Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Sex

Gary, Howard, Jason, Mark, Robbie - og dig. Sony London har endnu masser af råmateriale til at fortsætte med deres populære karoke-skabelon, hvilket skulle være julens sællert i 2009. SingStar Take That på Playstation 2 er lige så forudsigeligt, som smagen på et glas vand, og Sony har gjort absolut intet for at udvikle konceptet. Til gengæld skuffer det heller ikke.

SingStar igen, igen...

Det er efterhånden spild af ord og spild af læserens tid, at fortælle om SingStar - en spilform som ikke har udviklet sig en meter siden franchisens begyndelse og stadig ikke gør det. I stedet handler det om at finde på kommercielle koncepter og lave licensaftaler med pladebranchen. Efter at have malket single-samlingerne i årevis begyndte Sony at knytte sig til enkeltstående bands. Først SingStar Queen, og nu SingStar Take That. Perfekt afmålt fans, selvom alle nok vil være enige i at Take That endnu blot er en fodnote i musikhistorien i forhold til Queen.

Man får 25 sange fra gruppen - lidt fra deres debut, lidt fra deres højtid og lidt fra deres gendannelse uden Robbie Williams. Kort sagt, alle singles, som gruppen overhovedet har præsteret, hvad enten det var store hits eller ej, undtagen deres coverversion af Bee Gees "How deep is your love", hvilket kun kan ramme køberne som en dyb skuffelse. Til gengæld bliver Playstation 2 folket i denne omgang ikke snydt af Sony. I SingStar Queen fik Sony den "brillante" ide at skrotte nogle centrale singles i PS2 udgaven, som så fandtes på PS3 udgaven. Kapitalistisk diskretion har aldrig været firmaets stærke side. Men i tilfældet med SingStar Take That er tracklisterne identiske.

Konceptet i SingStar Take That er dog smallere end normalt. For gruppens fans er udgivelsen lige i øjet, men for alle andre er det uvedkommende. Spørgsmålet er blot om de mange Take That fans, primært piger, der aldrig gav slip på gruppen i 90'erne, er klar til en Take That reboot på deres Playstation. Man må dog erkende, at selvom gruppen dannede en kæmpe musikalsk hype i 90'erne, så kan deres største og mest sing-a-long egnede musiknumre tælles på én hånd. Og med en stillestående produktudvikling og ingen online-muligheder, så har en SingStar titel på PS2 kun sine sange at skilte med. Køb det, eller lad være - du ved helt sikkert hvad er bedst for dig.

Trackliste på SingStar Take That:
A Million Love Songs
Babe
Back For Good
Beautiful World
Could It Be Magic
Do What U Like
Everything Changes
Greatest Day
Hold Up A Light
I'd Wait for Life
It Only Takes a Minute
Love Ain't Here Anymore
Never Forget
Once You've Tasted Love
Patience
Pray
Promises
Reach Out
Relight My Fire
Rule the World
Said It All
Shine
Sure
Up All Night
Why Can't I Wake Up With You

Om Torben Andersen