Efter alt for mange års pause, hvor simulationsgenren har været overladt til støvende seriøse spil, er Tropico serien nu tilbage med tredje spil i rækken. Efter en enkelt afstikker til sørøvergenren, får du nu atter den absolutte magt over din helt egen bananrepublik. Hvad ønsker El Presidente at terrorisere sin sagesløse befolkning med i dag?
Har du en Castro i maven?
Indrøm det bare. Du har sikkert også af og til haft lyst til at slippe din hensynsløse indre diktator løs og overtage magten over en lille fattig caraibisk ø-stat. Drive den med hård hånd, lænse den for penge og sørge for at dine modstandere forsvinder som dug for solen i kældrene under hovedkvarteret for dit hemmelige politi, alt mens du cigartyggende spiller verdens supermagter ud mod hinanden. Eller har du? Under alle omstændigheder, så er det lige præcis hvad du nu har mulighed for i Tropico 3.
Tropico 3 er i bund og grund en simulation, der fungerer efter de samme fundamentale principper, som spil i genre med Sim City og alverdens ”Tycoon” spil også gør. Målet er at opbygge dit lands økonomi gennem forskellige former for landbrug og produktions- og serviceindustrier, samtidig med at du skal sikre dig at din befolkning er glade for både dig og for landet. Der hvor Tropico 3 skiller sig ud fra mængden er ved sin satirisk humoristiske tilgang. Har du spillet det oprindelige Tropico fra 2001, så ved du også nogenlunde hvad du kan forvente denne gang, da spillet i bund og grund er en genudgivelse af Tropico i moderne format, med et par enkelte nye tricks i ærmet.
Lev op til dit forbillede
I Tropico 3 er du ikke en anonym hersker, der skalter og valter med landets økonomi. Du er en allesteds nærværende diktator og som sådan kan du når du starter vælge din personlighed, som spillets El Presidente, blandt så ”charmerende” historiske personligheder som Manuel Noriega, Augusto Pinochet og Alfredo Stroessner. Hver historisk diktator har sine egne styrker og svagheder, som du skal forsøge at balancere spillet igennem.
Som i enhver anden ”business-sim” skal du bygge et net af råvare-, halvfabrikata- og færdigvareproduktioner og du skal sørge for at dine indbyggere arbejder hårdt, effektivt og længe i din industri. Du skal desuden anlægge veje og lufthavne og bygge hoteller og i det hele taget udvikle din ø-stat til et paradis for turister og investorer – og for dig selv, mens du holder befolkning i et jerngreb. Der hvor Tropico 3 skiller sig ud fra mængden er i den ekstra dimension af kompleksitet, som det politiske spil giver til spillet. Du skal nemlig også sørge for at mele din egen kage som diktator, ved for eksempel at stikke hele bruttonationalproduktet i din egen lomme, henrette politiske modstandere, nedkæmpe revolutioner og kupforsøg og snyde med afstemningsresultaterne ved præsidentvalget for at sikre din fortsatte position som landets enevældige hersker.
Gooooooood morning Tropico
Det hele lyder meget dystert og alvorligt, men det er det ikke, for humoren og satiren ligger tommetykt over hele spillet. Det hele er faktisk lavet med et glimt i øjet og med glad og fængende calypsomusik, der brager ud af højttalerne, så du slet ikke kan undgå at sidde og rokke i stolen og vippe med fødderne, mens du glad forbyder strejker, tillader russerne at udføre atomprøvesprængninger i din baghave og kaster landet ud i den ene hungersnød efter den anden, mens du selv ryger fede cigarer og sipper importeret whisky.
Grafikken i spillet er en fryd for øjet, med flotte landskaber, hvide sandstrande og med et detaljeniveau, der tillader dig at zoome helt ned i gadeniveau og se dit hemmelige politi brutalt anholde politiske modstandere på kommando. I forhold til det oprindelige Tropico, er din ø blevet lang mere moderne og indbyggerne kører nu varer til havnen i lastbiler i modsætning til originalens trillebøre. Måske er det en naturlig udvikling, men vi savner lidt at se vores indbyggere puste og svede i den bagende sol. Måske skulle vi opveje det ved at forbyde alle former for aircondition andre steder ind i El Presidentes limo. Lydsiden i spillet er domineret af den førnævnte calypsomusik, som i vores fedtede lommebog er noteret, som et af de bedste og mest stemningsfyldte soundtracks nogensinde.
Undertrykkelse er sjovt
Tropico 3 hæver sig fornemt over masserne af forretnings- eller samfundssimulationer ved at levere samme detalje og dybde i simulationsdelen samtidig med at tilføje sin egen unikke politiske dimension ved at lade hele spillet udfolde sig i hænderne på dig som brutal, eller måske menneskelig og empatisk diktator. Den politiske del af spillet tilføjer en ekstra sværhedsgrad, som måske ikke vil være alle spilleres kop (caraibisk fremstillet) te, men vi elsker simpelthen at få lov til at lægge alvorligheden lidt på hylden og gakke ud som helt urimelig hersker over vores egne private bananrepublik.
Loading ...
