Første tredjedel af Dante’s Guddommelige Komedie, Helvede, er baggrunden for Visceral Games og EA’s nye hack’n’slash-titel, Dante’s Inferno. Spillet tager dig med på en underholdende, men også særdeles makaber, rejse gennem Helvede, som er fyldt med skrækkelige monstre, synd, prøvelser og syndsforladelse. Virker dette ikke afskrækkende, vil du helt sikkert more dig lystigt med Dante’s Inferno.
En tur gennem Dødsriget
Dante’s berømte digt, Den Guddommelige Komedie fra begyndelsen af det 14. århundrede er et litteraturens vel nok vigtigste værker og omhandler hovedpersonen Dante’s rejse gennem de tre Dødsriger; Helvede, Skærsilden og Paradiset. Udgangspunktet for Dante’s Inferno er naturligvis første tredjedel, Helvede, som udviklerne Visceral Games har valgt at følge forholdsvist slavisk.
Ganske som i digtet følger du Dante gennem Helvedes ni cirkler, hver repræsenteret af en synd, som ganske godt afspejles i gameplayet for den pågældende bane. Og ganske som i digtet bliver du guidet igennem Helvede af poeten Virgil og udsættes naturligvis også for de 10 prøvelser nær slutningen af fortællingen. Hele vejen gennem spillet citeres med stor nøjagtighed fra den engelske oversættelse af digtet, ikke blot i tekster, men også i den dialog, der afspilles i spillets mange små og store mellemsekvenser.
Gameplaymæssigt er vi i hack’n’slash-genren og heldigvis er gameplayet ganske godt afstemt. Med din le og dit kors er du udstyret til at klare alle slags fjender, og kampsystemet er nemt at lære og føles meget intuitivt. A-knappen er til at hoppe med, X og Y udfører henholdsvis hurtige, men svage, og langsomme, men stærke, angreb med leen, og med B-knappen skyder du kors af mod dine fjender.
Du kan hele vejen gennem spillet opgradere Dante inden for to hovedstier – Unholy og Holy. Ved at udføre uhellige gerninger som at afstraffe dine modstandere, optjener du erfaringspoints i Unholy-stien, og så snart du når et nyt niveau, som der er syv for hver sti, kan du købe nye færdigheder, hvor du med diverse knap-kombinationer kan udføre nye angreb, som eksempelvis at slynge dine fjender op i luften eller udføre ekstra stærke angreb med korset. Valutaen er sjæle, som du optjener ved især at nedlægge fjender. På samme måde stiger du i graderne på Holy-stien ved i stedet at give syndsforladelse til de fjender, som du nedlægger.
Ved særligt store fjender kan du via højre trigger vælge, om du vil straffe eller give syndsforladelse, hvorefter en lille quicktime-event fremkommer, hvor du enten skal trykke en bestemt kombination af knapper eller hamre løs på B-knappen. Denne mulighed fremkommer også ved de såkaldte shades, skygger af berømtheder fra verdenshistorien, som du enten kan vælge at afstraffe, hvilket foregår helt automatisk, eller give syndsforladelse, hvorefter et mini-spil, som minder lidt om Guitar Hero-spillene, begynder. Jo bedre du klarer dette minispil, jo flere sjæle ryger der ind på kontoen.
Dante tjener gennem kampene også Redemption points, og så snart man har nået et bestemt niveau, kan man ved hjælp af LB og RB aktivere Redemption Mode, hvorefter Dante for en stund bliver nærmest uovervindelig og med ganske få slag nedlægger alt og alle.
Foruden de fysiske angreb med le og kors kan Dante også bruge magi, som virker ved at holde LB-knappen inde, samtidigt med, at man trykker på A, B, X eller Y. I alt seks forskellige spells bliver til rådighed for Dante på hans rejse gennem Helvede, og de rangerer fra beskyttende spells til virkeligt kraftfulde angrebs-spells. For at bruge spells kræver det, som i så mange andre spil, at du har mana til rådighed, og dette kan erhverves ved blandt andet at tømme såkaldte Mana Fountains, som er spredt med nænsom hånd gennem spillet. På samme måde findes der er en række Health Fountains som på samme måde giver mere health til din hovedperson.
Endnu et hjælpemiddel er de såkaldte Relics, i alt 31 forskellige, som skal findes på din vej gennem spillet. Hver Relic kan aktiveres i spillets menu og giver Dante en ekstra egenskab som eksempelvis større angrebsstyrke, flere erfaringspoints eller bedre beskyttelse mod visse fjendetyper.
