Infinite Space

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad Language

Fantasy rollespil til Nintendo DS er ikke just nogen mangelvare – men sci-fi rollespil er der derimod lidt længere imellem og er man - som undertegnede - fan af den slags, så er der faktisk en hel del at komme efter i Nude Makers science fiction rollespil ”Infinite Space”.

Todelt oplevelsestur i de Magellanske Skyer

Handlingen i Infinite Space foregår mange tusinde år ude i fremtiden i de to såkaldte Magellanske Skyer (der er to galakser). Menneskeheden har for længst opfundet rumskibe, der kan rejse hurtigere end lysets hastighed og myriader af planeter og systemer er igennem årene blevet koloniseret. På en af disse planeter møder vi den kun 16 år gamle knægt Yuri, der drømmer om at blive en ”ZeroG-dog” og rejse galakserne tynde i søgen efter skatte, eventyr og ja flere skatte. I starten af spillet forlader han sin hjemplanet og i den første halvdel af spillet får man lov til at lede den unge Yuri på udforskning rundt i galaksen, imens han opbygger en flåde af rumskibe, samler en besætning af erfarne rumrejsende og ikke mindst fører krig mod diverse undertrykkende regimer og flåder af rumpirater.

Infinite Space er en spændende størrelse – ikke mindst fordi udviklerne tør gå veje, som kun få andre rollespil har gået før. Jeg vil ikke røbe for meget af plottet, men blot fortælle at man midtvejs i spillet springer 10 år frem. Man kommer således til at spille den ”voksne” Yuri i den anden halvdel af spillet. Det giver en masse interessante muligheder for at udvikle de mange karakterer, som man kommer til at samle som sin besætning.

Rumskibsdesigner
I stedet for, som i de traditionelle rollespil, at have en gruppe af karakterer af forskellige klasse, der kan slås mod fjender mand mod mand, så har man i Infinite Space et eller flere rumskibe og det er dem man sender i kamp mod sine fjender. Der er en bred vifte af rumskibe at købe og som Yuri’s evner som kaptajn forbedres, stiger antallet af skibe han kan have under sin kommando. Rumskibene spænder vidt og bredt – fra små destroyere over hurtige og slagkraftige cruisers til gigantiske battleships og sågar også carriers, der kan rumme flåder af multirole-fighters og interceptors. Hvordan du skruer din flåde sammen er op til dig, men der er masser af mulighed for at eksperimentere med taktikker og koncepter.

Hvert skib har et vist antal interne områder, som man kan fylde op med forskellige forbedringer – alt lige fra lastrum over lazaretter og kahytter til forskellige former for systemer til f.eks. ildledelse, skjoldgeneratorer og skadekontrol. Mulighederne er mange og man kan let købe sig fattig i ekstra våbentyper og forbedringer til sine skibe – især når man har kommando over en hel flåde. Undervejs kan man selv forske i nye forbedringer til skibene og der er altid mulighed for at finde butikker, der sælger nye designs – eller måske finde sjældne designs til ekstra potente forbedringer i vraggods, der driver i rummet.

Det er dog stadig muligt at rekruttere karakterer i spillet. Disse har level og forskellige færdigheder, præcis som man kender det fra almindelige rollespil. Karaktererne kan dog ”kun” anvendes til at betjene en af de mange stationer på dit flagskib – for eksempel kan du tildele dem rollen som styrmand, navigatør, skytte, eskadrillechef, skibslæge, mekaniker og så videre. Jo flere karakterer du har fundet og hyret (og sat i arbejde på dit flagskib) jo bedre fungerer det i kamp.

Selve udforskningen af spillets galakser er desværre en ret tam affære. Man vælger hvilken planet man vil til på et (ikke særligt velfungerende) stjernekort og derefter flyver man automatisk til planeten – med mindre man bliver angrebet undervejs og må afbryde turen for at slås. Planeternes overflade kan man ikke besøge, så alt man kan foretage sig på rumstationerne er at besøge butikker, de evigt tilstedeværende kroer og snakke med de lokale. Det foregår alt sammen fra spillets menuer og er designmæssigt den mest uinspirerende del af Infinite Space.

