”Ja ja” tænker du nok – endnu et spil om de gale Rabbids, der dybest set blot er en flok ligegyldige minispil, som man bliver træt af på en eftermiddag. ”Been there – done that”. Men nej – sådan forholder det sig faktisk slet ikke. Rabbids Go Home er ikke en samling af minispil og det er faktisk ganske morsomt set i forhold til de foregående spil i serien. Også selvom konceptet måske ikke er helt så unikt, som man skulle tro.
Et Rabbid babelstårn
I starten af Rabbids Go Home finder vi flokken af lettere retarderede psykotiske volds-kaniner på en skrotplads, hvor de ynder at slappe af og sove på de runde hvide lamper. Men for to af kaninerne er en ussel lygtepæl ikke nok – de har fået øje på fuldmånen, der ligner en gigantisk lygtepæl og per Rabbid logik, derfor må være virkelig god at sove på. Idet månen hænger lavt på himlen tager det ikke lang tid for de to Rabbids at overbevise resten af flokken om at det vil være en snild sag at få bygget et tårn af skrot, så man kan kravle hele vejen op til månen og få sig en solid lur der.
De to Rabbids kaster sig over en indkøbsvogn og begiver sig ud i verden for at samle det nødvendige skrot, tingeltangel, dyr og andet løsøre, der ikke er svejset fast, for at få bygget deres tårn. Du styrer begge Rabbids, der fungerer som en helhed – den ene kører indkøbsvognen, mens den anden sidder i vognen og udelukkende fungerer som et ”våben”, idet han ved at råbe kan få ting til at gå i stykker, så de kan samles op. Det er muligt at spille to spillere i co-op om at styre denne mærkelige konstellation.
Ting man samler op bliver smidt i vognen og det bliver her meget let at se, at inspirationen til Rabbids Go Home kommer fra spillene i Katamari serien, hvor man ruller en kugle sammen af ting. Men det gør ikke voldsomt meget at udviklerne måske har kigget Katamari spillene over skulderen, for gameplayet i Rabbids Go Home fungerer rigtig godt og det har sin egen unikke humoristiske stil, der skiller det ud fra Katamari spillene.
I starten af spillet er det ret fredeligt at drøne rundt og samle ting (stort set alle ting tæller og der er ikke rigtig nogle skærpede krav om bestemte typer eller størrelse af ting). Men som spillet skrider frem og efterhånden som de to Rabbids trænger ind på menneskernes domæne – for eksempel i en lufthavn eller i et shopping mall, bliver der mere og mere kontakt med mennesker og dermed også kontakt med forskellige fjender, der jagter de to kaniner. Forskellige typer af ”verminators” (skadedyrsbekæmpere), vagthunde, maskiner, robotter og lignende udgør hovedparten af de fjender der kan ødelægge kaninernes plan om et babelstårn.
Det er i høj grad spillets humor og de to charmerede (men stadig totalt stupide) Rabbids i hovedrollen, der gør Rabbids Go Home til noget særligt. Spillets mellemsekvenser er søde og sjove og de to Rabbids (henholdsvis iklædt grå bukser og et par røde g-strengs trusser) er lige så kugleskøre og morsomme, som man kunne forvente. Humoren, om end den er baseret en del på genbrug fra de tidligere spil, er solid og det fungerer bare af en eller anden årsag meget bedre i et spil som Rabbids Go Home, der har en konkret handling og en lineær række baner, i stedet for den sædvanlige samling af minispil. Okay der er elementer, der dukker op igen og igen, som bliver en kende ensformige i længden, men generelt formår Rabbids Go Home at være underholdende og frisk meget længere end de tidligere udgivelser i Rabbids serien.
Rabbids Go Home er forfriskende nyt liv til en spilserie jeg ellers var blevet godt og grundigt træt af – konceptet med at lave en actionplatformer med to Rabbids i en indkøbsvogn i hovedrollen fungerer overraskende godt. Bevares, Rabbids Go Home er ikke stor spilkunst – men det er solidt og morsomt håndværk, der til trods for enkelte ensformige elementer, fungerer rigtig godt. Så måske var UbiSoft alligevel ikke ved at køre død i spillene om de køre Rabbids – de har i hvert fald bevist, at de også kan bruges til andet end minispil!
Loading ...
