Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Selvfølgelig! Det er da indlysende. At parre Monkey Ball med Wii boardet er ikke blot logisk - det minder nærmere om en symbiose. Op og stå på brættet og rul sammen med aben. Men den vigtigste gimmick i Super Monkey Ball Step & Roll ender i stedet med at være spillets største svaghed. Hvad i alverden er gået galt...?

Be the ball

Med sødme-faktoren på maksimum har de over-charmerende aber trillet på Nintendos konsoller i snart ti år. Det stærkt iøjefaldende koncept, simple indgang og opfindsomme gameplay har gjort Monkey Ball til en fast gæst i SEGA familien. Spillene udviklede sig i takt med at Nintendo opfandt nye kreative styringsmetoder, så i 2006 mødtes aberne med Wii remoten i Super Monkey Ball: Banana Blitz - et ret velfungerende spil. Det nye Monkey Ball spil: Step & Roll er, som titlen antyder, optimeret til Wii boardet. Det virker som en indlysende udvikling, men aldrig har aben i kuglen trillet hurtigere ned af bakken. Dette er spillet enhver fan af Monkey Ball bør trille udenom.

Wii board eller Wii remote - hvad foretrækker du? Uanset hvad du benytter, så kæntrer spillet. Wii boardet er kun sjovt i en begrænset periode, for brættets svaghed har altid været den manglende præcision og finmotorik, der kræves i de fleste spil. Step & Roll demonstrerer svagheden perfekt, for simple handlinger bliver urimeligt svære. Noget så almindeligt, som at stå stille, køre i en lige linje eller lave en u-vending bliver akavet besværligt. Uanset hvor meget man træner, så er det umuligt at klare de senere baner med Wii board. Så har vi heldigvis en Wii remote at falde tilbage på. Man styrer ved at holde remoten vandret og tilte den. Fordelen er at det tager fem sekunder at lære at styre kuglen, men den luftige kontrol virker ikke tilstrækkelig præcis på spillets baner.

Bane-designet er ikke helt som vi kender det fra tidligere Monkey Ball spil. Der er syv forskellige verdener, som hver består af ti baner. De består hver af en afgrænset, lineær rute hvor man skal trille i mål inden tiden udløber, men banerne er konstrueret mere vandret og ofte bredere for at gøre styringen med Wii board muligt. Banedesignet er derfor også spillets store paradoks, for det er optimeret til Wii board, men brættet er ulideligt at benytte. Bruger man Wii remote tilføjes en del forhindringer til banen. Forhindringer som nemt puffer aben ud af banen, hvis man rammer dem med moderat hastighed. I sidste ende virker det som et hverken-enten-eller spil der ikke fungerer optimalt med nogen af styre-metoderne.

En af Monkey Ball seriens store sekundære kvaliteter er det overflødighedshorn af minispil, der følger med pakken. De gamle versioner af Monkey Ball bød på suveræne party-spil og kreative tolkninger af sportsspil, som altid inkluderede en bold - blot erstattet med aben i kuglen. De mini-spil som følger med Step & Roll har derimod taget et radikalt skridt ned af rangstigen. Udvalget er stort, men kvaliteten svinger mellem moderat gode til komplet irrelevante. Ikke nok til at opveje primær-spillets svagheder.

Ud over kanten
Er man kender af tidligere Monkey Ball spil, så har man formentlig truffet den vanvittige udfordring, der venter forude. De første tyve procent af banerne er nemme, de næste halvfjerds procent er moderat svære, mens de sidste ti procent ender med at være dybt frustrerende - tæt på umulige. Man kunne have håbet på at udviklerne var lidt mere tilgivelige i Step & Roll, taget den upræcise styring i betragtning, men nej. De tre første verdener er nemme, men fjerde verden bliver frustrerende svær. Banerne er fyldt med forhindringer, hvis eneste funktion er at stresse og irritere spilleren, kombineret med mange ukontrollable tilfældigheder. Når man har set sin abe trille ud over kanten for tyvende gang, når man løber tør for ekstra liv på niende bane, og når spillet spørger "Would you like to continue?" så falder valget formentlig meget velovervejet på "No".

Den store succes bag Monkey Ball skyldes ikke spil som dette, men de tidlige versioner på GameCube. Det var spil som, trods den skyhøje udfordring, var opfindsomme, vanedannende og skødesløst charmerende. Hvis man endnu har hang til de trillende aber, så er man meget bedre tjent med de gamle GameCube spil eller Banana Blitz. Den vigtigste gimmick i Step & Roll bliver i stedet spillets største svaghed og franchisen udvikler sig i den forkerte retning. Fra godt til skidt. Monkey Ball har et charmerende børnevenligt univers med hele farvepaletten og jazz-pop, men spillet kræver nærmest overnaturlige evner og en uendelig tålmodighed, så ironisk nok er Step & Roll fuldstændig ude af balance.

Om Torben Andersen