Vancouver 2010

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Vinter-OL står for døren, så selvfølgelig skal du da ikke snydes for en digitaliseret udgave af de populære vinterlege. Det har hidtil stået lidt sløjt til med mængden af vintersportsspil til Xbox 360, men med Vancouver 2010 kan du nu boltre dig i sneen med en cocktail bestående af blandt andet skihop, styrtløb, slalom, snowboard, hurtigløb på skøjter og bobslæde. Ganske som for to år siden med Beijing 2008 er det igen Eurocom Entertainment, der står bag – og de gør det faktisk ikke så ringe endda!

Ud på løjpen

Vinter-OL har traditionelt set været uden danske medaljechancer – måske lige med undtagelse af den populære curling-sport, hvor danske hold har gjort sig heldigt bemærket i flere år. Curling, som ellers var særligt godt integreret i det oversete RTL Winter Sports 2009 tilbage i november 2008, er desværre ikke med i Vancouver 2010, som er det officielle vinter-OL-spil. Til gengæld er en række andre af de populære vintersportsgrene inkluderet, heraf styrtløb, slalom, storslalom, skihop, snowboard, hurtigløb på skøjter og bobslæde.

Disse sportsgrene dækker sådan set Vancouver 2010, i alt 14 forskellige discipliner er det blevet til, og udeladt er foruden ovennævnte curling også interessante discipliner som eksempelvis langrend, kunstskøjteløb og sågar skiskydning, som mange ellers husker ganske veludført i bl.a. Winter Games på Commodore 64 tilbage i 1985. De forholdvist få forskellige discipliner i Vancouver 2010 er spillets største mangel. Til gengæld er de discipliner, som er kommer med, ganske veludførte.

Foruden en træningslejr, som i sig selv virker overflødig, idet man før hver disciplin kan anvende spillets tutorial, byder Vancouver 2010 på to hovedsektioner, Olympic Games og Challenges. Olympic Games skulle man tro var spillets karriere-del, men her dukkede endnu en mangel ved spillet frem. Der er nemlig ingen decideret karriere-del, hvilket er ærgerligt og kunne have tilføjet lidt mere sjæl til spillet. I stedet vælger men en eller flere discipliner, som man herefter udfører, enten alene, eller i selskab med op til 3 andre på samme konsol. Ved nogle discipliner skiftes man, og hvor det er muligt, kører man på splitscreen, som virker fint men dog kræver et TV af en vis størrelse.

Der er langt mere liv over de såkaldte Challenges, som består af forskellige udfordringer, fordelt på 3 bjerge af stigende sværhedsgrad. Eksempelvis går en udfordring ud på at lande mindre en 1 meter fra en bestemt længde i skihop, eller klare en snowboard-bane inden for en fastsat tid, samtidigt med, at man kører ind i et vist antal snemænd, som er spredt rundt omkring på pisten. Challenges tilføjer bestemt en ekstra dimension til spillet, og ligeledes er en stor del af spillets achievements knyttet hertil.

Man kan naturligvis også spille online, hvilket dog svarer præcist til Olympic Games mode, hvor modstanderne blot er online-spillere. Ikke noget nyskabende her heller, men online-delen afvikles gnidningsfrit, og denne slags spil er nu altid sjovere, når man er flere sammen – offline eller online.

Fed fartfornemmelse
I modsætning til Beijing 2008, som vi i øvrigt var ganske godt tilfredse med her på Gamesector, er styringen denne gang gjort mere simpel for de fleste discipliner. I starten af flere af disciplinerne skal man ganske vist hamre løs på sine knapper, så godt man nu har lært, for at opbygge fart, men herefter er det teknik, det handler om.

De alpine discipliner, som omfatter mændenes styrtløb og Super-G samt kvindernes slalom og storslalom, afvikles alle på samme piste. Man starter med at opbygge fart i nogle sekunder, hvorefter man med RT sætter sig på hug og navigerer sin skiløber ned ad løjpen.

Man ser skiløberen i tredjeperson, men ved et tryk på B-knappen er man straks i first-person, og så er fartfornemmelsen endnu mere realistisk. Den gode fartfornemmelse i de discipliner, hvor det går ned ad bakke, er en af spillets største forcer, det føles simpelthen rigtigt sjovt at spille.

Skihop og Aerials har ikke så meget med hinanden at gøre men er dog to discipliner, som ikke er baseret på fart men udelukkende på teknik. I skihop gælder det om at trykke på knappen, når vinden er rigtig, at holde skiene lige i luften og time sin landing, og på samme måde udøves en anden teknisk styring i Aerials, hvor man benytter højre og venstre trigger, ganske som man så det i flere af disciplinerne i Beijing 2008. Disse discipliner er også ganske underholdende, og det er altid spændende, om man lige kan komme en meter længere ud i skihop og dermed nappe nogle pladser på spillets leaderboard.

Snowboard-disciplinerne udføres som slalom- eller hastighedsløb på samme løjpe, og ganske som i de ovennævnte alpine discipliner er fartfornemmelsen helt i top. Foruden at navigere skiløberen skal man samtidigt trykke på A-knappen ved flere på ruten indlagte hop. Hurtigløb på skøjter, henholdsvis 500 meter og 1500 meter samt de 3 bobslæde-discipliner, er ikke specielt underholdende. Hurtigløb er på 500 meter mest af alt button mashing, og i 1500 meter tilføjes endnu et element til styringen, hvor man på de første 1000 meter skal trykke, hver gang skøjteløberen sætter sin skøjte i isen. Det er utroligt svært at lære, og vil man have de achievements, som følger med denne disciplin, skal man virkelig bevæbne sig med tålmodighed. Bobslædedisciplinerne afvikles alle 3 på samme bane, og her gælder det – foruden at opbygge fart i starten – mest af alt om at holde tungen lige i munden og ikke bevæge sig for højt op i svingene men heller ikke for lavt, for så ryger farten af slæden.

En flot vinter-titel
Vancouver 2010 er et ret flot spil. Landskaber, animationer, hvide skyer og øvrige detaljer er veludførte, og hertil har udviklerne tilsat effekter som eksempelvis motion blur, når farten ryger i vejret, og man kan sågar vælge, om man vil køre med solbriller eller ej. Spillets mulighed for at skifte mellem first- og third person er også en velkommen tilføjelse. Lydmæssigt er vi på det jævne hvad angår effekter, mens musikken faktisk er direkte ringe, naturligvis med undtagelse af nationalhymnerne, hvoriblandt Der er et yndigt land naturligvis også florerer.

Lidt for lidt
Vancouver 2010 er sammenlagt en forholdsvis positiv oplevelse. Gameplaymæssigt er der mange gode elementer, hvoraf især det lækre feel ved styrtløb og snowboard skal nævnes. Et par af disciplinerne er en smule frustrerende, men der er heldigvis flere af disciplinerne, der er virkelig underholdende – især i multiplayer, og så er spillets ubehageligt udfordrende challenges et godt afbræk fra den traditionelle udførelse af disciplinerne. Lydeffekter og musik giver ikke det helt store sus, men den overordnede grafik og især grafiske effekter som sne og motion blur ved høje hastigheder bidrager positivt til helhedsindtrykket.

Spillet er ikke det mest omfattende vintersportsspil på markedet, og man kunne virkelig ønske, at spillet indeholdt endnu flere og mere varierede discipliner samt en decideret karrieredel. Alt i alt kan SEGA og Eurocom Entertainment dog godt være Vancouver 2010 bekendt - men så heller ikke meget mere.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.