Gigantisk udfordring
Mulighederne i starten af Infinite Space kan let virke ganske overvældende og selv når man har fået styr på alle forkortelserne for våbentyper og skibskomponenter, så kan spillets gigantiske skala stadig virke både skræmmende og overvældende. Dette skyldes ikke mindst, at spillet ofte ”glemmer” at minde dig om hvor du skal flyve hen eller hvad du skal gøre for at komme videre i plottet (der er ingen åbenlys ”questlog”, som du kan hente hjælp i) – måske ikke et problem i starten, men når man pludselig har masser af potentielle rejsemål, så bliver det lidt tricky at huske hvad man skal og ikke mindst hvor det skal foregå. Dertil kommer en temmelig skarp indlæringskurve i kampene.

Det absolut største kritikpunkt man kan rejse overfor det ellers ganske fine Infinite Space er kampsystemet. Det er nådeløst og fuldstændigt utilgivende i starten. Man giver ordrer til hele sin flåde af rumskibe, der enten kan undvige, angribe eller affyre et specialangreb. Disse tre fungerer, i forhold til hinanden, som en form for sten-saks-papir. En stor del af taktikken er derfor baseret på at forudsige hvad fjenden vil foretage sig. Dette kan gøres ved at iagttage hvor mange actionpoints han har sparet sammen for det kræver flere actionpoints at anvende et specialangreb end at udføre en undvigemanøvre.

Actionpoints genoptankes over tid og påvirkes blandt andet af din besætnings egenskaber, deres tab og deres træthed. Men det er ikke det eneste du skal holde øje med – du skal også holde øje med afstanden mellem de stridende flåder af rumskibe og ikke mindst hvilken formation fjendens skibe opererer i, således at du angriber det forreste rumskib i fjendens formation og ikke det bagerste. For at gøre forvirringen total skal man også holde styr på specielle karakter-baserede færdigheder, forsøg på at borde fjendens skibe og anvendelsen af jagerfly fra dine og fjendens carriers. Det kan let ende med at blive et stort kaos, hvor en enkelt forkert beslutning kan ende med at fjenden træffer dig med en betydelig bredside og så er det game over for det skib der bliver ramt. Ikke voldsomt morsomt, hvis det gentager sig ret mange gange i streg, så det er strengt nødvendigt, at man lærer at mestre kampsystemet, hvis man vil holde ud og spille Infinite Space.

Grafikken i Infinite Space er nydelig, selvom der er sparet voldsomt på animerede mellemsekvenser. I stedet præsenteres man for de klassiske (men stadig ganske nydelige) 2D stillbilleder af karaktererne, når de taler med hinanden. Rumskibene og rumstationerne er i 3D og er generelt pæne at se på, selvom kampanimationerne, hvor skibene affyrer våben og/eller modtager træffere, er ensformige og langsommelige – heldigvis kan de skippes med et tryk på skærmen.

Infinite Space er en spændende størrelse og fans af sci-fi rollespil vil bestemt ikke blive skuffet over spillets dybde, de mange muligheder for at modificere og udstyre sit rumskib og de intense kampe i rummet. Når det så er sagt, så tager kampsystemet lang tid at lære og spillet er langt fra hjælpsomt, når det kommer til at holde styr på missioner og objektiver. Det er et spil, der kræver en indlæringsindsats og en engels tålmodighed og det er derfor næppe et spil, som man kan anbefale til rollespils nybegyndere. Men samlet set så har spillet flere kvaliteter end det har fejl og det fortjener da også en karakter i den fine ende af skalaen - derfor kvitterer vi for mange timers god underholdning med et nypudset 8-tal.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).