En kart-racer uden hverken Mario, Crash Bandicoot, Sonic eller andre allerede etablerede figurer virker velsagtens som en absurd tanke, men det er netop hvad ModNation Racers byder på. Spillet falder direkte ind under Sonys ’Play.Create.Share’-koncept, og det er således muligt at skabe sine egne figurer, karts og baner, og dele dem med andre spillere. Men gør manglen på en ikonisk frontfigur, at ModNation Racers savner identitet – eller virker det blot stik modsat?
Mario Kart-killer?
PS3en kan virkelig bruge en god kartracer. Jovist, Sonic & Sega All-Stars Racing var glimrende, men samtidig multiplatform, og faktum er, at Sony ikke har haft en kvalitetsfuld kartracer eksklusiv til sit system siden Crash Team Racing. I samme periode har Nintendo formået at smide flere iterationer af Mario Kart på gaden, og selvom senest Mario Kart Wii muligvis ikke levede op til forventningerne (lidt tilfældige gameplayelementer, der gjorde indgreb i afstanden mellem erfarne spillere og spillere, der var nye til serien), så har PS3-ejere længe måttet spejde længselsfuldt efter noget, som tilnærmelsesvis kunne måle sig. ModNation samler måske ikke alle ikonerne i PlayStation-familien (Bl.a. Kratos, Nathan Drake, Sackboy og Clank er dog tilgængelige igennem et preorder-tilbud), men vi bliver i det mindste givet muligheden for at skabe dem selv.
Ligesom i LittleBigPlanet er hoveddevisen ’Play.Create.Share’. ModNation Racers giver spillere et bredtfavnende sæt af værktøjer, hvor de kan skabe deres helt egen figur, kartracer og bane, og et omfattende community, hvor de kan dele disse kreationer med andre spillere. Et bastardbarn mellem LittleBigPlanet og Mario Kart ville være en åbenlys sammenligning, og det er faktisk ikke så langt fra sandheden.
Level-creatoren stikker specielt ud med sin ekstreme brugervenlighed og intuitivitet, men selvom den ved første øjekast er ganske simpel at bruge, så lurer et væld af komplicerede muligheder – hvis man altså ønsker at bruge den fornødne tid. Skraber man blot overfladen på dette komponent, kan en bane dog færdiggøres på meget kort tid. For at kreere selve kørebanen behøver man bare køre rundt på et tomt kanvas med en stor damptromle, og således vil en vej vise sig, hvor man kører rundt (mens man også kan justere i elevation i terrænet). Det er et virkelig brugervenligt system, og det skal opleves, før det forstås, hvor let det er at bruge. Efter vejen er færdiggjort kan man få spillet til selv at fylde på med træer, huse, køer og andre småting, og så er banen køreklar. Det tager ikke mere end 5 minutter, og man får nogle ganske hæderlige baner ud af det. Bruger man tiden, er det dog muligt at tilføje genveje, flyvhop, tunneler og fælder, og tilmed selv bestemme, hvor powerups skal befinde sig. Og for at lave en virkelig god bane, skal man altså ned på mikroniveau og nusse.
Create-a-character og –kart er akkurat ligeså rigt på muligheder, men her har ens beslutninger dog ikke den store effekt på gameplayet. Et væld af forskellige skins, masker, hatte, hårtyper, munde, øjne og ører kan sammensættes for at skabe præcis den figur, man ønsker, og for at mulighederne ikke skal være alt for standardiserede, er det muligt at påsætte alskens stickers (også selvlavede), der giver figuren et helt unikt præg. Populært er det altid at skabe allerede etablerede figurer, og jeg har set kreative udgaver af Kratos, Old Snake, Mario og castet fra Street Fighter. Hvad kan det da ikke blive til, når spillet endelig udkommer. Også ens kart kan customizes i næsten uhørt grad, men selvom der er en masse mere eller mindre seriøse karrosserier (en papkassebil er en mulighed) at vælge imellem, så kan man aldrig pille ved størrelsen eller ydeevnen. Derfor er disse to komponenter ingenlunde så interessant som den fantastiske level-creator.
Centralt i ModNation Racers er ModSpot, der fungerer som spillets menu. Herfra kan man i sin lille kart køre rundt og tilgå karriedelen, onlineraces, de forskellige creator-værktøjer samt de bedste baner, figurer og karts. Som et overdådigt space i PlayStation Home. Det er faktisk en god idé, og det giver en stærk fornemmelse af, at man tilhører et community som man kører rundt blandt andre spillere. Desværre lagger det ofte uhæmmet, og det overskygger en smule.
