Et spil med arbejdstitlen ’Massive Action Game’ og et løfte om 256 spillere på ét map samtidig har i sandhed noget at leve op til. Zipper Interactive (SOCOM-serien) har dog ikke lovet for meget, for MAG er hamrende stort og pakket med action. Er det nok til at kunne udfordre Modern Warfare 2 og det kommende Battlefield: Bad Company 2?
Massive Action Game
Da Zipper gik på scenen under Sonys keynote ved E3-messen tilbage i 2008 og fremviste en CGI-trailer for deres kommende online FPS, MAG, modtog jeg annonceringen med en lidt blandet smag i munden. Jovist, 256 spillere lød indbydende, og konceptet med at tildele spillerne roller alt efter erfaring, virkede som et sympatisk forsøg på at undgå den anarkistiske uorden, der normalt ville herske på en slagmark bestående af så mange aktører. Alligevel dukkede der flere tvivlsspørgsmål op: Ville serverne rent faktisk kunne bære 256 spillere uden at halte? Ville det hele ikke blot ende ud i storslåede team-deathmatches? Hvordan ville Zipper håndtere det faktum, at kun et fåtal af PS3-ejerne er i besiddelse af et headset? Et stykke udstyr så essentielt for optimalt samarbejde, at jeg havde svært ved at forestille mig et spil af denne kaliber fungere som tilsigtet uden. Måske var det blot et udtryk for den skuffelse jeg følte, da jeg indså Sony ikke ville give en gameplaydemonstration af God of War III, og i stedet blot præsenterede MAG, men jeg var ikke imponeret.
Nu har spillet dog været på gaden i et par dage, og jeg må efter intens gennemspilning erkende, at det ikke er så skidt igen.
Allerede få minutter efter man har startet spillet op, er det tydeligt at Zipper har begået lidt af en genistreg i deres udformning af fraktionerne. Der er tre PMCs (private military companies) at vælge imellem: S.V.E.R., en lidt slidt militærstyrke bestående af soldater fra krigshærgede nationer som Rusland og Kina. Raven, en high-tech fraktion med ubegrænsede midler udgjort af vesteuropæiske soldater. Og Valor bestående af hovedsageligt nordamerikanske krigsveteraner. Det er disse tre fraktioner, der i en alternativ fremtid udkæmper The Shadow War, som MAG tager udgangspunkt i.
Det geniale består dog i, at man under dannelsen af sin soldat skal bestemme, hvilken fraktion han endegyldigt skal tilhøre. Ikke noget med at skifte fraktion midt i det hele, ikke noget med at skifte hold imellem hver runde i en session – nej, det her er ægte loyalitet, og man knytter lynhurtigt et bånd til sin fraktion og et had til modparterne. Diverse fora bugner allerede med diskussioner om, hvem man burde foretrække, men det er snarere et spørgsmål om ens præference end hvilken der er stærkest. Våbenmæssigt er der nemlig fundet en god balance, og man føler aldrig man går glip af noget ved at vælge en given part (selvom man som ægte Raven-soldat må undres over, hvorfor S.V.E.R. klarer sig så godt). Når man har valgt side, skal man helt op og opnå level 60 (der udløser et fornemt guldtrofæ) før man kan skifte fraktion. Og da det kun er muligt at skabe én profil, er man nødt til at slette den eksisterende og starte forfra, hvis man skifter mening. Zipper formår derved at få ens valg til at virke som en ’big deal’, men man modtager bare aldrig nok information omkring hver fraktion til at ens beslutning kan være velbegrundet.
Selve gameplayet er dog mindre unikt, og især controlschemet vil kræve tilvænning, hvis man normalt spiller MW2. Man kastes allerførst ud i en ligegyldig træningssession, hvor man kort introduceres til spillets styring. Her bliver det hurtigt klart, at Zipper desværre har bevæget sig langt væk fra den styring Infinity Ward synes at have perfektioneret med Modern Warfare-spillene, og den er derfor langt mindre intuitiv. Det er specielt besværligt, at man skal equippe en granat med én skulderknap og kaste den med en anden, og at man croucher på trekant, og man tager sig selv i at stille spørgsmålstegn ved mange af de valg, Zipper har taget i forbindelse med styringen.
