Hvad sker der når man overlader en falleret undervandsby til at klare sig selv på vand og brød i 10 år? Og hvad siger en bande gensplejsede rablende galninge til at få smidt en spand koldt vand i hovedet og opdage at vand trods alt er tykkere end blod? Dyk selv ned i vores vandmeldelse af Bioshock 2 og bliv klogere.
Et van(d)skeligt udgangspunkt
Det er bestemt ikke noget nemt udgangspunkt. For det første så skal 2K Marin løfte udviklingsopgaven af Bioshock 2 efter stjerneholdet fra Irrational Games og for det andet har de fået overleveret et næsten umuligt startpunkt efter afslutningen på det oprindelige Bioshock, der ikke efterlod meget plads til en efterfølger.
Ganske elegant har de derfor valgt at skubbe handlingen 10 år frem i tiden. Her er ruinerne af undervandsbyen Rapture nu ledet af Sophia Lamb, som er begyndt at kidnappe små piger fra overfladens verden for at rekruttere dem som nye ”Little Sisters”. Her er det du dukker op i billedet. Du spiller rollen som enhed Delta, den allerførste “Big Daddy” af den oprindelige Model A, der for de uindviede betyder en genetisk muteret person der mest af alt ligner en gammeldags dykkerdragt. Indledningsvis drives du blot frem af håbet om at genfinde din ”Little Sister” (de genmanipulerede småpiger som enhver Big Daddy er sat i verden for at beskytte), som er blevet taget fra dig, men snart hvirvles du ind i en historie der er langt større.
Kan jeg få is i min gen tonic?
Bioshock 2 udspiller sig som et traditionelt og forholdsvis lineært første person skydespil, men med stor integration af elementer fra rollespilsgenren. Det betyder at du undervejs kan forbedre din person med de samme typer af genmanipulation som har drevet resten af Rapture til vanvid. Således kan du købe forskellige ”plasmids” som giver dig evner så som at stikke ild i ting med et knips med fingrene, eller at kaste fjenderne flere meter op i luften med tankens kraft. Du kan også slukke tørsten i ”Gene Tonics”, som giver dig passive kræfter som øget helbred, eller evnen til nemmere at hacke Raptures sikkerhedssystemer. Det giver vel næsten sig selv at der er langt flere opgraderingsmuligheder end du kan nå at bruge, hvorfor du undervejs må vælge i hvilke retninger du vil udvikle din Big Daddy. Valg af den mere moralske slags må du også træffe undervejs, hvor du igen og igen står overfor valget mellem at redde en lillesøster eller “høste” hende for gen-materiale for at få råd til yderligere opgraderinger og dermed samtidig slå hende ihjel.
Bare kom an, splejs
Fjenderne i spillet udgøres hovedsageligt af de såkaldte ”splicere” som er Raptures oprindelige befolkning der er blevet rablende vanvittige af for mange genmodificeringer, samt dine Big Daddy kollegaer, der typisk ikke ligefrem er på din side. Men der er også blevet plads til et par nye modstandere, hvoraf især mødet med ”Big Sisters” kan få det til at løbe koldt ned af ryggen.
Bioschock 2 trækker dig igennem de samme omgivelser af, en gal mands værk i opløsning, som originalen gjorde det og der er generelt ikke pillet ret meget ved den formel der gjorde Bioschock til en gigantisk succes. I forhold til det oprindelige Bioshock, har 2K Marin dog valgt at nedtone de fleste rollespilselementer til fordel for en langt mere strømlinet og traditionel skydespil stil. Blandt andet foregår hacking mens spillet kører og der er ingen pause i spillet når man bruger sit forskningskamera. At hacke sikkerhedskameraer og skydetårne kræver heller ikke længere at du sniger dig ind på dem, da du kan hacke dem med dit ”remote hack tool” i stedet for. Mens nogle af disse ting kan virke som en forfladigelse af spillet, er det til gengæld et stort fremskridt at Bioshock 2 nu tillader at plasmids og primære våben bruges samtidigt.
Som to dråber vand
Historien i Bioshock 2 lever heldigvis fuldstændig op til originalen. Her fortælles i samme stil og ved hjælp af samme type efterladte båndoptagelser og interaktion med overlevende Rapture beboere, en ny og lige så medrivende fortælling. Men hvor den nye historie 100% holder vand, så er der ikke samme følelse af nyhed over omgivelserne, som ligner originalens på en prik og som derfor ikke efterlader en med helt samme begejstring over at udforske spillets fantastiske undervandsverden.
Som noget nyt, er der denne gang også inkluderet en multiplayer-del i spillet. Det virker umiddelbart en anelse underligt i et så historiedrevet spil og Bioshock 2s multiplayer del er da heller ikke voldsomt spændende og kan ikke måle sig med den lange række af rent multiplayer fokuserede spil der findes på markedet.
Gammelt vand på nye flasker
Bioshock 2 leverer endnu en fejlfri, forrygende og vandvittigt [sic] underholdende rejse gennem ruinerne af Rapture. Udviklerne kan, måske med rette, beskyldes for ikke at komme med nok nytænkning hverken i spiloplevelse eller omgivelser, men for fans af originalen er det ikke nødvendigvis et problem. Vi faldt endnu engang pla(da)sk for Raptures helt specielle stemning og kan kun anbefale spillet til enhver der ejer en computer. Men med Bioshock 2, er konceptet efterhånden også blevet så udvandet at det med sikkerhed ikke holder tæt til en treer i samme omgivelser.
Loading ...