monster mange gange.

Et interessant element i spillet er kampene under vandet. Som nævnt er det ikke kun på land at Moga Village døjer med en monsterbestand, der er ude af kontrol. Der er også fjender i vandet og her kommer du også i aktion. Kampene under vandet er naturligvis langsommere end dem på land – men det fedeste ved dem er at monstrene under vandet nogle gange er de samme som dem man møder på land – blot med helt andre egenskaber.

Monsterjagt med venner
Du kommer ikke til at opleve alle disse eventyr og slagsmål helt alene – undervejs får du en ung knøs med på slæb. ChaCha hedder knægten og han kan hjælpe dig med at finde og besejre monster og hjælpe dig med forskellige buffs – hvis hans AI ellers kan følge med. Vil du hellere have en menneskelig makker (uden AI problemer), kan man gå online og finde andre spillere at samarbejde med. Det virker lidt tungt og kluntet i starten, men når man først har fået sat et netværksspil op, så bidrager et utroligt til spillets underholdningsværdi.

Kampene, især mod de store monstre, ændrer helt stil, når man er flere spillere om at nedlægge bæstet og efterfølgende kan dele byttet. Monster Hunter Tri understøtter desuden Wii Speak – men vi har ikke testet det og det lader også til at være et fåtal af de spillere vi har mødt online, der anvender det.

Kontrollen kræver en del tilvænning og selv med en del træning kommer den aldrig rigtig til at flyde helt perfekt. Det hjælper noget hvis du har en Classic Controller, der giver bedre kontrol og ikke mindst styring med kameraet (noget der er en direkte fiasko med en Wii-Mote).

Taget i betragtning at Monster Hunter Tri er et spil til Nintendo Wii og at denne konsol næppe bliver berømt for sin grafik, så er spillet faktisk ganske smukt. Omgivelserne er detaljerede, farverige og meget levende at se på (især de undersøiske omgivelser fortjener masser af ros) – men det er faktisk monstrene, der stjæler billedet. Animationerne er fantastiske og måden både store og små væsener bevæger rig rundt i terrænet på er med til at give en fornemmelse af at man befinder sig i et levende og pulserende miljø, er til trods for irriterende loadskærme virkelig indbyder til eventyr og udforskning.

Monster Hunter 3: Tri er helt igennem en positiv spiloplevelse, der flytter serien et kvantespring fremad. Der er kun enkelte og meget overfladiske ridser i lakken – for eksempel irriterende load-afbrydelser, når man færdes i terrænet og et lidt kryptisk online matching system, men det er langt fra nok til at trække ned i den samlede bedømmelse af dette glimrende rollespil. Du bør gøre dig selv den gigantiske tjeneste det er at købe dette spil – det vil du bestemt ikke fortryde. Selv spillere, der ikke normalt er så begejstrede for rollespil kan sagtens være med her – der er noget for de flestes smag i Monster Hunter 3: Tri.