Selvom tallet 256 er MAGs helt store hook, skal man dog igennem mange timers spil før man overhovedet får lov at opleve det. Den første gamemode der unlockes, Suppression, fungerer som en art team-deathmatch bestående af 64 spillere fra den samme fraktion, noget der retfærdiggøres ved at kalde det en træningssimulation inden man kastes ud i reel kamp. Da denne mode dog hverken indeholder strategiske elementer eller mange spillere, bliver den hurtig ligegyldig, og fungerer blot som et hurtigt indblik i spillets våben og kernegameplay.
Man rykker derfor hurtigt videre til Sabotage, en mode ligeledes bestående af 64 spillere. Her forsvarer et hold forskellige installationer mens et andet angriber, og da man her inddeles i mindre enheder, elimineres en stor del af den forvirring og kaos der dominerer i Suppression. Når de første installationer er destrueret centrerer kampen sig om ét enkelt punkt, og her vender de lidt kaotiske tendenser desværre tilbage. Og så sidder man naturligvis blot og længes efter, at man er nået langt nok op i level til at kunne deltage i ’where it’s really happenin’.
Næste trin på stigen kaldes Acquisition og består af 128 spillere. Her skal den ene part forsøge at overtage to køretøjer, og først her begynder de taktiske aspekter at udfolde sig. Holdledere kan nemlig anmode om morterangreb og satellitbilleder, men da disse muligheder er afhængige af at relevante installationer holdes intakte, er der brug for velkoordineret samarbejde før det hele går op i en højere enhed. Her fornemmes MAGs sande potentiale og omfang virkelig, og på trods af de mange spillere, er banerne stadig så store at man sagtens kan løbe rundt alene i lang tid, hvis man ikke lige befinder sig på det rette område.
Først ved level 8 låses der op for Domination, den eneste mode der består af de imponerende 256 spillere. Hver side deles op i fire delinger bestående af fire enheder, og alle spillets lederskabsmuligheder åbnes op. Det er dog lidt antiklimatisk, at denne mode i kraft af de helt enorme baner blot føles som opdelte Sabotage-sessioner. Man ved, at 256 spillere deltager i kampene, men man ser reelt aldrig noget til det udover igennem de stats man modtager efter sessionens afslutning. Alligevel repræsenterer denne mode spillets allerstørste forcer, og er uden tvivl den stærkeste af alle MAGs spiltyper.
Mens man leveler up er det muligt at konfigurere sit arsenal (eller loadout som det kaldes) ved at købe nye våben og udstyr som eksempelvis kan hele teammates eller reparere installationer. Det er yderligere muligt at customize sine våben med nye scopes og andre ting. For at skabe balance er ens loadout dog begrænset til en værdi, og hver genstand besidder en vis værdi. Dermed er det ikke muligt at skabe overdrevne loadouts, da man bliver nødt til at ofre på andre områder, hvis man eksempelvis ønsker den bedste assault rifle.
Kernegameplayet i MAG er solidt, dog uden at på nogen mode udfordre MW2. Banerne er store, ofte for store, og det er i sandhed et rent slaraffenland for gode snipers, da draw-distancen er fremragende. Jeg tog ofte mig selv i at tænke, at hvis blot Zipper havde skamløst kopieret alt fra Infinity Ward og blot tilføjet gamemodes og de stærke servere, ville vi stå med et langt mere tilfredsstillende slutprodukt end hvad tilfældet er. MAGs forcer skal på ingen mode forklejnes, men der er stærkere alternativer derude, blot med færre spillere. Det skal dog siges, at jeg igennem mine mange timer med spillet ikke oplevede serverproblemer på ét eneste tidspunkt, og det er i sig selv respektindgydende.
De mange spillere har dog sin pris. Visuelt er MAG nemlig ikke den store personlighed, og kan i bedste fald høre under fanen ’godkendt’. Områderne er kedelige og industrielle, eksplosionerne er last-gen og karakterdesignet er ikke imponerende. Spillet holder dog en konstant solid framerate, og det prioriteres velsagtens højere end ligegyldige detaljer i en FPS som denne.
MAG er en solid multiplayer-only FPS med nogle rigtig gode idéer. Holdleder-funktionerne er interessante, men udover det taber det hurtigt terræn sammenlignet med de andre store spil på markedet, og det er i sidste ende det høje antal spillere der må redde det. Men da dette aldrig gør den helt store forskel i hvordan kampene eksekveres, må MAG stille sig tilfreds med en 3-plads som det ser ud nu. Vi skal dog ikke udelukke Zipper endnu, da der bestemt er tegningen til noget storslået.
Loading ...
