Årets første af sandsynligvis mange udgivelser i Guitar Hero-serien er nu røget på markedet. Det drejer sig denne gang om den afdankede amerikanske rockgruppe Van Halen, og umiddelbart spørger man naturligvis sig selv, hvilken berettigelse dette lidet aktuelle band har som hovednavn i et rytmespil – for de er vel næppe helt på niveau med Aerosmith og Metallica eller evigt aktuelle The Beatles?
Der var engang
Det var dengang i starten af 1980’erne, at Van Halen med Eddie Van Halen på guitar og David Lee Roth som forsanger havde sin storhedstid. Storhittet Jump er der mange, der stadig husker, men derudover var det småt med de helt store hits – i hvert fald på disse breddegrader. Gruppens kendetegn, The Brown Sound, med Eddie Van Halens fantastiske og eksperimenterende guitarlyd, var ganske vist helt unik, og gruppen havde masser af fans verden over. Der har også været et par udskiftninger blandt medlemmerne, og i dag lukrerer gruppen mest af alt på tidligere tiders succeser.
At Activision så alligevel vælger Van Halen som hovednavn i et Guitar Hero-spil er nok en gåde for mange. Måske er en af beslutningstagerne stadig en stor Van Halen-fan, eller måske har de økonomiske forudsigelser alligevel angivet et pænt overskud.
Nok om antagelser, fordomme og holdninger – nu til selve spillet. Guitar Hero Van Halen er grundlæggende ikke forskelligt fra så mange andre Guitar Hero-spil. Du har mulighed for at synge eller spille enten trommer, guitar eller bas. Du skal ramme tonerne som angivet på skærmen, og rammer du mange i træk, stiger din point-multiplikator, hvorved din score forøges væsentligt. Dette grundlæggende gameplay har på Xbox 360 været det samme siden første udgivelse, Guitar Hero 2 (hvor man ganske vist kun havde mulighed for at spille guitar), og der er ikke sket meget siden på den front. Hvad der derimod skete med eksempelvis Guitar Hero 5, var blandt andet alle de nye features som eksempelvis ekstra udfordringer, hvor man skulle foretage specifikke ting med specifikke instrumenter og en innovativ og lettilgængelig online-del.
Guitar Hero Van Halen er sammenlignet med Guitar Hero 5 featuremæssigt desværre en tynd kop te. Karriere-delen, som er en af grundstenene i ethvert Guitar Hero-spil kan næppe – heller ikke med god vilje – kaldes en decideret karriere-del. Man spiller blot et sæt sange, enten nogle af de 25 Van Halen-numre eller de 19 sange fra gæsteartister, hvorefter man, efter at have klaret et bestemt antal stjerner, åbner et nyt sæt sange. Man føler ikke som i eksempelvis Rock Band Beatles historiens vingesus, og udviklingsbudgettet kan næppe have været særligt højt. Blandt de 19 gæsteartister finder man så forskellige kunstnere som Lenny Kravitz, Queen, Offspring og Jimmy Eat World, og man undrer sig lidt over, hvorfor netop disse kunstnere er udvalgte. Efter sigende skulle alle 19 på en eller anden måde være inspireret af Van Halen, men de meget blandede sange virker noget malplacerede og man kunne godt have ønsket sig flere Van Halen-numre i stedet.
Guitar Hero Van Halen er dog ikke lutter elendighed, og hvad der redder spillet en smule er, at tonerne hos især Van Halen-numrene er meget varierede og giver et ganske fornøjeligt gameplay, som også for eksperter byder på store udfordringer, og i forhold til flere af de seneste Guitar Hero-udgivelser er sværhedsgraden da også steget et niveau eller to. Selv på bas, som ellers traditionelt er den nemmeste af de 4 instrumenter, havde jeg store problemer med at 5-stjerne flere af sangene på ekspert.
Online-delen fungerer også ganske fint med alle standard-features, og for de kreative (og tålmodige) er der igen mulighed for at lave egne melodier i den elendige editor, som Activision snart enten burde skrotte eller gøre langt mere brugervenlig. Grafisk er der ikke sket de store landvindinger, og man har på traditionel vis mulighed for at spille med medlemmerne af Van Halen eller skabe sin helt egen rockmusiker.
En ko har fire patter
Activision har været dygtige til at malke sine franchises, eksempelvis i Guitar Hero-serien, men jeg tvivler på, at Guitar Hero Van Halen vil blive betragtet som en af deres guldkøer. Spillet er simpelthen for ringe dertil. Kernen i spillet er forholdsvist ukendte sange, som for 30 år siden vel nok var interessante men i dag ikke er i stand til at yde spilserien retfærdighed. I forhold til mastodonten i serien, Guitar Hero 5, er der simpelthen alt for lidt at komme efter – det er virkelig en skrabet version, vi har at gøre med, og selv om der for Guitar Hero-eksperter er rigeligt med udfordringer på ekspert-niveau, så føles Guitar Hero Van Halen som blot et ringe forsøg på at skrabe skillinger til den måske lunkne pengekasse.
Her følger de 25 Van Halen-numre i spillet samt de 19 numre fra udvalgte gæsteartister.
Van Halen
Ain’t Talkin’ ‘Bout Love
And The Cradle Will Rock…
Atomic Punk
Beautiful Girls
Cathedral (Solo)
Dance The Night Away
Eruption (Solo)
Everybody Wants Some!!
Feel Your Love Tonight
Hang ‘Em High
Hear About It Later
Hot For Teacher
I’m The One
Ice Cream Man
Jamie’s Cryin’
Jump
Little Guitars
Loss Of Control
Mean Street
Panama
Intruder/(Oh) Pretty Woman
Romeo Delight
Runnin’ With The Devil
So This Is Love?
Somebody Get Me A Doctor
Spanish Fly (Solo)
Unchained
You Really Got Me
Gæsteartister
Alter Bridge: Come To Life
Billy Idol: White Wedding (Part 1)
Blink-182: First Date
The Clash: The Safe European Home
Deep Purple: Space Truckin’
Foo Fighters: Best of You
Foreigner: Double Vision
Fountains of Wayne: Stacy’s Mom
Jimmy Eat World: Pain
Judas Priest: Painkiller
Killswitch Engage: The End Of Heartache
Lenny Kravitz: Rock And Roll Is Dead
(The) Offspring: Pretty Fly (For A White Guy)
Queen: I Want It All
Queens of the Stone Age: Sick, Sick, Sick
Tenacious D: Master Exploder
Third Eye Blind: Semi-Charmed Life
Weezer: Dope Nose
Yellowcard: The Takedown
Loading ...