Det er faktisk svært at se, at Red Steel 2 har meget med det første spil at gore. Man er udstyret med et sværd og en pistol, men så holder lighedspunkterne også op – hvilket gør Red Steel 2 til et meget bedre spil end sin forgænger.
Red Steel 2
Det første man lægger mærke til når man smækker Red Steel 2 i sin Wii er, at det ikke ligner sin forgænger ret meget. Den grafiske stil er kraftigt ændret og det er bestemt positivt. Det er nu cel-shaded grafik og det passer langt bedre til spillet end det semi-realistiske look man havde i det første spil. Samtidig er der ingen tvivl om, at Wii’ens kræfter langt bedre egner sig til denne type grafik.
Det andet man lægger mærke til er at kontrollen også har ændret sig. Det ville man nok lægge mærke til så snart man så, at der på æsken tydeligt står at man skal bruge Wii MotionPlus for at spille spillet. Det gør spillet meget bedre. Kontrollen er meget mere præcis og samspillet mellem pistolen og sværdet virker langt bedre. Det er nemt at sigte med pistolen og dejligt intuitivt at svinge sværdet. Der er syv forskellige måder man kan svinge sværdet på og det er rigeligt til at få en sjov oplevelse af rent faktisk at svinge et sværd. I det første Red Steel virkede kontrollen ikke ret godt. Man kunne faktisk blot stå og svirpe med håndleddet for at svinge med sværdet. Det kan man ikke længere. Nu er man nødt til at føre svinget helt ud og bruge hele kroppen. Det er ikke sådan at sværdet på skærmen opfører sig fuldstændigt som du svinger med Wii-moten, men der er tilpas variation til at man lever sig ind i det.
Det giver rent faktisk sved på panden at spille Red Steel 2. Man bruger hele kroppen og efterhånden som man lærer de forskellige kombinationer af sværdslag at kende, får man en rigtig positiv oplevelse af at svinge med et sværd. Man kan se ens færdigheder afspejlet i spillet og det manglede det første Red Steel spil, hvilket var den absolut største anke da det udkom. Men det har Ubisoft altså på fornem vis fået rettet op på, takket være Wii MotionPlus.
Desværre er der en anden ting, som det ikke er lykkedes Ubisoft at få rettet op på; det er den lidt kedelige historie og det noget monotone gameplay. Det er sjovt at stå i stuen og svinge med et imaginært sværd, men efter et par timer begynder kedsomheden at sætte ind for der er ikke meget variation i det. Det er gentagelse efter gentagelse uden nogen form for variation. Når man så dertil lægger at historien slet ikke formår at fænge en, så begynder kedsomheden langsomt at sætte ind. Man skulle måske nærmere sige at historien er ikke-eksisterende frem for kedelig, for Ubisoft gør absolut intet for at gøre en interesseret i historien. De eneste cutscenes der er, er folk der snakker sammen uden nogen som helst form for action og det er simpelthen for kedeligt til at man bliver interesseret i hvorfor man skal rende rundt og så folk ihjel med et sværd.
Nu nævnte jeg at grafikken er kraftigt forbedret i og med at den nu er cel-shaded. Det passer rigtig godt til spillet og er faktisk også flot. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Borderlands, for spillets grafik ligner den stil rigtig meget. Desværre er den lidt for monoton. Der er ikke den store variation, så på trods at et flot udseende, som passer perfekt til Wii’en, så begynder selv en flotte grafik at virke lidt kedelig efter nogle timers spil.
Red Steel 2 er en kraftig forbedring af sin forgænger. For at kunne gøre det har Ubisoft skrottet stort set alt fra det originale spil, bortset fra sværdet og pistolen. Wii MotionPlus har gjort at spillets kontrol nu virker som man havde håbet den gjorde i etteren. Desværre har Ubisoft satset på at en god kontrol, hvor man for alvor har fornemmelsen af at svinge med et sværd, er nok til at holde folks interesse, og det er det altså ikke i længden. Monotont gameplay og en fuldstændig kedelig historie gør, at Red Steel 2 ikke formår at være det spil der for alvor viser at Wii’en kan bruges til hardcore action spil, men blot ender som et ok forsøg.



