Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 7+

Wii ejere er siden konsollens fødsel blev snydt for det virkeligt gode racerspil. Med undtagelse af Mario Kart er de fleste forsøg på at lave et bilspil, som formår at skille sig ud, fejlet. Need for Speed: Nitro er tydeligvis produceret for at udfylde hullet – et racerspil unik produceret til Nintendos konsoller. Det er en ærlig og redelig arcade-racer, skåret helt ind til benet, og muligvis er det nok til at mætte de benzin-sultne Wii ejere.

Wii feel the need…

Need for Speed er et af nutidens mest træfsikre brands inden for racer-genren. Jovist, det er stærkt kommercielt, og får nogle gange hårde ord af anmelderne, men spillene er henvendt mainstream markedet som gerne vil køre hurtigt, tænke meget lidt og indleve sig i en bil-kultur a’la The Fast and the Furious. Alt imens produktionsholdet hos Slighty Mad Studios satte øsen i femte gear og leverede en bragende lækker raceroplevelse med Need for Speed: Shift, så har EA Montreal udnyttet hypen med en ny Nintendo unik titel i Need for Speed franchisen. Det skulle forventningsvist udfylde det gabende store hul i udvalget af gode racerspil til Wii.

Stilen i Need for Speed: Nitro er i midlertidig en anden, end hvad vi kender fra de øvrige spil i franchisen. Det naturalistiske univers og nattens urban miljø er ofret til fordel for en farverig cartoonish stil med graffiti og kantede karikaturer – uden damer. Tydeligvis et stilistisk valg som er tilegnet det yngre marked. Spillets univers er knyttet varmblodige latino-kulturer. Racerløbene køres i hede sydligt beliggende storbyer som Rio de Janeiro og Cairo, og selvom det endnu udnytter illegale gadeløb som baggrund, og politiet er en konstant faktor i bakspejlet, så virker alt nogenlunde harmløst. Det er absolut mere speeder-fantasi end virkelighed.

Indholdsmæssigt har Need for Speed: Nitro stort set de samme funktioner som i et ti år gammelt racerspil: En quick race mode og en karriere mode. Selve nitro-elementet er ikke just noget som man falder på halen over af bar opfindsomhed. Dette er blot boost-knappen man trykker på for at få midlertidig ekstra fart, og nitro-energien optjenes ved at køre hurtigt og råddent. Jo tak, vi erfarne gamere kender alt til dette.

Racerløbene er underinddelt i forskellige regler, eksempel traditionelt 3laps racerløb og elimination race hvor den sidste bil elimineres hvert 30. sekund. Der er også mulighed for at prøve kræfter med drag racing, hvor man skal time sine gearskift og bruge sin nitro rigtigt. Karriere-delen er som forventet – man starter fra bunden, og kan for sine 10.000 dolllars købe enten et folkevognsrugbrød eller en gammel 4L Renault. Største motivations-faktor er at optjene penge nok til at slippe af med den pinlige rustbunke, fordi i stedet at skaffe sig en ægte pimp’ed køreslæde. Så går ellers den slagne vej gennem konkurrencer i C, B og A klassen – kort sagt: Vi kender opskriften.

Støv Wii rattet af
Der hvor Need for Speed: Nitro for alvor kommer til sin ret, er i sin rene og simple fun-factor. Fartfornemmelsen og udskridningerne er som velsmagende endorfin. Ingen avancerede options, intet plot, ingen online muligheder og ingen dikkedarer. Faktisk er kun én kameravinkel – ja, én. Glemt alt om manglerne, træd på speederen og kør som djævlen. Det går urealistisk hurtigt i de simplificerede grafiske baner, for der er bevidst skåret ned for detaljerigdommen så hele scenariet glider komplet ubesværet.

Hvad Nintendos hvide konsol mangler i grafisk volumen, har den til gengæld i analoge styre-muligheder. Bilen kan styres på forskellige måder: Med traditionel Wii remote forbundet med nunchuck, eller med Wii remoten i en hånd, hvor man twister kontrollen for at dreje og ryster den for at bruge nitro. Man kan også benytte klassiske controllers, men absolut bedste oplevelse kommer ubestridt af det hvide rat, som man putter Wii remoten ind i. Rattet var ellers en irrelevant gimmick i Mario Kart, men i Need for Speed: Nitro er rattet et perfekt styreredskab.

Need for Speed: Nitro har et ganske rimeligt potentiale for at glæde racer-sultne Wii ejere. Krævende spillere som søger kvalitative racerspil med et arsenal af options og indlevelse skal holde sig væk. Har man mulighed for at skaffe sig andre mere prestigefyldte brands inden for racerspil, så findes der ikke vanvittigt stort belæg for at erhverve sig denne titel. Men er man frosset ude, og inderligt savner noget at bruge sit Wii rat til, så skal man ikke være bange for at bruge kørekortet til en tur med Nitro. Hurtig adgang, lav barriere og farverige bil-drømme – gode chancer for at glæde de større bil-glade drenge og svært ikke at nyde i små doser.

Om Torben Andersen