Score: 3
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+

TV2 sigter bredt. Deres nyeste skud, ungdomsserien "Store Drømme", skulle ikke være afgrænset fjernsynets rammer, men også sætte sig på teenagernes kulturprodukter. Resultatet blev dog ikke som forventet, for har man fulgt med i dagspressen ved man også at serien blev en omtalt seerskuffelse for kanalen. Spillet følger trop for "SingStar Store Drømme" er et komplet håbløst koncept.

Hvad de unge vil ha'?

Egentlig er det meget godt tænkt. - "Store Drømme" er et dansk forsøg på en form for moderne udgave af den klassiske 80'er serie "Fame", men med en tværmedieret marketing lader tv-seriens image sig ikke begrænse af fjernsynets sendetider. Hensigten er at serien lever i seerens bevidsthed hele døgnet - godt boostet af ungdommens mest benyttede medier: Facebook, YouTube og SingStar Dette spil skulle være blevet en interaktiv soundtrack til tv-serien, men hvad nu hvis at den manege, som hele cirkusset roterer omkring, ikke holder skansen? Hvad nu hvis alle de bi-produkter man laver, er baseret på et produkt der faldt i hullet. Nu behøver man ikke overvejer scenariet længere, for "SingStar Store Drømme" demonstrerer resultatet. - Et dårligt spil, baseret på en over-hypet tv-serie.

Man kan næppe forstille sig at "SingStar Store Drømme" er skabt af kompetente marketingsfolk som kender alt til SingStar-hypen, for dette er formentlig den mest fejlkalkulerede titel i hele franchisens historie. Tiden står endnu stille i SingStar-land, for der sker intet med produktudviklingen - særligt ikke på Playstation 2, men det er vi efterhånden vant til. Ingen online-options, ingen nye features. Men hvad alle tidligere SingStar-titler forstod, og som "SingStar Store Drømme" ikke forstår, er vigtigheden i at markedet er fortrolige med sangene på tracklisten. Det må gerne være lidt gamle ørehængere, lidt klichéprægede, gennembrugte og nostalgiske. Vi skal kende tonerne og lyrikken skal sidde på rygraden, ellers er det en festdræber hvis man akavet skal nærlæse teksten på skærmen til en melodi man ikke kender. "SingStar Store Drømme" er nærmere et ynkeligt forsøg på at markedsføre en håndfuld mindre kendte popsange fra danske kunstnere.

Spillets eneste chance var hvis tv-serien blev et hit og soundtracket en landeplage, men "SingStar Store Drømme" har taget forskud på en succes som aldrig ankom, for man kender nærmest ingen af de 20 sange på listen. Enkelte sangtitler får klokkerne til at ringe... Johnny DeLuxe "Drenge som mig", Anna David "Tæt på" og Celina Ree "Når du rør ved mig" ... tre flygtige hits kendt fra radioen - sikkert ikke fremtidige klassikere. Med derefter er der 17 andre numre som er lidt varierende gådefulde, og ofte fra den samme håndfuld kunstnere. Desuden er 20 musiknumre hånligt sparsomt. Andre SingStar titler har oftest 25 eller 30 sange, så udbuddet i "SingStar Store Drømme" ligner et blødende sår af desperation om at malke påfundet mest muligt. - Uden held.

Store Drømme, større fald...
Sony London Studios har sikkert allerede fået checken for licensaftalen, udstedt af TV2. Men nogle personer sidder forhåbentlig med hovedet bøjet i skam, over at denne satsning har ramt så langt forbi målet. "SingStar Store Drømme" udviser en minimal indsigt i hvordan SingStar gør sig bedst - som en bredt appellerende festmaskine, ikke som et anmasende forsøg på at markedsføre populærkulturelle produkter. Med seriens flygtige seerfiasko i baglandet står "SingStar Store Drømme" med en glødende nitte i hånden.

SingStar Store Drømme Trackliste:

Maria Lucia and Simon Mathew: Store Drømme
Anna David, Maria Lucia, Simon Mathew & Mathias Arvidsen: Mine øjne de skal se
Simon Mathew & Maria Lucia: Uovervindelig
Anna David: Mit Øjeblik
Morten Hemmingsen: Følg Dine Drømme
Morten Hemmingsen & Maria Lucia: Ingen anden drøm
Frank Thiel: Kom Lad Os Dele
Anna David: Et Andet Liv
Maria Lucia: Du er ikke alene
Morten Hemmingsen: Al Magt Til Dig
Maria Lucia: (Ku´ vi) Falde For Hinanden Igen
Maria Lucia & Morten Hemmingsen: Nu og her
Morten Hemmingsen: Min Skyld
4 Girls 4 Fun (Heidi Degn): Bang Bang Kiss Kiss
Anna David & Maria Lucia: 100 Procent
Anna David & Simon Mathew: Sætter Dig Fri
Celina Ree: Når Du Rør Ved Mig
Johnny Deluxe feat. Szhirley: Aldrig
Joey Moe: Yo Yo
Celina Ree: Kortslutning
Johnny Deluxe: Drenge som mig
Joey Moe: My Last Seranade
Anna David: Tæt På
Simon Mathew: All Night Long
Simon Mathew: Dreamer

Gamesector Frarder

Om Torben Andersen