Mount & Blade dukkede op i 2008 som lidt af en usleben diamant, hvor et fantastisk nærkampsystem og et komplekst og omfattende rollespil blev forhindret i at opnå absolut stjernestatus i genren på grund af grim og utidssvarende grafik og en spilverden, hvor mangel på mål og formål kunne tage pippet fra selv den mest hårdhudede tilhænger af åbne spilverdener. Nu er spillet tilbage i en ny og forbedret udgave med en overraskelse eller to gemt under ringbrynjen.
Counterstrike til hest
Jeg knalder sporerne ind i siden på min stolte ganger og får den til at galoppere frem mod skytten på toppen af bakken. Han fumler febrilsk med at lade sin armbrøst, mens jeg buldrer nærmere. Med en let bevægelse med musen løfter jeg min morgenstjerne højt over hovedet og med kirurgisk præcision svinger jeg våbnet mod modstanderens krop… og rammer miserabelt forbi. Jeg kæmper et øjeblik med at genvinde balancen før pilen borer sig ind i min nakke. Brøkdelen af et sekund inden min døde krop rammer jorden, kommer jeg til den erkendelse, at mine evner ikke rækker til kavaleriet endnu. Jeg har behov for mange flere timers spil som fodsoldat inden jeg til fulde mestrer den krævede koordination i Mount & Blade: Warbands helt nye og voldsomt vanedannende multiplayer del.
Mount & Blade er tilbage med en selvstændig ”udvidelse”, der ikke kræver, at du er ejer af det oprindelige spil. I denne nye udgivelse af spillet har udviklerne kombineret noget så umiddelbart uforeneligt som hardcore offline rollespil og lynhurtigt ”alle mod alle” actionspil i, hvad der bedst kan betegnes som, 1300 tallets svar på Counterstrike.
For længe siden, i et land af udtrådt leverpostej
I spillets singleplayerdel er der ikke voldsomt meget nyt under solen. Det er stadig samme komplicerede og omfattende rollespil med tonsvis af muligheder, et enestående og intuitivt nærkampsystem og en kompleks økonomisk model. Men det er i høj grad også samme spil uden hoved eller hale, hvor du stadig er stort set fuldstændig overladt til selv at skabe mening med spillets gigantiske åbne verden. Der er tilføjet en ny arabisk inspireret faktion (Sarranid) til spillet og du har nu mulighed for at forfølge kærligheden og vinde en skøn ungmøs hjerte, men ellers ligner fantasiverdenen Calradia sig selv på en prik fra det oprindelige spil.
Grafikken har fået en mindre opdatering, men ser stadig ud som spillet blev udgivet for 10 år siden og ikke i år 2010. At farvepaletten ser ud til at være inspireret af byplanlægning i Østberlin i 1970’erne og mest er holdt i nuancer af grå, grågrøn og støvet brun er heller ikke ligefrem med til at højne det visuelle indtryk.
Middelalderen indtager Internettet
Der hvor der for alvor er sket noget med Warband, er spillets helt nye multiplayerdel, hvor op til 64 håbefulde slyngler og riddere kan kaste sig ud i drabelige middelalderdyster. Multiplayer spillet anvender samme geniale nærkampsystem som singleplayer delen, hvor du skal mestre spillets retningsbestemte angreb og blokeringer med dine våben for at have en chance. I dine kampe mod andre spillere, anvender du også samme grundlæggende klasser som i rollespilsdelen, hvilket vil sige valg mellem fodsoldat, bueskytte eller rytter, med forskellige betegnelser alt efter hvilken af spillets seks forskellige faktioner du har valgt at spille. Hver af de tre klasser har deres egne styrker og svagheder, men er glimrende balanceret i spillet, hvor rytternes voldsomme styrke opvejes af behovet for nøjagtig koordination og bueskytternes suveræne rækkevidde opvejes af deres sårbarhed. I forhold til det oprindelige Mount & Blade er det helt klart multiplayer delen, der ene og alene berettiger spillets udgivelse og i den forbindelse er det en fryd at se at udviklerne i den grad har ramt plet.
Med hæsblæsende middelalder kampe mod andre spillere, har Warband helt klart hævet kvaliteten af Mount & Blade betydeligt. Alligevel kan vi ikke lade være med at undre os over den umage sammensætning mellem et offline rollespil hvor kun de allermest hårdhudede kan være med og et lynhurtigt online actionspil. Da afstanden mellem de to spiltyper er så stor som den er, kan vi heller ikke undlade at stille spørgsmålstegn ved, hvor mange der egentlig vil have glæde af begge spiltyper. For rollespillere uden intentioner om at prøve kamp-evnerne af online, er der i hvert tilfælde ingen som helst grund til at investere i Warband, hvis man allerede er den lykkelige ejer af Mount & Blade.
Loading ...
