Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Der findes masser af spil-serier, som har overlevet længe og stadig lever højt på det, der startede med at gøre dem populære. Dragon Ball – Revenge of King Piccolo genopliver 80’ernes Dragon Ball trend og 90’ernes 2D side-scrolling beat’em up og burde være interessant for nostalgikere. Desværre gør den det det ikke særlig godt, da historien er temmelig forvirrende, uforståelig og uinteressant og selve kamp-sekvenserne føles gammeldags og kedelige.

Revenge of King Piccolo er bygget over den originale Dragon Ball serie og altså ikke den nyere Dragon Ball Z serie. I den henseende klarer spillet sig rigtig godt, med interessante karakterer og viser hvorfor den originale serie stadig er populær. Men det er så også det eneste positive, der er at sige om spillet.

Fans af serien vil sikkert rimelig nemt kunne finde ud af historien, men os andre dødelige, der ikke har siddet med hovedet begravet i tegneserien, har ikke mange chancer for at følge med i hvad der sker. Jeg kunne dog lige regne ud at alle er interesseret i de såkaldte bolde ”balls” og det er dit job som Goku at få fat i dem før de andre gør.

I løbet af spillet skal man så igennem seks kapitler, pænt delt op i mindre portioner. Man låser ikke op for nye ting, egenskaber eller lignende undervejs, som det ellers tit ses i denne type spil, så der er ikke rigtig nogen grund til at spille historien igennem mere end én gang. Man får dog en karakter efter hvor godt man klarer sig, så hvis man absolut vil have den bedste karakter, så kan man måske overtales til at spille det igennem mere end en gang.

Selve kampene består af nogle få angreb, som gentages i en uendelighed. Kampene mod de store bosser er heller ikke videre interessante og kan alle klares med en simpel taktik, som blot skal gentages indtil de ikke kan kan klare mere.

Spillet er faktisk ganske pænt og formår at gengive tegneseriens karakterer ganske godt, men der er ikke meget variation i landskaberne og de fjender man skal op imod. Så selv om grafikken egentlig er ok, så ender det alligevel med at være lidt kedeligt og trivielt og se lidt gammeldags ud.

Ud over historien kan man også deltage i en turneringsmode, men den formår heller ikke at overbevise. Der er ikke nogle strategier at gennemskue og selve kampene er ret simple så det aldrig bliver rigtig interessant, heller ikke selv om man spiller mod en ven.

Dragon Ball: Revenge of King Piccolo virker gammeldags. Der er lidt nostalgi over det, da man sidder med en følelse af at man er tilbage i 90’erne, men det er bare ikke udført særlig godt og dermed ender man med at sidde og kede sig med et spil, som blot føles alt for slidt og gammeldags.

Om Frank F Pedersen