Mange fjender
Fjendetyperne er forholdsvist godt variererede og spænder fra diverse udgaver af Satans håndlangere, udøbte babyer med skarpe klinger og flyvende djævle til store dæmoner og hedninge, der kan forvandle sig til ild. Flere af fjendetyperne kræver en speciel nedlæggelsestaktik, men for det meste kan man bare fyre løs med de mest simple angrebskombinationer. Spillet har også et antal gigantiske boss-kampe, som spænder fra Dante’s svoger Francesco til den trehovede hund Cerberus eller Cleopatra, som på yderst makaber vis skyder fjender ud af sine brystvorter. Boss-kampene kræver hver sin taktik og øger oplevelsen af det gode gameplay.
Spillet byder på tre sværhedsgrader til at begynde med, Classic, Zealot og Hellish, og en fjerde sværhedsgrad, Infernal, bliver tilgængelig, så snart spillet er klaret første gang. Classic er næsten alt for nem, og man bør bestemt begynde på enten Zealot eller Hellish. Forsøger man sig med Infernal vil man få kam til sit hår, da man ikke bare kan skøjte igennem banerne, men får brug for nøjagtig timing i de fleste af kampene. Den største fejl ved spillet er nok, at det er forholdsvist kort og kan gennemføres første gang på fem til seks timer uden de store problemer. Spillet er dog bestemt en gennemspilning på højeste sværhedsgrad værd, hvilket nok vil forøge spillets levetid med 10-12 timer. Foruden selve historien kan man også prøve sig selv af i Gates of Hell, som udfordrer dig med 50 baner med fjender af forskellig art. Derudover ses det i menuen, at en DLC-pakke kommer inden for nær fremtid, den såkaldte Trials of St. Lucia, som efter sigende skulle byde på bruger-genererede udfordringer, co-op og meget mere.
Hoppe og springe
Dante’s Inferno er ikke kun kamp. Der skal som i så mange action-adventures flyttes rundt på kasser, drejes på håndtag og findes hemmelige døre, og alt i alt eer der mange ganske gode puzzles i spillet. Derudover er spillet også et ganske vellykket platformspil, hvor man både skal hoppe, kravle på vægge og svinge sig i reb, hvilket alt i alt tilføjer gameplayet endnu en vellykket dimension. Masser af godt skjulte collectibles, eksempelvis i form af de 30 judas-penge samt ovennævnte 31 relikvier skal findes på vej gennem spillet, og disse er knyttet tæt til mange af spillets achievements, som dog ikke er alt for svære og kan klares forholdsvist hurtigt.
Danza Macabra
Den grafiske stil i Dante’s Inferno er ganske unik. Det er vel nok et af de mest makabre spil, der er udgivet til dato med fjender, der springer ud af brystvorterne på Cleopatra, babyer, bevæbnet med skarpe klinger, vægge, som er fyldt med lidende sjæle, og som man skal kravle rundt på, blod overalt, og afhugning af lemmer i større grad end i noget andet spil. Alligevel er det ikke en dårlig smag i munden, man sidder med. Grafikken er uhyre vellykket, hvor især lyssætningen er med til at skabe en meget uhyggelig stemning. Animationer er måske ikke til en topkarakter, men grafikken afvikles hurtigt, flydende og helt uden problemer, hvilket der heller ikke på noget tidspunkt er med synsvinklen. Lyden er et kapitel for sig. Uhyggelige skrig fra fortabte sjæle, citater fra Dante’s Guddommelige Komedie, en særdeles velindspillet dialog og makabre lydeffekter er med til at skabe en helt perfekt stemning af død og helvede i spillet.
Bravissimo
Dante’s Inferno er et rigtig godt action-spil. Et meget afbalanceret gameplay tilsat puzzles og platformhopperi sammenkoblet med en spændende og velfortalt historie gør den samlede spiloplevelse til en af de bedre på Xbox 360. Ærgerligt er det, at spillet er lidt kort og kan gennemspilles forholdsvist hurtigt, men en ekstra gennemspilning på en højere sværhedsgrad er dog stadig en ny og dejligt udfordrende oplevelse. Et utroligt stemningsfyldt lydunivers kendetegner spillet og den grafiske stil er makaber på en meget overbevisende måde. Alt i alt har Dante’s Inferno været en lækker oplevelse, og vi kan næsten ikke vente på de to uundgåelige efterfølgere, Dante’s Purgatory og Dante’s Paradise.
Loading ...