I spillets karrieredel følger vi Tag, der skal forsøge at komme til tops i MRC (ModNation Racers Championship). Denne er delt op i 5 serier med i alt 28 løb, hvor de første mange baner fungerer som semi-tutorials, hvor vi gradvist sættes ind i gameplayets mange facetter igennem råd fra Tags mentor, Chief. Denne karrieredel er faktisk langt mere veludført end jeg havde turdet håbe på, og det er tydeligt, at der er brugt mange kræfter på især præsentationen bag karrierens forløb. De to kommentatorer, Biff og Gary, der før hvert løb mundhugges i det uendelige, er specielt underholdende, og uden sammenligning spillets to mest karakteristiske figurer. Og så er Chief heller ikke bleg for at levere nogle yderst farvede kommentarer imellem hans ellers nyttige auditive råd. Sværhedsgraden er også god, og man skal bestemt ikke regne med at blive nummer 1 uden øvelse. Dette skyldes både AIens glimrende køreegenskaber, men også fordi de på magisk vis synes at gemme sine våben til når lige præcis du ligger i front. Derfor virker sværhedsgraden lidt kunstig, men ved øvelse lader det sig gøre at lure den og ende i top.
Gameplaymæssigt er ModNation Racers en yderst stærk kartracer. Selve manøvreringen af de forskellige karts er fin, selvom fladen man kører på ofte virker glattere end den ser ud, og at styringen godt kunne være en tand mere stram. Efter lidt tilvænning vil man dog ræse rundt som i et andet Mario Kart, og når alle de traditionelle elementer som powersliding, powerups og genveje er lige i øjet, så er det svært at se, hvorfor ModNation ikke skulle kunne udfordre netop Mario. Hvor Nintendo nemlig fejlede med sin seneste kartracer, der udmærker United Front sig nemlig. I stedet for, at succes i løbene direkte hviler på en tilfældighed som i Mario Kart Wii (våbenangreb, man ikke kan gardere sig imod når man er i front), tvinger ModNation Racers nemlig spillere til at tage en taktisk beslutning, der kan være forskellen på nederlag og sejr.
Ved at powerlide, opnå airtime eller blive i slipstrømmen bag en forankørende bliver man nemlig tildelt boost, der rigtignok kan bruges til at booste ens kart i en tidsbegrænset periode. Det element kender vi, og det fungerer godt. Hvad vi dog ikke er vant til er, at dette boostmeter ligeledes fungerer som et shieldmeter, der kan beskytte en kortvarigt, hvis det aktiveres. Således er det muligt at beskytte sig selv, når man ser indikatoren fortælle, at et våben er nært forestående – men det skal times korrekt, for skjoldet holder ikke mange sekunder. Dermed tilføres spillet et taktisk præg endnu ikke set i en kartracer, og selvom skjoldet selvfølgelig ikke eliminerer tilfældighedsproblemet fuldstændig, så hjælper det bestemt på det, at man føler man har bare en smule at sige.
Et andet unikt element er, hvordan spillets våben kan upgrades. Første gang man kører ind i en powerup får man et våben i klasse 1. Rammer man yderligere en powerup upgrades det til klasse 2, hvorfor det bliver mere kraftfuldt, og det er muligt op til klasse 3. Dermed opfordres man til at gemme lidt på sine våben, da man ved at vente kan ramme langt flere end hvis man fyrer det af med det samme, men man skal passe på: rammes man af en anden kørers våben nulstilles ens våbenstatus, og man må ud og jage en powerup på ny.
Så fremragende som spillets gameplay er, må jeg dog adressere det helt store problem ved ModNation Racers. Loadtiderne er ganske enkelt horrible. Når jeg tidligere har nævnt problematiske loadtider i spil, så kan det slet ikke sammenlignes med, hvor alvorlige de er her. Vi taler altså ’gå på toilettet, smør dig selv en sandwich og så er spillet stadig ikke i gang når du er tilbage’. Når man endelig har startet et løb kan man godt nok restarte uden ventetid, men den tid det tager at starte et løb op er så lang, at i hvert fald jeg stoppede med at spille, før jeg fandt gameplayet trættende. Simpelthen fordi jeg ikke gad vente. Det må og skal rettes i en kommende patch, for den obligatoriske hdd-install har tilsyneladende ikke virket.
Et andet punkt, hvorpå ModNation Racers halter en smule, er i dets visuelle streg. Selvom det er muligt at skabe sine karakterer, baner og karts præcis som man vil, så mangler spillet alligevel den personlighed, et spil som Mario Kart Wii er så rig på. Jeg kan ikke helt placere det, men hele miljøet virker lidt standardiseret, og når ingenlunde op på det charmeniveau, LittleBigPlanet satte så højt. Rent teknisk kører det dog ganske imponerende, med en alsidig og skarp farvepalet, en fin framerate og stærk fartfornemmelse.
Alligevel er jeg slet ikke bange for at anbefale ModNation Racers. I singleplayer er det velfungerende og morsomt, men når man spiller enten 4-player split-screen (yay!) eller online multiplayer er det så forrygende underholdende, at jeg ikke kan huske, hvornår et spil har grebet mig så meget online. Creator-værktøjerne tilfører rigtignok et endnu uset element i en kartracer, men kun tiden vil vise, om spillets community får skabt nogle baner, der i sandhed er enestående. Derfor er det heldigt, at kernegameplayet er så velfungerende, og på nær problematiske loadtider, er der ingen tvivl om, at ModNation vil begejstre selv den mest rigide PS3-ejer. Det er ikke en Mario Kart-killer – endnu! Men Nintendo skal virkelig oppe sig, hvis det ikke skal ske.
Loading ...