Qix++

Endnu en af de større klassikere har fået en gevaldig overhaling og lanceres nu på Xbox Live Arcade. Qix fra 1981 var et af de mere populære spil fra den gyldne æra, og ville man nå langt i spillet, krævede det flid, fedt – og masser af tokroner. Taito præsenterede os tidligere på året for en suverænt retroklassiker; det ekstremt vellykkede Space Invaders Extreme. Lad os se, om de med Qix++ holder stilen, eller om luften er gået af ballonen.

Uden rygrad

Qix var et af mine foretrukne arcadespil i de tidligere 80’ere. Gameplayet var vanedannende og såre simpelt. Man styrede en lille figur langt kanterne i en stor firkant. Formålet var således at erobre en vis procentdel af de tomme areal ved at bevæge sin figur ind i det farlige rum, med fare for, at spillets fjende(r) ramte dig på vejen. Man byggede således firkanter, og man kunne vælge 2 hastigheder, den hurtige, der gav få points, og den langsomme og usikre, der gav mange points. Små fjender dukkede fra tid til anden også op langs de linjer, man havde tegnet, og disse skulle også undgås ved at tegne firkanter, når de nærmede sig. Spillets fjender blev hele tiden sværere og mere uforudsigelige, og det var et af den slags spil, som virkelig krævede sin mand eller kvinde at komme langt i.

Qix++ er grundlæggende det samme spil som originalen fra 1981, men der er dog også sket en del forandringer – og ikke nødvendigvis til det bedre. For at sammenligne med en anden af Taitos XBLA-udgivelser i 2009, Space Invaders Extreme, så er det desværre ikke Backbone Entertainment, der står bag udviklingen af Qix++. Spillet er udviklet in-house og oser i modsætning til Space Invaders Extreme desværre ikke af samme høje kvalitetsniveau.
For det første er et af originalversionens gameplaymæssige forcer helt udeladt, nemlig muligheden for at vælge mellem langsom og hurtig tegnestreg, når man tegner kasser. Det var en feature, som bidrog væsentligt til det gode gameplay i Qix, og det er virkelig ærgerligt, at vi ikke har denne feature med. En af originalspillets udfordrende fjender, som fremkom på tegnestregen, hvis man var langsom til at afslutte den, er også udeladt, og det virker desværre ikke helt som om, at Taito har haft respekt for originalspillets bedste og sjoveste features.

Det originale spil havde kun en fjendetype, en Qix som var en samling streger, som bevægede sig i uforudsigelige baner. I Qix++ introduceres en række nye fjendetyper, som virker ganske godt. Eksempelvis en rund fjende, som kan affyre skud mod dig, samt en fjende med en bevægelig hale, som er ret svær at få has på.

Spillet består af to singleplayer-sektioner med hver 8 baner. Banerne er alle hurtigt gennemført, og der er næppe til mere end en halv times spil, hvis man blot vil igennem banerne. Mellem hver bane bliver man, afhængigt af hvor godt man har klaret den foregående bane, tildelt mellem 0 og 3 bonuspoints, som man kan anvende til at opgrade sin figur inden for parametrene skjold, hastighed, tegnehastighed samt held. Det virker egentlig nogenlunde men bidrager dog ikke væsentligt til det samlede indtryk. På banerne er op til flere power-ups placeret, og indhegner du disse, kan de foruden at booste din score også fryse fjenden eller sågar formindske den, så den bliver nemmere at fange. Vil man højt op på spillet leaderboards, gælder det nemlig ikke blot om at gennemføre men om at gennemføre med så høj en procent som muligt, for man bliver belønnet med en væsentlig bonus, hvis man procentmæssigt ender sidst i 90erne. Eksempelvis giver en procent på 99.7 hele 482.000 bonuspoints, mens man med 87,5% belønnes med sølle 125.000 bonuspoints. Normalt er banen gennemført, når man har klaret 75% af banen, og har man 74,9% skal man tænke meget over, hvor, hvordan og hvornår man slår den sidste streg.

Multiplayer hak-hak-hak
Qix++ byder også på en offline og online multiplayer-del, hvor 4 spillere kæmper om herredømmet. Sejrskriteriet er dog en smule besynderligt: Vinderen er nemlig den, som får det samlede areal op over 90%, og således kan man spillet igennem sidde afventende, og når man samlet nærmer sig de 90%, laver man blot en lille firkant og indtager førstepladsen. Man bliver således ikke helt belønnet for sine præstationer, mens sekundære placeringer dog fordeles efter, hvor mange procent man hver især har klaret.

Reglerne er naturligvis ens for alle, og multiplayer-delen er egentlig en ganske fornøjelig tilføjelse til det originale spilkoncept. Desværre oplevede jeg nok det værste lag, jeg nogensinde har været udsat for. Online bevæger figurerne og fjenderne sig alle i små hak, og det er nærmest umuligt at følge både sin egen og modstandernes figurer. En online-del skal fungere uden lag, og det trækker naturligvis gevaldigt ned, at Taito ikke har styr på dette.

Rent grafisk er spillet ikke bjergtagende. Det er meget simpel vektorgrafik tilsat ganske få effekter, men det virker dog nogenlunde og forvirrer ikke. Spillets lydeffekter bliver hurtigt irriterende, og de tempofyldte melodier er desværre også hurtigt nogle, man skruer ned for.

Tidspres?
Man skulle tro, at udviklerne har været under tidspres. I spillets instruktioner er der nemlig angivet 2 spilmodes, Float Mode og Hunt Mode, som endnu ikke er tilgængelige, og de figurerer samtidigt også uden scores på spillets leaderboards. Man må forvente, at der på et tidspunkt kommer noget downloadable content (DLC) til spillet, men det virker ikke særligt gennemført, at de er taget med i instruktionerne uden at være tilgængelige fra start.

Qix++ er samlet set ikke Taitos heldigste udgivelse. Det bliver aldrig rigtigt sjovt, spillet virker ikke specielt gennemarbejdet, der er alt for få baner, og gameplayet har ikke medtaget de bedste features fra originalen, som i øvrigt også burde have været med i spillet. Eneste plus er velsagtens spillets udfordrende achievements, som nok vil volde de fleste problemer, men derudover er Qix++ en tynd kop te, og der er langt bedre alternativer at bruge dine Microsoft Points på.